..her en af dagene....

Ja jeg er jo for gammel til at julepynte siger pigerne..De synes her pyntes for lidt... Må jo så i mit stille sind tænke at jeg altid har været for gammel så.. Efter jul synes jeg altid det er irriterende at skulle pille pynt ned og lægge væk i kasser osv... Men her har nu sneget sig lidt ind alligevel selv om jeg ikke har fået fixet adventskrans eller stage. . Og i går i kold sol fik jeg fjernet tomatplanterne fra drivhus og højbed... På tide? De sidste grønne tomater blev ikke syltede men frostskadede..  måske vinteren alligevel kom bag på mig? Jeg fik vinterdæk på i tirsdags... Det var bestilt to uger før, så det handlede ikke om sidste weekends snefald... Jeg turde dog ikke proklamere på Facebook at jeg kørte på sommerdæk i mandags... Det kunne jo medføre lynchning... Nå vejen til Viborg var tør og fin... Så pyt..  Nå tilbage til julen.   Altså den der først kommer når vi har sovet 26 dage... Her er Iige den gamle kalender fra min barndom.....

I sidste uge var jeg testsyer for Christina med Wardrobe by me som er en etsy butik. Hun skriver nedenstående- bl.a. om sit Black Friday udsalg: Wardrobe By Me : SÅ er Kimono mønsteret, som jeg fortalte jer om for et par uger siden, blevet testet. Ellen Bisgaard var så sød at melde sig og deltog som eneste dansker i testen. Jeg er ret vild med hendes version. Stoffet er fra Stof2000, en god kraftig isoli. Jeg syntes det er så fint med de lyse stikninger! Der findes mange andre "Pattern Designers", der ligesom Wardrobe By Me, laver mønstre som sælges som digitale downloads. Det er faktisk et ret stort internationalt c ... ommunity omkring syning her på facebook. links til et par grupper i kommentarerne nedenfor. De digitale mønstre er gennemtestede inden de sendes på markedet. Kimonoen er testet af 15 forskellige damer i alle størrelser. De syr modellen, finder fejl og mangler, kommer med gode forslag, og slutter af med at sende billeder af deres resultat. Fordele...

Mens josefine synger der kom en mand fra det røde hav, bager de sidste vafler. Pernille er med klassen i biografen og på mcD. Og nu er der vafler klar til os andre.... Med solbærsyltetøj og kaffe i koppen..  på pindene er der også hjerter....

Ligesom i går kigger jeg lidt i fotoarkivet for hvordan livet var i sommers... synes egentlig november indbyder til det.. Her er vi på minikrabbe jagt på stranden i sommers.. ved lavvande er der bare meget at kigge på...

  synes dagens opgaver får mine tanker på langfart... efter sommer og fridage.. så måtte lige i arkivet og se tilbage på sommeren 2015...

Jeg har lyst til flerfarvet strik... Som i fair isle... Men ikke hønsestrik... Så nu bruger perlepladen her som diagram til handsker uden fingre.  Måske mine benpinde fra g-uld skal bruges... Bare fordi de er rare at røre ved.  Og bare antallet af masker går op med 10 og 15 passer mønstret... Hm 60 masker på p ? Måske det bliver lige rigeligt.... Nå det ender jo nok med at gå op... Egentlig er det bare indimellem tidsfordriv for jeg mangler kun det sidste ærme og halsen på velfærdsmodel... Så jeg burde blive ved den... Har jo afbrudt den med både vinkelsjal, Lotte sjal og rib hue.... ren overspringshandling...

Jeg har lovet Pernille at vi nok skal sørge for hun får lært at læse! Det er vores ansvar at gøre alt hvad vi kan for at vi, hendes lærere, skole og kammerater er klædt på så hun får lært at læse. Måske er det nogen gange nemmere at håbe på at det nok skal gå. Måske er det nogen gange en træls mundfuld og være irriterende forælder. Måske stiller jeg store krav. Men det er bare sådan at ikke ret mange i Danmark kan undvære at læse. Så der er ikke noget valg. Vi kan ikke tillade os at give de professionelle rundt om hende valget til ikke at gøre sit bedste- eller få andre til at gøre det de ikke formår. Det er faktisk ikke svært- men nemt! Og det arbejde skal vi gøre for Pernille- hun skal nemlig selv arbejde så rigeligt med at lære at læse og lære at tro på at det er muligt.

