et julebrev med gode ord!

Kære alle

Forleden gik jeg en morgentur rundt om skolen. Jeg gik alene, for det var lørdag, og eleverne på skolen havde valgt at sove lidt længere end jeg.

Der var umiddelbart ikke meget jul over gå-turen. Vejret var trist og gråt. Tågen lå tyk over markerne, og træerne stod nøgne og skuttede sig i decemberkulden. Efterårsbladene lå fugtige og glatte på stien. Det var nemt at skride i svinget...

Så langt fra jul og så alligevel ikke.

For jul er ikke det samme som et snedækket landskab og bjældeklang fra kaner, der kører lystigt forbi i det frostklare vejr. Det er vist kun i Disneys univers og i vores mest naive forestillingsverden, julen ser sådan ud.

For i en skov, der virker mere død end levende. For i en verden af fald, hvor en tuk tåge har lagt sig kold og klam over store områder. Lige dér er det jul.

Jul er Gud, der tænder lys i det mørkeste mørke. Jul er tro, håb og kærlighed, der spirer frem og stille men sikkert fortrænger mistro, håbløshed og ligegyldighed.

Jul giver mod. Juledag med Jesu' fødsel er sammen med påskedag, hvor han opstår fra de døde, det inderste og dybeste ståsted, som vi også på Hardsyssel ønsker at give de mange unge mennesker, som vi er betroet i et skoleår eller to.

Jeg vil gerne ønske alle forældre, tidligere elever, FDFere og spejdere i baglandet og alle andre med et hjerte, der banker for Hardsyssel en rigtig glædelig jul med Guds fred i det nye år.

Tak for din opbakning til skolen - den lever vi højt på hver eneste dag.
 
 
 


Sådan et fint julebrev kom fra min gamle efterskole- Hardsyssel... dejlige ord med på vejen... og kender du nogle unge mennesker der ikke ved hvor de vil på efterskole så kig ind til skolen her ved Struer... det bedste skoleår ever venter derude!
 
 

Kommentarer

  1. Ja det er et fint brev! Jeg gik selv på efterskole i Mariager, hvor også mine piger er skrevet op. Det er virkelig noget helt specielt med efterskole. Kan i hvert fald være det. Rigtig god jul Ellen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbet!
      jeg håber du har haft en jul som passer til dig og din familie :-) og skønt at dine piger er skrevet op - det er en olevelse af de store :-)

      Slet
  2. Dejligt med et julebrev, skønne ord og tanker.🎄♡
    Jeg gik selv på efterskole(for hundrede år siden😉) Det var en helt speciel tid med skønne oplevelser😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære laila, ja jeg synes det er et fint brev - og selv om jeg jo ikke kender rolf som er forstander nu- så kan man jo sagtens bruge hans ord i denne tid- hvor der er lidt pause og luft til eftertanke.

      Slet

Send en kommentar