31. aug. 2012

en dag med farvel...

Min chef har sagt op- og hans sidste dag er idag- æv... for han er den bedste chef jeg har haft- jeg har nu været uddannet i 18 år- og haft uafbrudt arbejde lige siden - der var lige 3 dage efter min dimission uden fast arbejde....så jeg har været heldig hvad det angår- særligt ifht at jeg arbejder i en branche hvor tingene altid er præget af konjunkturene- men den chef jeg idag siger farvel til er den 10. af slagsen i min karriere... han er imødekommende, rummelig, tydelig ifht sine værdier og jeg har været supertryg ved ham og har givet god faglig sparring på alle områder- hvor jeg indimellem har oplevet det modsatte- så det er med vemod at jeg siger farvel... han har også hjulpet med at jeg på et tidspunkt kan fortsætte mit job i Jylland- når vi finder en løsning på vores hus!! og det er jeg super glad for... den dag han orienterede om sit fremtidige jobskifte- var der begravelsesstemning her på kontoret...så det er ikke kun mig der er ked af at sige farvel....



Noget andet jeg siger farvel til idag- (fordi jeg sælger ting og sager på den blå avis) er de her fine uroer fra babyværelset..  Det er også vemodigt- for den med sommerfuglene har Pernille sparket til- da hun startede med at ligge i barnevognen og sparke- og jeg har selv købt den- og den med fisk kom Dennis med da Josefine var nyfødt og vi stadig lå på sygehuset.
Men der skal ryddes ud i sagerne- og minderne er lige her- sammen med billederne.

Hav en god fredag- og weekend-  der bliver lidt stille på bloggen....

Min mor fylder 75 år imorgen- så turen går til Ebeltoft hvor hun skal fejres i familie og venners lag. Det er også en særlig begivenhed- for da hun fyldte 65 måtte hun aflyse festen fordi hun lå på sygehuset med blodprop og ugen efter med en voldsom hjerneblødning- så vi fejrer faktisk hendes 10 års fødselsdag imorgen- og det er jeg meget taknemmelig for.

30. aug. 2012

Sammenhækling af tæppe

Her skal I lige se hvordan det går med at hækle lapperne sammen.....

Både pænt på forside og bagside synes jeg-


Forside

Bagside 
 også bagside......

Jeg hækler sammen i hver maske men kun i den ene lænke og så hækler jeg med løse fastmasker fra bagsiden, sådan at forsiden bliver glat- mens sammenhæklingen på bagsiden ligger sig som en forhøjning mellem hver lap.. Desuden hækler jeg alle ender ind undervejs- så der ingen hæftning bliver til sidst- for det medfører altså at tingene ligger i bunken med TO DO alt for længe..


29. aug. 2012

vasketøj, lægge sammen tøj, strygetøj....

 Det hober sig op hjemme hos os.. ikke i vaskekurven- for det er easy peasy at smide det ind i vaskemaskinen fra kurven- men at få tømt stativet enten udendørs eller indendørs så der er plads til mere, det er sværere og at få det lagt på plads i skabet er endnu mere uoverkommeligt... (skal altså snart have ryddet op både i mit og ungernes tøjskabe)

Hvad er dine rutiner ?... for det er jo altså lidt af en evighedsmaskine det der vasken tøj....






Jeg stryger mit eget og af og til ungernes tøj- men fik strøget skjorter nok da jeg var au-pair.... 



og her er så mit nye betræk.. det passer og det er fra Brabrantia som jeg på mange andre områder synes er et godt mærke... Det blev ikke til et fint hjemmelavet et- for jeg ville under alle omstændigheder skulle købe skummellemlaget- og inden projektet ville være blevet færdigt ville der være akut mangel på strygeunderlag .-)

28. aug. 2012

hæklerier...

Da Jeannett var på besøg inden sommerferien inspirerede hun mig til at starte på at hækle et tæppe- vi var ihvertfald byen rundt for at lede efter garn til et tæppe til hende- da hun jo skulle med toget hjem i mange timer- og det ville være perfekt hækletid- hun var inspireret af det tæppe Tamra hæklede for Mor til Mernee.. 

