For et par år siden var jeg en tur til Lübeck med mine kollegaer. Noget af det jeg havde med hjem fra de mange juleboder dernede var disse 2 lygter som nu er kommet frem af den "store kasse" som noget af det første der signalerer jul her. Jeg er ikke den helt store julepynter- der kommer lidt frem i løbet af december og der er da også pakket gaver ind til pigernes pakkekalender- det har vi ikke prøvet før- men det er rigtig dejligt at de nu er så store at de går op i pynt, julekort, nisser, at det er 1. december i morgen, U-landskalender og santa lucia sangen bliver også trænet.... Så kan man vel kun komme i julehumør... I øvrigt mente Pernille her til aften at julemanden kommer ned igennem skorstenen og ned i brændeovnen- av, av- men derfor er han usynlig ??? Sidste år stillede han en sæk på terrassen mens Dennis var i bad....desværre nåede han ikke at se julemanden derude i den hvide have- måske er han ikke i bad i år ?
".... HER EN AF DAGENE....." er mit frirum til de ord der ikke flyver andre steder hen - og til at vise hvad der sker i mit liv både på den kreative front- og hvilke tanker der rører sig undervejs.. Velkommen til min hverdagsblog- for det er det her er mest af :-)