Og det rumsterer derude på marken. Høstmaskinerne er i gang. Det dufter af Høst og indtil duggen falder arbejdes der. Det sidder så dybt i mig fra min opvækst at jeg for altid vil mindes hvordan min far og alle dem der hjalp og samarbejdede omkring at få høsten ind arbejde læ ge de dage hvor der var høstvejr, som nu. Det er også badevejr, pigerne fik et koldt dyp i Fussingø sø inden sengetid. Ikke planlagt men impulsivt, fordi vejret er til det og der ikke er langt derud. Jeg så til.... Morgernerne er også smukke for tiden, og jeg suger god energi i naturen for der er travlt her. Stuvende fuldt i kalenderen på job og mere end rigeligt på familiefronten weekend efter weekend. Fætter og kusinefest, flytning af syg og gammel svigerfamilie til beskyttet bolig, hvor pigerne hygger med kusinen, 80 års fødselsdag, en skilsmisse tæt på i familien, uro og bekymringer for en veninde og et guldbryllup i horisonten. Nå ja... Så har vi faktisk også købt et sommerhus ...