Gå videre til hovedindholdet

hvis bare lige vi får ordnet det og det....

Citat fra Alt om børn:

"Har du også følt dig låst fast i hvis bare- og når nu-tankerne, så læs endelig videre.
Reframing – tænk nye tanker
Den gode nyhed er, at vi selv kan påvirke tankemønstrene. Nu gælder det bare om at sikre nogle hensigtsmæssige tankemønstre. Reframing betyder ’omfortolkning’ og er et fantastisk værktøj til at omfortolke eller ændre på betydningen af en situation, hændelse eller tanke. Gennem reframing kan du skabe nye tanker og dermed grobund for en lettere hverdag.
Der findes to enkle måder at reframe på:
1. Fokusér på nye alternativer
2. Find fordelene ved den eksisterende situation eller tanke.
Apropos at finde fordelene er det vigtigt at huske sig selv og hinanden på, hvad der fungerer godt i det daglige familieliv. Mange af os er gode til at finde fejlene og fokusere på, hvad der ikke virker. Tag jer tid med jævne mellemrum til at fremhæve familiens styrker, og husk at rose hinanden.

I vores familie er vi gode til
- I vores familie er vi gode til at ... (det er tilladt at skrive lige så mange punkter ned, som I kan komme på!)
- Én ting, vi kunne blive bedre til ... (når først vi er fyldt op med ros, er vi langt mere modtagelige for forbedringsforslag)

Drop glansbillederne
En af de største forhindringer for at få et godt familieliv i balance er drømmen om at være perfekt. Glansbilledet af den perfekte familie, der spiser den rigtige mad, dyrker de rigtige aktiviteter og er sammen på den rigtige måde dyrkes i stor stil. Men den perfekte verden findes ikke, og i vores stræben efter perfektion glemmer vi at være til stede og mærke os selv og hinanden. Vi spejler os i hinandens blankpolerede overflader, men overfladen har sjældent noget med virkeligheden at gøre.
Tip til perfektionisterne
Perfektionister bliver aldrig færdige! For hvornår ved du egentlig, at du har opnået det fejlfrie? Og er det virkelig tiden og indsatsen værd at blive ved og ved og ved ... ? Kunne perfektionisme-tiden måske bruges mere hensigtsmæssigt andetsteds? Spørg i stedet dig selv: Hvis jeg ikke bruger 100 % af min energi på det, jeg er i gang med, falder verden mon sammen?
Vær nærværende i den realistiske verden
Investér i stedet din tid og energi på at være til stede i den realistiske verden, og vær selektiv, når du sammenligner dig selv og din situation med andres. Drop først og fremmest glansbillederne og sammenligningerne med alle de andre børnefamilier. Glem, hvad andre mener og siger og fokusér i stedet på, hvad er vigtigt for jer, og hvad vil fungere i jeres familie. "

Et kig ind i hjernen
Menneskets hjerne består af nerveceller, også kaldet neuroner. Nervecellerne er indbyrdes forbundet, og hver gang vi gør os en erfaring, f.eks. at det gør ondt at røre ved en varm kogeplade, bliver forbindelsen mellem nervecellerne styrket i det område af hjernen, hvor erfaring med smerter lagres. Hver gang, vi laver den samme bevægelse, tænker den samme tanke eller siger den samme sætning, styrkes nerveforbindelserne mere og mere, og på denne måde skabes tankemønstre, såvel negative som positive.
De mange gentagelser af hvis bare- og når nu-tankerne cementerer altså en sandhed om, at tingene ikke er ok nu, og vi lever derfor med en gennemgående følelse af utilfredshed i stedet for at acceptere situationen og måske endda gøre noget ved den, hvis det er muligt.

Kommentarer

  1. Mange tak for et supergodt indlæg, som jeg tror ALLE kan lære af. Jeg kan i hvert fald godt lære noget af det. Jeg har så sent som i dag haft et mindre anfald af: Hvis vi bare kunne flytte fra denne lille fugtige lejlighed, gid vi kunne det, så vil alt blive meget bedre :) Nu er jeg lidt mere tilfreds med det hele :)

    God søndag!

    Kh. Jenny

    SvarSlet
  2. Hej Jenny!
    Ja nogle gange skal man lige bruge en husker på at glædes over det der er i nuet...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Genbrugsfund II

Kan det kaldes genbrug når tingene aldrig har været brugt? Ja jeg har i hvert fald fundet disse to kuglelamper i min fars depot. De lå i original indpakningen fra 1975 hvor vi flyttede.... Så hvor de skulle have hængt i min barndom vides ikke... Men Pernille ønsker sig grønne loftslamper og disse to er klar til at putte i fatningen og hænge op.... Måske en gang i løbet af idag, mens malingen tørrer på kommoden jeg skal til at grunde om lidt..

drengestof give away- not! også til mine piger

Hos Avekatten  finder du en fin give away der trækkes 31.8.11 Jeg elsker turkis....og det her stof matcher rigtig godt mine pigers blå øjne :-)

Projekttasker til salg: #dreamknitbag på instagram

Så kommer der lidt liv her på bloggen igen- lang pause og nu kommer jeg til at linke til Instagram hvor min konto er @keep_dream_knitting #dreamknitbag   på Instagram er der jeg viser de projekttasker jeg syer og sælger hvis nogen synes om dem. Skriv en pb på Instagram så finder vi ud af farver og størrelser osv. Lille model: Jeg laver en lille handy version jeg kalder for Knit'nwalk størrelsen som lige passer til at hænge over armen og med en strømpe eller hue i. Den er ca 13 bred, 8 dyb og 24-25 cm høj. Intro pris 75 kr :-) Pris 95 kr. Posen er uden lynlås så intet hænger i. Jeg syer taskerne i stof fra mit stoflager som hovedsageligt består af vintage og upcycklede stoffer som er købt i genbrug eller arvet fra familie og venner. Det sjove ved at sy taskerne er at sætte farverne sammen- og få det til at spille med de materialer jeg har på lager. Medium: Udover denne størrelse laver jeg også en lidt større model som nemt rummer A4 opskriften og et par nøgler garn ...