7. november 2015

Efterårstanker



Pernille bygger ind imellem hule med en veninde. De har overtaget en gammel en ude i beplantningen imellem parcelhuskvarterene. Der hvor rådyrene gemmer sig når folk lufter hund. For nylig var de væk sammen med Josefine og en anden pige en halv søndag. Ind imellem var de hjemm, røde i ansigterne af kvaste bær de havde malet sig med. Sådan en frihed gør mig glad. Ind imellem (når jeg har tid ;-) tænker jeg over hvordan pigerne former sig fordi de næsten altid er under overvågning. Alene hjemme er de ind imellem hvis vi er ude at handle og de er også begyndt at gå hjem selv fra skole, så der får de 1,5 time uden opsyn, og af og til går Pernille selv så hun er helt alene hjemme. De nyder det. De vokser. Og jeg nyder at jeg kan blive ti minutter længere på arbejde.  Det slår mig at dage hvor jeg frit kan arbejde længere, og indtil jeg kan lave en pause i jobbet eller føler det er færdigt giver mig god energi. Hvorimod dagene som slutter brat med at jeg trykker på knappen og suser afsted for at nå lukketid i SFO bare er trælse. Jeg kan jo godt lide det jeg laver, og vil gerne afslutte noget, se et resultat. 
Nå tilbage til pigeverdenen... Jeg har lige læst på en blog om sorgen over ikke at kunne give ens børn minderne fra opvæksten på landet. Det har jeg tænkt så mange gange. Og besøgsdage når køerne skal på græs er bare ikke det samme.  Og det at have en sky ikke legesyg kat er heller ikke det samme .. Nå men til gengæld er her børn i hobetal. Altid en eller anden mulig legekammerat og nogle man kan følges med til Halloween... Og vi skal ikke køre tøserne til alt eller aftale dage i forvejen for at lege med nogen.. Så mon ikke de blot får nogle andre prægninger og spor i deres liv. Ikke dårligere ikke bedre, bare andre end mine...

2 kommentarer:

  1. Åh det er jo dejlig læsning for en mormor som indimellem tænker at børn i dag er under opsyn døgnet rundt og bliver fragtet fra her til der og alt omkring dem bliver registreret og vurderet..... frihed er en dejlig ting når bare ungerne er trygge ved det og det bliver de jo kun hvis de får lov at være frie indimellem:O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja når min mand taler om at de løb rundt ved fjorden i timevis da han var barn, og hvordan vi legede ved bækken, klatrede i kornsiloer og opfandt fantasilege i timevis uden input så kan jeg synes der er langt fra nu til det vi havde... Men jeg er jo også så gammel at jeg ikke har gået i andet end skole fra jeg var 6 år...

      Slet