Gå videre til hovedindholdet

Opslag

torsdags ta-da..

Min rundstrikkepinde mappe er færdig- den blev brugbar, meen det er dog en prototype. Tvivler på at jeg får lavet en helt prof model :-) for den virker efter hensigten.  De indvendige flapper skulle have været lidt bredere, og måske skulle jeg have lagt noget stift vlieseline i siderne- og så er jeg fortsat ikke venner med at sætte trykknapper i... især fordi jeg skal sætte nogen af dem i flere gange. men løsningen med elastikkerne som holder flapperne ind over lommerne fungerer fint med en snørestrammer på. Stoffet jeg har brugt er henholdsvis fra Ikea og det indvendige bouldsstof er købt i 2003 i Sierra Leone på et afrikansk marked. Dejligt at det ikke længere bare ligger på hylden. Indtil videre har jeg blot skrevet pindestørrelse og længde med tusch på lommerne. Måske finder jeg på noget pænere en dag- men nu er min holder klar til at tage i brug. her ser man fejlen ved knapperne.. :-(

turkis inspiration

 Jeg har bestilt ombetrækning af min fars gamle kontorstol med dette turkise stof- og går og tænker på hvordan resten af mit arbejdsrum skal indrettes- der skal købes maling til mdf bordpladen og kommoden, der skal sættes betrukne plader op på væggen som ramme for kasser, knager, spejle, hylder mv - så slipper jeg for at bore i betonvæggen mere end for opsætningen af pladen...      

spejder

Lørdag eftermiddag var vi alle 4 til spejder for første gang. Det var rigtig hyggeligt og der var en del børn fra børnehaven, så vi følte os ikke fremmede selv om det var første gang. Vi var ved bækken, fandt pinde til snobrød, så på teltene hvor de andre skulle sove til næste dag (det sprang vi over første gang :-)), lavede burgere på grillen og legede på brændeskuret, bag ved hytten osv. En rigtig hyggelig eftermiddag og aften som endte med et par stegte marshmallows på gløderne. Det skal vi også lave hjemme på bålpladsen i haven en dag. Næste arrangement bliver nok den sidste lørdag i august- så der er vi klar igen- rigtig hyggeligt at lære nogle andre forældre at kende- vel at mærke nogen som ikke går så meget op i det rigtige dansekostume mv... men der var mere fokus på om dolken var iorden- hvilket jeg jo synes er lidt federe at interessere sig for end alt det lyserøde...

næste torsdags to do opgave

Westmoses opfordring til at få gennemført nogle af tingene på ens huskeliste er med til at sparke lidt til min energi ifht at komme videre med kreaprojekterne. Næste projekt er at få syet et bedre etui til mine rundstrikkepinde af det blå stof her. Jeg vil have nogle plasticlommer syet fast i et stofomslag som en slags tilbudsmappe. O g der skal være en lomme til hver str. og hver længde. Jeg ved endnu ikke om jeg blot skal skrive str. mv med tusch på plastlommen- vi får se...     Jeg har et udemærket etui til mine strømpepinde, som er købt her  på en webstrikfestival i 2009.    og efterfølgende syede jeg dette etui til mine rundpinde- men de kan ikke være der og roder, da man er nødt til at hive alle op for at se længderne og jeg har heller ikke lavet nogen form for markering af str. Så mon ikke det etui skal bruges til noget andet fremover. Og så er jeg ikke særlig god til at få lagt de løse pinde på plads- da jeg ikke nemt kan se hvilken lomm...

candy eye friday

På vej til arbejde har jeg i et stykke tid smilet af disse betrukne gadeskilte- de liver da gevaldigt op- og indtil videre er de ikke blevet fjernet af ordensmagten- skønt med lidt pynt og et smil på vejen... Hvem mon ophavsmanden er?

første flueben på to do listen kan sættes

 Så blev Pernilles nederdel syet færdig :-) Hun har fundet bluse og leggings frem til i morgen som hun synes passer godt til- og den er fin at danse i foran spejlet ... 

tøsesolhatte

    Her er begge "fotomodel" piger med hæklede solhatte, Pernilles er egentlig fra 2008 og blev dengang for stor- så der var en elastik i, som blot kunne løsnes og nu passer den str. 4 år- blomsten er en jeg lavede tilbage i 2006  hvor hende her og jeg hyggede på terrassen i Esbjerg. Solhatteopskriften er fra samme gl. 70'er hæklebog- og Jeannett- jeg skal nok hjælpe dig med opskriften så du kan lave en til din æblepige :-). Josefines hat er faktisk også en halvgammel sag fra 2009- hvor der kun var hæklet en rød forårshue i bomuld- men som nu har fået bøllehat kant på - og en freestyle blomst :-) - og pkt'et på min to do liste om at sy blomst fast- er fordi min påsyning i første forsøg kun holdte i et par timer....