Madplaner.
Ikke nogle fancy nogen, men bare en husker til når man kl. 17 står og ikke kan finde på.. Og til hvad der skal hives ud af fryseren om morgenen...
jeg har aldrig rigtig fået det til at virke... Men iaftes fik jeg da lavet en for den kommende uge, sammen med en indkøbsliste og intentionen om at jeg næste fredag aften skal lave fortsættelsen... Måske det er fordi jeg har haft fri fra arbejde siden d. 19. Dec at jeg er optimistisk.. Og det hele fordi der i min nye familie kalender en en tom kolonne tilegnet mad.. Også fordi jeg gerne vil spise lidt sundere og mindre end her i ferien, hvor der har været alt for meget fri godter og til nytår og deromkring fri chips.... Jeg har siden starten af august tabt 6 kg ved hjælp af en kostomlægning der hedder sense.dk spis med fornuft. Og de kg går hurtigt på igen hvis ikke jeg fortsætter stilen, med kun at spise når jeg er sulten og spise så blodsukkeret ikke straks derefter kræver mere.. Om jeg nogensinde når ned på det jeg vejede kort efter jeg fik Josefine vides ikke, men et bmi under 25 vil jo være at foretrække... For de sygdomme der især ligger i min mors familie når man bliver gammel kan man jo selv rokke lidt ved, hvis man har energien vel at mærke... Nu om dage kan vi ikke påstå at vi ikke har viden ihvertfald... Tværtimod synes jeg al den sundhedsviden er med til at man slår sig i hovedet med alt det man ikke får gjort korrekt for sit eget bedste. Men alternativet til at få bevæget sig og få taget lidt kilo af har jeg heller ikke lyst til, for slidgigt i knæ og fødder bliver ikke bedre af at slæbe 20 kg for meget...
Så nu vil jeg finde lidt morgenmad frem og kigge lidt ud på,solen der toner frem....og nyde at det er weekend..
Godt nytår!
SvarSletEn god start kan ingen tage fra dig, og det lyder fint med sådan en hjælpsom kalender der ligefrem har en kolonne til mad! Held og lykke med det.
Nemlig, og måske det bliver en succes, under alle omstændigheder en hjælp
SletDet lyder som nogle gode intentioner du har(det er bedre at forsøge end at lade være....) for ja,det er skisme svært at bibeholde geisten til et sundere liv, når hverdagen begynder(taler af egen erfaring;0)Tænker bare det er vigtig ikke opgive at forsøge og huske at "klappe dig selv på skulderen"over alt det der lykkes-i stedet for at fokuserer på det modsatte(det kan jeg selv være slem til;0)
SvarSletRigtig god dag til dig:0)
Ja jeg fortæller mig selv at de positive gevinster ved madplan er store- bl.a. at det ikke er så træls at lave mad hver dag, at det er nemt bare at slå op på en opskrift og gøre hvad der står og det bliver også enklere at købe ind- for man skal bare finde det på listen- behøver ikke overveje så meget mens man er i butikken:-)
SletÅh madplaner er bare sådan en god idé. Jeg har aldrig kunnet få det til at fungere. Både det der med at skulle købe ind til så lang tid (selvom det virkelig modvirker impulskøb) og så at 'overholde' madplanen. Så jeg beundrer dem der kan. Her er det store sager, hvis vi kender menuen inden kl. 16 (altså til samme aften). Ja, der er virkelig plads til forbedring.
SvarSletI øvrigt ... hvor er du sej med din nye livsstil. Der kunne en anden een nok også trænge ;o)
Jeg hader at købe ind- men med en indkøbsseddel lavet ud fra madplane- altså skrevet samtidig med at jeg finder på hvad vi skal have- og sætter sedler i opskriftsbogen, så er også indkøb nemmere... indtil videre fungerer det- og der er gået 1½ uge Jubii!
SletJeg nåede aldrig så langt, mens jeg arbejdede - syntes det var langt nemmere lige at hoppe ind i supermarkedet, som jeg jo alligevel kom lige forbi ...
SvarSletNu, hvor vi er flyttet, så vi har 20 km til den butik, jeg helst vil handle i, er det slut! Jeg har lavet madplaner, og jeg er lykkedes med dem. Hvor er det dog nemt, når de først er lagt, og der er købt ind. Men det er stadig svært at få dem lagt ...
Jeg krydser fingre for, at du kan blive ved med dine madplaner.
ja synes bare ikke jeg har tid til at handle når kl er 17 og jeg når hen til butikkerne og vi alle gerne bare vil hjem.. ja det er nemlig det med at sætte sig og hygge med at lave dem der er svært ... jeg krydser også!
Slet