Nu hvor det nærmest er mørkt når vi kommer hjem synes jeg der trænger til lidt opmuntring ved vores indgang. Ikke fordi vi opholder os der ret meget tid men mere som et lille klap på skulderen eller et goddag kram på vej af sted om morgenen. Så derfor tager denne lille filtfyr imod ved døren. Sammen med mos, en enebærbusk som måske kan leve videre i haven i det nye år og lidt andet fint fra Skov og plantebutikken... Og så lige en perlekæde af pigernes og et par lysglas med tape. Når hyacinterne blomstrer er vi måske inde i december og det hele kan ende lidt mere julet...

Denne fredag er udsigt til sol imellem regnbyger. Til inspiration i blomsterforretningen til flottere pynt ved fordøren hjemme. Og print af mønster til kimono test syning for wardrobebyme... Og drømme om klipning og syning i denne weekend indgår også..  så er der også hygge med pigerne og en overnattende pige.. Og sikkert lidt kaffe med en mor over lidt skolesnak koordinering...  Og lidt strik og vasketøj og en gåtur i det stadigt smukke efterår... Så kan jeg vist ikke håbe på mere... Forresten et bogbus besøg skal også til... God freda!

På sådan en blæsende grå regnfuld november dag er der virkelig behov for både ulden striktrøje og de hjemmehæklede pulsvqrmer... De her er faktisk en del år efterhånden, men så varme at jeg sjældent bruger dem. Men idag synes jeg de luner helt ind i sjælen.. Hav en rar og forhåbentlig lun indendørs tirsdag, med fødderne godt plantet på jorden i blæsten ;-)

23 strømper med hul i... Og så er der bunken med enlige sokker.. Altså dem der overhovedet ikke matcher noget som kunne parres... Men der er alligevel 20 hele par i Pernilles skuffe og måske 40 par i Josefines skuffe... Så vi behøver vist ikke købe andet en slushice og måske en sort cardigan i Randers storcenter? Sæt i gang Ellen, tag et bad og let nummeren.....

Pernille bygger ind imellem hule med en veninde. De har overtaget en gammel en ude i beplantningen imellem parcelhuskvarterene. Der hvor rådyrene gemmer sig når folk lufter hund. For nylig var de væk sammen med Josefine og en anden pige en halv søndag. Ind imellem var de hjemm, røde i ansigterne af kvaste bær de havde malet sig med. Sådan en frihed gør mig glad. Ind imellem (når jeg har tid ;-) tænker jeg over hvordan pigerne former sig fordi de næsten altid er under overvågning. Alene hjemme er de ind imellem hvis vi er ude at handle og de er også begyndt at gå hjem selv fra skole, så der får de 1,5 time uden opsyn, og af og til går Pernille selv så hun er helt alene hjemme. De nyder det. De vokser. Og jeg nyder at jeg kan blive ti minutter længere på arbejde.  Det slår mig at dage hvor jeg frit kan arbejde længere, og indtil jeg kan lave en pause i jobbet eller føler det er færdigt giver mig god energi. Hvorimod dagene som slutter brat med at jeg trykker på knappen og suser afste...

  Fotograferede lige dette forleden dag.. og det mest slående er vel alderen på citatet… der er kun den teknologiske udvikling til forskel…   I sidste uge var jeg på personalekonference. Emnet var ledelse, trivsel og arbejdsglæde. Fredag formiddag var der et livligt foredrag med Gitte Koldtoft om energi. Noget af det jeg tog med derfra handlede om at man kan dele sine aktiviteter op i rød, gul og grøn- altså det der bruger meget energi er rødt og der man samler energi er grønt… Hun ligger grønt ind i kalenderen- og tager i sommerhus efter tre dage på farten…  hmm må vist lige finde energi til at se på min kalender- selv om det ikke er noget jeg får energi af… vi hader kalenderræs hjemme- får måske for meget kalender på jobbet eller noget ? Så det er jo som at sparke sig selv over skinnebenet både at gøre det og ikke få det gjort…  og min og mandens antipati mod kalenderdetaljering handler måske om at vores foretrukne tankestil er blå… ikke grøn- og d...

altså lige om lidt- som i eftermiddag kl. 14 kommer ham her forbi og synger i kantinen...  der er vist også raslebøsser til fordel for knæk cancer... så kig forbi viborg- du kan lige nå det- døren er åben :-)