Gå videre til hovedindholdet

Det forjættede land: Alberta- en del af drømmen om Amerika!

Min farfar hed Mikael Mikkelsen Bisgaard, han var født i 1900, på en lille ejendom Tisetvej 110 nede ved Malling syd for Århus, ejet af hans far Jørgen Mikkelsen.  Min farfar som døde i 1972 havde en søster der hed Nikoline- hun var vist ældre og gift med onkel Fjeldbo. Han havde også en lillebror som hed Aksel- og det er ham historien her handler om.

Aksel blev født efter min farfar- så det var måske i 1902 ca..

Da 1. verdenskrig var ovre skulle Aksel aftjene sin værnepligt og det var ikke særlig tillokkende efter de rædsler Europa lige havde gennemlevet- jeg tror også militærtjenesten varede i flere år dengang og ikke kun 4 mdr som idag :-).

Der er i nabolaget nogle mennesker som fortæller ham om at der er gode muligheder i Alberta i Canada. Så det lød som et godt alternativ til militærtjenesten og vel sagtens også til at bo i utætte karlekamre ved siden af stalden og arbejde på landet uden udsigt til fod under eget bord- storebror skulle jo overtage gården.
Desværre for Aksel havde han allerede fået hjemve da han nåede til København hvorfra han skulle sejle.
Det var en lang sejltur og han var søsyg meget af vejen- og hvis min far og jeg slægter ham på, så var han meget søsyg.

Axel skrev hjem om at der var koldt i Amerika- ja han skrev overrasket at der var is på kalvetruget meget tidligt på året- altså vidste han ikke på forhånd at han var rejst til et andet klima end det danske- og han arbejdede jo nok på landet siden han vidste noget om at der var is på kalvenes vand-
Et halv år efter han var rejst derover døde han- af hjemve siger min far.

Vi talte om Axel og de andre i min fars familie i går- og det gik op for mig at "onklen" som var rejst og død i Amerika ikke var rejst til USA men til det kolde Canada- og at han sikkert er landet på prærien hvor der var masser af arbejde.  Myten om fars farbror Axel får nu lov at leve videre her- måske belyst lidt mere, men stadigvæk efterladende en masse ubesvarede spørgsmål- for jeg har altid syntes det var mærkeligt at man kunne dø af hjemve.

Kommentarer

  1. Årh sikke en tragisk historie - og alligevel fantastisk. Stakkels Axel. Tænk at have sådan en familiehistorie at fortælle - om flugt fra værnepligt og drømmen om et bedre liv.
    Tak fordi du deler.

    Lidt bonus-infor:
    Verdens 2. største land har flere forsk. klimazoner. Canada er et koldt land om vinteren - i hvert fald nordpå ;-) men til gengæld pænt varmt om sommeren, også i Alberta ;-) håber han nåede at få nogle af sommermånederne med også.
    /Liv, halv-agtig-canadier

    http://www.klimadebat.dk/klimaet-i-canada-r351.php

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih tak for bonus info Liv- og det er så vist det mest eksotiske fra mit ophav jeg kan præstere- ja ok hvor kommer min mosters mørke hår og meget brune øjne fra? Er der en bette kulsvier i det fjerne gemt i anerne? Måske jeg skal følge op på det- for de der anekdokter som man kun lytter til med et halvt øre ;-) er et eller andet sted meget gode at få med i bagagen også ..og jeg glemmer ret hurtigt detaljerne...

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Santa Lucia

Nu er det virkelig tid for at tænde lys. Meget passende her på Lucia dag. Og nu kun en god uge tilbage inden vi når årets mørkeste dag. Det er nu ikke fordi det betyder så meget lige pt for mig om der er lyst om eftermiddagen for de sidste to arbejdsdage er jeg nået hjem 20.45 og idag 18.30 så der er ikke basis for megen udendørsaktivitet i mørket. Til gengæld blev weekenden udnyttet med gåture, snemænd og juletræshentning og dejligt selskab af Dennis søster med familie som bor i Tyskland. De næste par dage skal jeg arbejde hjemmefra og så skal jeg altså lige nå at strikke en julegave færdig til min søster og så må det godt snart blive juleferie. Der er selvfølgelig lige lidt ærinder som ikke e...

Giveaway: Lapper til 2 børnetæpper og ekstra gaver

I anledning af at min fastelæser funktion nu igen virker fejrer jeg det med en lappe giveaway. Der er 2*4 lapper af 15*15 cm på spil i de her 4 viste farver med gamle elefanter. Desuden er der en bunke med pigefarvede lapper og en bunke med drengefarvede lapper, så du ialt kan vinde 49 lapper til enten et lille pige- eller drengetæppe der kan syes sammen med elefanterne. Alle lapper er vintagestoffer. UPDATE: Her er bunkerne bredt lidt ud.. Se lapperne lagt ud her  og her 1 lod for kommentar 2 lodder for kommentar og fast læser 5 lodder for kommentar, fast læser, og Link med ovenstående billede i sidebaren 8 lodder for kommentar, fast læser, Link med ovenstående billede i sidebaren og sæt min blog på din blogroll. 10 lodder for kommentar, fast læser, Link med ovenstående billede i sidebaren, sæt min blog på din blogroll og lav et indlæg om give awayen. Jeg trækker lod d. 11. august kl. 21.00- og da det er lige på min fødselsdag -...

Genbrugsfund II

Kan det kaldes genbrug når tingene aldrig har været brugt? Ja jeg har i hvert fald fundet disse to kuglelamper i min fars depot. De lå i original indpakningen fra 1975 hvor vi flyttede.... Så hvor de skulle have hængt i min barndom vides ikke... Men Pernille ønsker sig grønne loftslamper og disse to er klar til at putte i fatningen og hænge op.... Måske en gang i løbet af idag, mens malingen tørrer på kommoden jeg skal til at grunde om lidt..