10. marts 2016

en fremmed er en ven du endnu ikke har mødt...eller ?


"En fremmed er en ven du endnu ikke har mødt. Det bliver et godt år. lille prins..."

Skal man lære sine børn at de altid kan vælge folk fra- altså dem der ikke lige står på hitlisten, dem der ikke står øverst på legeaftalebalsedlen?

Selvfølgelig skal ens børn lære at det er ok at mærke sig selv og sige fra...
men de skal også være i stand til at indgå i sammenhænge som de ikke kan undgå i resten af deres liv.. man vælger ikke selv hvem man vil gå i klasse med eller være i gruppe med eller dele arbejdsplads med- og det er ikke muligt resten af livet bare at smutte fordi der er folk man ikke lige kan se sig selv sammen med- eller som man ikke lige spiller med i første hug.

Men jeg kan høre på mine pigers klassekammeraters forældre at legeaftaler med "nye" børn er da ikke noget ungerne skal tvangsindlægges til- for hvis de ikke har lyst så skal de da ikke lege med de andre.. Men efter min mening så er det alles ansvar at fælleskabet fungerer- og det kan man som forælder godt støtte op om ved at invitere børn hjem som man ikke lige spiller med- måske det giver alle parter nogle nye oplevelser og vinkler på tilværelsen som ikke lige ellers er indlysende... måske det kan gøre os alle mere rummelige overfor det vi ikke lige selv ser er naturligt- men min holdning er måske bare meget lidt rummelig, da jeg jo har svært ved at forstå dem der mener det modsatte :-)

4 kommentarer:

  1. Du har da fuldstændig ret! Men det kan godt være, at mange forældre ikke har overskud til at gennemføre den filosofi. Jeg arbejder selv som pædagog i en skole og sfo, og i min klasse (2.kl) har forældrene lige fra 0.kl lavet spise/legegrupper, hvor forældrerådet deler børnene op i blandede grupper, typisk med 4 børn i hver, som forældrene så på skift inviterer hjem at lege og spise hos. Altså gruppen inviteres hjem. Det fungerer utrolig godt, børnene elsker det, de ser de forskellige hjem og forældrene får tit en kop kaffe, når de henter. Der bliver lavet nye gruppe hvert halve år, og indtil nu, har grupperne været blandet med både piger og drenge i. På den måde lærer børnene at lege på kryds og tværs i klassen. Ingen er fremmed for nogen. Det er pædagogen i børnehaveklassen som har indført denne praksis, og man kan se forskel på klasserne og deres trivsel, det spor hvor man har spise/legegrupper, fungerer faktisk bedre sammen og hr større trivsel end de andre. Der er aldrig nogen som ikke vil være med, tværtimod. De glæder sig også til de nye grupper.
    Nå, det blev en længere smøre, men jeg håber du kan bruge noget af det.... Det er nemlig vigtigt at børn bliver rummelige og kan acceptere alle slags mennesker. Og hvis det ikke grundlægges i barndommen, er der ikke noget at sige til, hvis mange går hen og bliver meget egocentriske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karen!
      Tak for dit input- i den ene klasse er der legegrupper og det giver faktisk god anledning til at få talt med nogle nye - både bør og voksne- vi kender jo alle at vi som regel sætter os ved de samme i pausen eller stiller os ved dem vi i forvejen kender bedst... Men jeg kan da sagtens mærke at jeg ikke altid orker nye mennesker bare for at være social- så det kræver da helt sikkert en indsats og at man har lidt kræfter til det også :-)

      Slet
  2. Jeg er helt enig med dig. En fremmed er en ven du endnu ikke har mødt, er jo også en " barnlig " (på den fine måde) tankegang. Hvis forældrene slet ikke blandede sig, ville børn vel bare lege med hinanden, men de lærer desværre alt for tidligt, at der er "forskel på folk"

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er jo en balance det der med at blande sig- og vidt forskelligt fra sted til sted hvordan børnene leger planlagt eller spontant- om man kan have en eller flere hjertevenner osv osv... og så er det vel også svært som forælder slet ikke at blande sig- i hvert fald at påvirke en eller anden grad- større eller mindre- og så synes jeg jo at man lige så godt kan påvirke i den retning man nu mener er rigtig... ja hvem kan lade være med det?

      Slet