Da Jeannett tog hjem kom mine få lapper ned i en taske og hang fint der- men her i weekenden kom de frem igen... og da det er på hæklenår nr 4,5 skrider det pænt fremad... alt garnet jeg bruger er rester eller enlige garnnøgler fra lageret- og jeg skeler ikke til at det skal være samme kvalitet- blot det har en tykkelse der er nogenlunde ens... Lapperne som de ligger her er ca 20 *20 cm- og måske skal de være lidt større..




Jeg regner med at mit tæppe skal samles med en lys farve- altså skal alle lapper slutte med en lys omgang og hækles sammen med den samme farve.her på vores mørke spisebord bliver det lidt for dystert.. .
 men nu er det bare dejligt at få brugt nogle gamle rester og halve nøgler der ligger og ugler i kasserne og så ser jeg hvordan resultatet bliver senere..


27. aug. 2012

Cirkus Arli og cirkus weekend....

Så kom vi i Cirkus- og det holder- selv om Cirkus Arli ikke er verdens største cirkus så var vi alle godt undeholdt lørdag eftermiddag. Jeg synes det er utroligt hvad de artister kan- se bare lige her hvad der foregår på det der i cirkusverdenen i mange år har være kaldt "a chinese pole".....




Forplejningen i cirkus kan selvfølgelig kun være popcorn og en stor slikke"sut"..


Lirekassenspillede og karrusselen kørte rundt- Cirkus arli er et lille familiecirkus og har i denne sæson som nu er slut været i 105 byer på Sjælland- holdt da op- i Holte hvor vi så dem gav de forestilling 3 dage i træk- hvor mange forestillinger kan det så ikke blive på en sæson- forstår godt at de der artister er rimelig strammet op- de behøves ikke tage en tur i fitnescenteret..




Hjemme hos os selv har der også været cirkus- dog mest i form af en tur til lossepladsen- samle sammen til en tur til spejdernes genbrug og besøg af en veninde med barn- som skulle overtage lidt arvegods.. Her tager drengen hul på klodserne- og pigerne havde travlt med at finde underholdende ting frem :-)

og så vil jeg da lige sige tak til jer læsere som måske kigger ind igen efter mit eventyr som perleblogger- trafikken på bloggen i weekenden har været massiv- og jeg er super glad for alle kommentarer- jeg er glad hvs lidt af det jeg skriver om kan underholde eller inspirere jer:-)

24. aug. 2012

perleblogger- og velkommen til mit univers!

Hold da op sikken en trafik på bloggen det giver at være Perleblogger hos Karen Klarbæk- allerførst 1000 tak til Karen for at ville vise bloggen frem- det er jo dejligt at få besøg og kommentarer- og allerede inden kl 10 var der over 400 besøg på siden- helt vildt!

Men til alle jer som kommer på min blog for første gang vil jeg lige vise en lille collage af det der fylder her på bloggen- der er garn, stof i rå mængder, syning, samlinger af genbrugsguld,  hverdag med mine unger og tanker om at få enderne til at nå sammen på det hele.

Hvis nogle af jer får lyst at lægge en kommentar eller læse med en anden gang  vil det glæde mig !

Hav en dejlig fredag- og god weekend lige om lidt :-) og så vil jeg sige at jeg er rigtig glad for alle jer gamle læsere som trofast kommenterer på mine indlæg- det er en korrespondance jeg sætter stor pris på!



how to.....

Vores strygebrædts betræk krøller og laver folder- det er irriterende- og nu har ungerne trukket snorren i kanten halvt ud- så nu sidder det rigtigt løs...
Jeg havde tænkt at lave mig et nyt- men nu blev manden med de daglige strøgne skjorter utålmodig og da jeg kom forbi isenkræmmeren idag fandt jeg et nyt overtræk- men det er selvfølgelig for lille...  så istedet for at sy et i aften har jeg hængt foran tv-skærmen med en krimi og luret på diverse DIY'er til nyt betræk...

