ikke kun på film

 

 

Jeg så filmen The Reader iaftes..  Kate Winslet spiller en kvinde i 30'erne som i 1958 er sammen med den 15-16 årige skoleelev. Hun er født i 1922 og senere i filmen viser det sig at hun var vagt i Ausschwitz... altså da hun var i starten af 20'erne.  Filmen er god- og handler også om hvordan generationen efter krigen ikke kan forstå hvordan og hvorfor. Det forklarer filmen ikke- men jeg tænker på hvordan generationerne af 1920'erne blev hjernevasket i skolen, til sport og til spejder. Uanset om de kom fra intellektuelle vidende hjem eller fra andre kår.
Sommeren 2014 på camping i Normandiet traf vi en tysk kvinde i 30'erne, hvis mormor var født dengang. Hun fortalte om hvordan hendes mormor blev opdraget til at blive en god hustru for de øverste i militæret- den kvindes mormor var sendt på opdragelseslejr for at blive hjernevasket til den korrekte holdning om at hun og hendes lige var bedre og mere værd fordi de var af ret afstamning. Tilfældigvis på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt- eller det modsatte...  Den levende tyske kvinde var vokset op med kraftig anti nazistisk påvirkning- med tabuer og en nedarvet modsat opdragelse end mormoren- altså modreaktionen og skolingen mod nazismen. Hun havde det utroligt svært i 70året for D-dag med at spise madpakke på de tyske bunkere- sammen med Hans og Fritz- hendes forældre var professorer i sprog- altså kom hun fra veluddannet hjem- og hvis mormoren skulle giftes med de højtstående officerer og føde børn til dem- var hun jo nok også af bedre kår... så hun havde helt andre forudsætninger end kvinden i filmen som var analfabet- og måske af den grund var lettere at undskylde for sine gerninger. Det skal jeg ikke kunne sige- men da kvinden i filmen lærer at læse blive hun klogere på hvad hun egentlig deltog i under krigen. Måske filmskabernes forsøg på morale- om at oplysning er godt- det ved jeg ikke. Det kan vel ikke være skidt ;-)

Nå men jeg lå i aftes  og kunne ikke sove- minderne om hvad der foregik under 2. verdenskrig og hvordan et stort land på få år efter 1. verdenskrig blev forvandlet til et ensrettet umenneskeligt samfund fader ud- men jeg har mødt en kvinde hvis opdragelse var påvirket af det der skete- jeg ved hun er virkelig- det er ikke bare en figur i en film- det er ikke bare fake old news... hendes sporadiske deling af noget af hendes families fortid berører mig mere end skoene i bur på kz museet- for hun er et levende vidnesbyrd fra en nær fortid på hvad der skete. Ikke kun på film.