Jeg bliver indimellem træt, træt af debatten om for tyde modeller, af mediernes ansvar og at det er samfundets skyld at vi kvinder skal se smukke ud og leve op til alle mulige krav. Det er muligt, men vi har da også et ansvar selv.
Hvad sker der lige for vores små døtre som konstant puttes i yndigt tøj, med ørenringe og neglelak og derefter foreviges på diverse sociale medier, og hvor der så kommer 75 kommentarer om Smuksak, smukke tøs, smukke, skønne osv osv...
Hvad sker der lige for vores teenage døtre der retoucherer røde pletter, bleg hud og går i løst tøj og som får smuksak kommentarerne når det der vises frem egentlig er skønne øjeblikke i venners lag, hvor de føler sig godt tilpas og ikke behøver se- men så alligevel konstant vurderes på udseende..
Og vurderingerne både som små og store piger kommer fra kvinder- og når det så fortsætter med smukkommentarerne som voksen, ja hvad er det så man signalerer at der er vigtigt.. Hvordan skulle pigerne lære at de er noget værd når ingen roser dem for deres indre værdier som venner, gode kammerater, elskelige væsener, kloge, adrætte, smarte, succesfulde, venlige, rolige, ildsjæle, kreative, iværksættere og alt det andet disse piger og kvinder er.
HVOR bliver de roser af?
Jeg får kvalme af det andet- der er så meget overflade, det er så meget glittet facade.. og det fortsætter i hjemmet, i familielivet og på arbejdet og hele vejen rundt...
Så stop dog jer selv- find på noget værdifuldt at rose dine børn og veninders børn for- noget der gør at de føler sig noget værd når det yndige er væk og livet giver modgang-
PS: Det her indlæg har jeg kogt på indeni rigtig længe... og jeg kan mærke at jeg et stykke tid har bremset mig selv og ændret på mine kommentarer hist og pist i retning af ikke at skrive "smuksak" men arbejde med det andet... det er bare sværere at rose på den måde... men hvis kun det smukke i livet er værd at bemærke så er det hel sgu for fattigt...
Og så vil jeg sende en tak til min mor for at have givet mig mine værdier- jeg fik lov at få taget studenterbilleder i krøllet bluse og uden BH uden at det var med bevidst vilje- bagefter sagde hun dog lidt om at jeg godt kunne have strøget blusen før jeg gik til fotografen dengang i 1987- men jeg gad ikke det der opstillede foto-noget- så det skulle overstås.. og hold da fast jeg har sikkert set fjoget ud mange gange siden- men ved du hvad- jeg har moret mig, både ædru og fuld og været ligeglad fordi jeg ikke bekymrede mig ret meget...
Så jeg prøver at lære mine piger at sige PYT- at fokusere på det vigtige, at det er bedre at børste tænder end at rede hår!
Fortsat god fredag ;-)
Et svært og stort emne - men vigtigt jo! Jeg tænker ofte, at ordet smuk må blive brugt Ca en milliard gange oftere end før de sociale medier. Det der gør det endnu mere kompliceret, synes jeg er, at en del af mig også gerne vil kaldes smuk. Selvom jeg ikke er det og selvom jeg er voksen. Det er helt skørt.
SvarSletJeg har jo også to piger, så jeg forsøger også, at være meget bevidst. For eksempel at det er meget vigtigere, at den 7-årige går i det, hun selv synes er en fest end hvad der eventuelt ville imponere de andre mødre :-)
God weekend fra Lisbet
Selvfølgelig vil jeg også se pæn ud, og gør da også noget for at det lykkes, og har det også bedst hvis jeg har gjort lidt ved det, men glemmer det igen når mit arbejde og dets indhold, eller andre gøremål overtager. Men generelt så er jeg heller ikke god til at huske hvad andre har på eller hvordan deres hår er...
SletFedt indlæg! Hørt hørt og enig!
SvarSletDet gik godt nok lidt stærkt med at skrive det.... Men emnet har som sagt ligget og luret ;-)
SletFedt indlæg! Hørt hørt og enig!
SvarSletGodt brølt, løvinde. Hellere smuk indvendig end udvendig.
SvarSletJa men det er jo svært :-)
SletHvor har du ret.
SvarSletTak for at du skrev det
Velbekomme, kunne åbenbart ikke lade være...
SletPyh, sikke et stort enme Ellen K.
SvarSletJeg siger til banditpigen at hun er smuk. For det synes jeg virkelig hun er. Jeg siger også til hende at hun er et smukt menneske indeni, når hun fortæller mig om hvordan hun har været ked af det på andres vegne, når hun har hjulpet uden at blive bedt om det og når hun bare er - og ikke mindst når hun bare er så selv uden at forsøge at leve op til idealer. Det er ikke hele tiden og ikke hver dag. Men ærlig talt, så roser jeg hende også når hun har taget matchende tøj på og finder sin egen stil (har aldrig gået op i hvad de andre går i, men kun hvad er har været praktisk og pænt. Nu finder hun selv ud af det). Bliver knapt så glad, når hun så kritiserer min (hæ hæ). For mig føles det helt naturligt at tale om 'smukhed' både i naturen, menneskers indre og også ydre nogen gange. Har ikke tænkt over det. Kan godt se din pointe. Men jeg bliver nok ved. Dog vil jeg have det i baghovedet, omend jeg ikke selv føler at det er ord jeg misbruger. (Nu er jeg jo så heller ikke aktiv på andre sociale medier end bloggen, måske derfor at jeg ikke oplever det helt som dig?!).
Kh. Liv
Selvfølgelig skal man også lære sine børn hvad der er smukt, fint og lækkert at se på, men hvis de kun oplever ros for at se ud synes jeg det bliver for ensidigt.
Slet