Her kommer lige en række links til dem:


Momtastic har en fin DIY med ombuk og elastik trukket igennem løbegangen...


Her er en hvor elastikken bliver lagt ind i et kantebånd der syes på..




og her er et flot et i patchwork- faktisk det jeg har mest lyst til- men som jeg er i tvivl om ifht om det er godt at stryge ovenpå noget med så mange sømme/ samlinger/ ujævnheder...

Tror du det betyder noget?





23. aug. 2012

sker der noget her....

Nej jeg har ikke meget energi til bloggen og de kreative sysler lige pt.. Det er lige som om arbejdet fylder rigtig meget her efter ferien. Og at få dagligdagen til at glide fylder resten... Manden er nu typisk i Randers fra mandag morgen til torsdag aften- han afleverer børn mandag og så ses vi sidst på torsdagen... Resten af tiden får jeg det til at gå op ved hjælp af lidt barnepigehentning de dage hvor jeg arbejder sent- og har aftenmøder. Heldigvis har vi en rigtig sød pige som nu har hentet pigerne en gang om ugen i mere end 2 år- og efterhånden er vi helt trygge ved at hun laver mad og putter også. selv om pigerne protesterer så virker det som om de hygger sig :-)





I tirsdags da jeg kom hjem kl 21.30 var der bagt chokolade kage... og den hyggede vi lidt med igår aftes til desserten...  og ellers så fik jeg plukket min første ærteblomst... de har været længe undervejs- og de fleste nåede at visne inden jeg fik dem plantet ud... men den her har overlevet...


Savner at producere noget så jeg kan vise lidt billeder af andet end dessert og blomster... men det kommer nok... min energi går til oprydning og tanker ... Udover at manden er i Jylland 4 dage pr uge har jeg søgt om flytning af mnit job til afdelingen i Viborg og det fik jeg officielt ok til i mandags- og mine opgaver flytter bare med... så nu mangler vi bare at leje vores hus ud... hvilket vi har forsøgt siden 1. maj... håber snart det lykkes... men så risikerer vi også at skulle være ude med 2 ugers varsel... GISP!!! SKRÆK!!! GRU!!!!
Nå kom lige af med 5 store sække tøj igår... har i 4 år håbet at jeg kom til at bruge det igen.. men hvis jeg taber mig 20 kg har jeg skisme fortjent at købe noget nyt! Og nu er det blevet flyttet 2 gange... og skal altså ikke med igen retur over Storebæltsbroen..  Hav en dejlig frisk vindet dag  alle sammen :-)

22. aug. 2012

et lille kig til en af mine samlinger

Jeg kan ikke lade forklæder ligge i genbrugsen- sådan har det været i mange år.. og der ligger rigtig mange i en skuffe og venter på nyt liv.. men dem jeg bruger mest ender som strikkeposer..
En syning i side og bund og en knude på stropperne- så er der en hurtig pose til det igangværende håndarbejde..

Den jeg går rundt med i håndtasken for tiden er denne her..
og det er superpraktisk lige at kunne hænge det når man kommer hjem- i nærheden af den foretrukne nørkleplads..

De to nedenfor venter på at blive til noget andet end forklæder for i køkkenet er det kun juleaften jeg når at tage forklæde på..



21. aug. 2012

blomstermorgen




Det supervarme vejr tager det spændstige ud af havens planter i øjeblikket- men så er jeg så gheldig at have to piger som elsker at pjaske med vand- og de er supergode til at vande planterne også.. De her blomster er dem der lyser op i den tørre have lige for tiden..
Det skal siges at mit havearbejde i år har bestået af at slå græs en gang om ugen- når det trænger- og så klippe lidt visne roser væk... resten passer sig selv- så det er en lidt vild have vi har- men skyggen under parasollen passer mig bedst her i heden :-)

Hav en dejlig dag ude i sommer danmark...




17. aug. 2012

lige nu....DJ Blues

Det her nummer spiller i radioen og passer mig egentlig meget godt i dag..


