Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra maj, 2017

sådan cirka i midten..

 " Fuldstændigt uforberedt, tager træder vi ind i livets eftermiddag. Hvad værre er, sker det under den falske forudsætning, at vores sandheder og idealer stadig gælder. Men vi kan ikke leve livets eftermiddag, på samme måde, som vi levede livets morgen, for hvad der var værdifuldt om morgenen, har lille værdi om aftenen, og hvad der var sandt om morgenen, er løgn om aftenen." C.G. Jung  

ikke kun på film

    Jeg så filmen The Reader iaftes..  Kate Winslet spiller en kvinde i 30'erne som i 1958 er sammen med den 15-16 årige skoleelev. Hun er født i 1922 og senere i filmen viser det sig at hun var vagt i Ausschwitz... altså da hun var i starten af 20'erne.  Filmen er god- og handler også om hvordan generationen efter krigen ikke kan forstå hvordan og hvorfor. Det forklarer filmen ikke- men jeg tænker på hvordan generationerne af 1920'erne blev hjernevasket i skolen, til sport og til spejder. Uanset om de kom fra intellektuelle vidende hjem eller fra andre kår. Sommeren 2014 på camping i Normandiet traf vi en tysk kvinde i 30'erne, hvis mormor var født dengang. Hun fortalte om hvordan hendes mormor blev opdraget til at blive en god hustru for de øverste i militæret- den kvindes mormor var sendt på opdragelseslejr for at blive hjernevasket til den korrekte holdning om at hun og hendes lige var bedre og mere værd fordi de var af ret afstamning. Tilfældi...

Fredags fix

Haven blomstrer i det små... Og mit joji starting point mystery wrap knit a long skrider let fremad... Idag kommer clue to... Og jeg er ikke helt færdig med første anvisning endnu... Det skal være to ens trekanter... Men må se om jeg nogenlunde kan holde takten undervejs.. Inspirationen til mit farvevariation stammer fra den hortensia der har pyntet her i et par måneder.. Og skønt at farverne tager til udendørs istedet..

Maskemarkører af silk clay

For tiden er pigerne rigtig glade for at lave små figurer og heldigvis gider de lave små figurer til mig også... Så nu har jeg de her fine figurer som får plads i min strikkepose fremover... Silk clay bliver utroligt let når det hærder så jeg er ret sikker på at de ikke kommer til at tynge ned i strikketøjet... Apropos strikketøj så har jeg sjal på pindene... Der er 39 gr tilbage af det hjemmefarvede men der er efterhånden mange masker på pinden...og arbejdet er længere end mine arme kan nå fra spids til spids..  Og så er jeg gået igang med et resteprojekt hæklet i strømpegarn fra bunkerne... A la cozy memory blanket bare ikke dominostrik... Mon ikke det smukke idet bliver variationen og det vilkårligt i farveskiftet hvor "grimme" farver spiller op til flotte...  Jeg tror det :-) God morsdag og store bededag og weekend til jer!

Duft og farve og varme

Bare tæer på algebegroede fliser med mos og spirende ukrudt i fugerne... Duftede blomster der tiltrækker insekter.... Og fuglefløjt og katten der lurer.. Ungerne har begge overnattet hos venner og morgenkaffe med ekstra lækker juice og bløde æg er netop taget af bordet... Vi har ting at gøre, ting vi gerne vil nå.  Og jeg browser lidt på nettet efter en ledig swimmingpool med sol til en uge af sommerferien...  Her har været lidt stille i de sidste uger... Og jeg har skrevet indlæg i hovedet om at lige pludselig når tingene sker så står jeg som primær kontaktperson for min søster på skadestuen... Hvor er vores netværk sårbare og når ens forældre bliver gamle og søsteren skilt (efter 30 år) og børnene er ved manden ja så er hullerne i nettet ikke så finmaskede som man forestiller sig.. Hun har det godt nu men må ikke køre bil et stykke tid, så det er en udfordring når det tager 7 kvarter at komme 40 km på job...   Men solen skinner, mælkebøtternes danser og vi har weekend.....

Den første

Bøgehækkens første blade på en af planterne er sprunget ud...  Mon det er tegn på rigtigt lunt forår lige om hjørnet?