Gå videre til hovedindholdet

jeg har brug for din hjælp...

"Jeg tog en tur til York, Storbritannien og havde min taske stjålet med indeholdende mit pas, kontanter og kreditkort fra mig. Ambassaden er indforstået og villig til at hjælpe ved at lade mig flyve uden mit pas, men jeg mangler at betale for en billet samt bosætte hotelregninger. Derfor kontaktede jeg min bank angående et nyt kreditkort som uden det er jeg desværre forhindret i at få adgang til midler. Men der vil går 5 arbejdsdage inden jeg får adgang til midler på min konto fra Storbritannien. Jeg har derfor brug for dig til at låne mig 1500 Britiske pund til at sortere mig ud af denne knibe, og beløbet bliver betalt tilbage så snart jeg vender tilbage fra Storbritannien.
Western Union er den hurtigste måde at modtage de penge.
Jeg afventer dit svar
Mvh. Patricia"


Det var en af de mails der havde fundet vej til min mailboks på arbejdet... jeg synes det er underholdende at læse hvilke historier der er i omløb for at tigge penge fra folk... eller snyde dem, eller noget... jeg undrer mig bare altid over om der er nogen der svarer?


Her er ved at være styr på udpakningen af kasser på vores nye kontor på arbejdet- ny adresse og helt nye lokaler. Gårsdagen bragte en god MUS samtale med chefen som befinder sig i Hovedstaden til hverdag og jeg ( og mand m. børn)  nåede frem i tide til intromødet på skolen for de nye 0. klasser... vi har fået navnene på Josefines kommende klassekammerater og der er flere piger tæt på vores bopæl i den nye klasse... meget spændende. Hun skifter en del i humør for tiden: Vil bæres ud af sengen fordi det gør ondt i benene.. men spæner ind og hiver gardinet for når jeg har trukket det fra- og skælder ud over at få hjælp til at finde tøj frem- det vil hun selv- håret og tandbørstning må vi heller ikke røre... og så ind imellem er det eneste der dur MOAR... nå men som jeg plejer at sige til mig selv: Det er en fase... som løber over i næste fase og næste igen...


Nu skinner solen gennem de få regnbyger der er kommet- og musikken spilller og arbejdet kalder førend det er weekend- en weekend hvor jeg vil prøve at glemme alt det der giver dårlig samvittighed fordi jeg ikke når det- og prøve at finde jahatten og kreamojo'en frem :-)

Har overvejet om jeg skal finde et WWKnit in public arrangement tær på- men det skal være et hvor børnene kan komme med... og har egentlig også lyst til at sy... for se lige her hos The purl bee.. hun har lavet en fin opskrift til de sødeste sommerbluser.. Det er da et nemt og overskueligt projekt- lige noget for mig :-)


God fredag!


Kommentarer

  1. uh uh uh, hvis du finder et sted til WWKnit in public day, så sig endelig til. Jeg har stor lyst til at komme ud og strikke, men har Karen hjemme og ved ikke hvor jeg skal tage hen.
    Ellers kan vi lave vores have public, og mødes der?
    Lyder vildt spændende med 0. klasse og nye faser :-) jeg tænker tit på, hvor hurtigt de faser skifter, for synes der sker rigtig meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen Ketty- SUPER ide- har du lyst så kan vi sidde i vores have- og pigerne spise trekantis og hoppe på nabotrampolinen :-) og lege med vand:-)

      Slet
  2. Det er en fase, en fase, en fase.....jeg messer det jævnligt for mig selv i forhold til Carla imens jeg hiver mig selv i håret! Hihi - ja, hvem svarer lige på de dér mails for nogle gør jo - det har jeg da set i diverse tv-udsendelser (jeg tror ikke jeg ville indrømme det hvis jeg var hoppet i med begge ben og da slet ikke stå frem på tv;-)). Rigtig god weekend.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha Christina- nej og står frem med at man er blevet snydt.. så skulle jeg da vist lige have lavet historien om til en morsomhed først.. og måske bruge det som advarsel for andre :-) ja de der faser er udfordrende :-) hendes fødder er iøvrigt vokset så de gummistøvler du engang spurgte til er blebvet for små.. men stadig brugbare ;-)