Jeg trænger til weekend- med eftertanke og ro på...

Hav en god fredag :-)

16. aug. 2012

keramik og porcelæn


jeg elsker det- kan ikke lade de fine ting stå i genbrugsen selv om jeg ikke har plads... eller behov for at tage det med hjem... men hvis jeg nogensinde falder over dette fad- så er der ingen tvivl om at det skal med mig hjem- næsten for enhver pris... du kan se det på denne hjemmeside... det er "selvfølgelig" fra Arabia.

Lige nu har jeg faktisk selv sat en kande fra Arabia til salg i den blå avis...

Det er denne her.....

15. aug. 2012

go'natmad eller noget......





 Vi hygger med lidt jordbærkoldskål inden der er godnathistorie:

  • en pakke let optøede jordbær
  • en liter kærnemælk
  • 2 spsk stevia sødemiddel
Det hele blendes og serves i glas med sugerør...


Det har været sejt at starte på arbejde igen efter ferien- jeg kan faktisk ikke huske at jeg plejer at blive så træt - så der må lidt stimulanser til her sidst på dagen- ellers så falder jeg hen inden ungerne skal puttes- og at gå fra at sove kl. 21.30 i ferien til at komme i seng kl. 20 nu er noget af et spring for pigerne- det kræver lidt kaffe til mig at holde fast i at der er andre boller på suppen og hverdag i morgen.. 
Så må vi se hvor længe jeg holder mig vågen bagefter..



14. aug. 2012

pasteller og orange



Jeg er ved at rydde lidt op i feriefundene... det blev til et fint forklæde med skyer og blomster, et betræk med de kæreste pindsvin...



Fine pastelgrønne rosti tallerkener- 5 flade og 5 dybe... ikke fordi vi mangler- men bare fordi at de passer rigtig godt til min rosti samling... Nedenfor kan I se den første lyseblå rosti skål jeg købte for mere end 10 år siden- dens makker var lysegrøn og de 2 store skåle kostede 5 kr tilsammen.. Siden er der kommet en mindre lyseblå og en lysegul til- og så selvfølgelig nogle brune og orange og røde...



Lige nu har jeg altså et elle andet med lyseblåt og orange- det er bare så flot synes jeg... måske jeg skulle kombinere de 2 farver i et tæppe? 



13. aug. 2012

første arbejdsdag, lagkage, diademer og karklude

Puha sikken et mix... men jeg har altså strikket en karklud... efter tich tachs opskrift... næsten, for mine pinde var større, garnet tykkere og jeg kan åbenbart stadig ikke tælle når jeg skal strikke ret vrang i en uendelighed... men jeg er ret sikker på at den kan bruges til at tørre med alligevel- den er bare ikke perfekt..



Apropos perfekt, så er det noget af det jeg læser om hos Julia Lahme i bogen "Hold lige mit diadem"- jeg ved godt den er fra sidste år- men jeg fik den altså i forgårs... og hun siger altså mange gode ting- bl.a om at stræbe efter ikke at være perfekt.. om at man ikke behøver synes dårligt om andre kvinder fordi de gør noget anderledes end det man selv magter.. til gengæld gør man selv noget som de måske ikke kan på samme måde :-)

Det var første arbejdsdag efter ferien- og kl. blev over 16 inden jeg kom ud af døren- og 16.49 da vi kørte fra børnehaven- jeg tænkte- nå så var vi ikke de sidste- idag- men havde tænkt at gå lidt før- det lykkedes ikke- til gengæld spiste jeg 3 hovedpinepiller da jeg kom hjem- for at dulme hovedpinen- nu er kvalmen væk- til gengæld har tøserne og jeg spist næsten resten af lagkagen fra i lørdags... så jeg er forspist- og træt- og intentionen om at de ikke skulle se tv efter kl. 19 men i bad og have læst historie fra 19.30 til 20 gået i vasken.. nå kan vist lige nå at indhente tidsplanen- så vi kan komme op i morgen..