      Slet
  3. Jeg strikker offentligt til kongres og på vej hjem i bussen fra Göteborg. Men det lyder hyggeligt at samles et sted. Sommerbukserne er fine. Det er da lige noget for dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Iøvrigt - de der penge-fiske-mails er FOR sjove. Hvor dumme tror de mund vi er? Selv om den med den mistede bagage er en af de mere effektive.

      Slet
    2. SommerBLUSER! Mindede mig bare om de der pludderbukser der var SÅ moderne engang!

      Slet
  4. ♥Beautiful!Happy day for you!

    SvarSlet
  5. Altså jeg er også sådan falden-på-halen-af-grin over de der mails. De er så tydelige! Men jeg synes også det er rigtig ærgerligt for de mennesker der bliver snydt på grund af deres gode tro og store hjerte for at ville hjælpe ... for det må jo være derfor?!
    Dejligt med nye lokaler, god MUS-samtale og 0. klasse og og og og .... Ønsker jer alle en skøn weekend med faser, syning og what else ;o)

    SvarSlet
  6. Vi kan starte en klub med piger i faser jeg har også en der aldrig rigtig når at komme ud af en fase før hun bevæger sig ind i en ny. Jeg kører gerne til Randers for at strikke i haven eller sy den der skønne lille top, eller jeg lægger også gerne have til, vi har både trampolin, pool (lille badebassin fra BR) og en fryser halvt fyldt op med trekantis ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej ven, ja men det er vel sådan det skal være ? Er nogen af faserne nemmere end andre vil jeg dog gerne se frem til dem... Måske vi skal lave en kombineret sy tøselegedag... Og toppen er supernemt at sy... Har lavet to og to af Pernille legekammerater har hver bestilt en så.... Må hellere få taget nogle foto

      Slet
  7. Sådan en mail, har jeg sendt ud, i rigtigt stort antal, nemlig da min mail, for et par måneder siden, blev hacket. Det er SÅ frustrerende, ikke blot får alle ens kontakter mailen, men min mail blev også slettet, så alt var væk, argh. Heldigvis er sproget så ubehjælpeligt, at der ikke var nogle af mine venner og bekendte, der hoppede på den.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Genbrugsfund II

Kan det kaldes genbrug når tingene aldrig har været brugt? Ja jeg har i hvert fald fundet disse to kuglelamper i min fars depot. De lå i original indpakningen fra 1975 hvor vi flyttede.... Så hvor de skulle have hængt i min barndom vides ikke... Men Pernille ønsker sig grønne loftslamper og disse to er klar til at putte i fatningen og hænge op.... Måske en gang i løbet af idag, mens malingen tørrer på kommoden jeg skal til at grunde om lidt..

Projekttasker til salg: #dreamknitbag på instagram

Så kommer der lidt liv her på bloggen igen- lang pause og nu kommer jeg til at linke til Instagram hvor min konto er @keep_dream_knitting #dreamknitbag   på Instagram er der jeg viser de projekttasker jeg syer og sælger hvis nogen synes om dem. Skriv en pb på Instagram så finder vi ud af farver og størrelser osv. Lille model: Jeg laver en lille handy version jeg kalder for Knit'nwalk størrelsen som lige passer til at hænge over armen og med en strømpe eller hue i. Den er ca 13 bred, 8 dyb og 24-25 cm høj. Intro pris 75 kr :-) Pris 95 kr. Posen er uden lynlås så intet hænger i. Jeg syer taskerne i stof fra mit stoflager som hovedsageligt består af vintage og upcycklede stoffer som er købt i genbrug eller arvet fra familie og venner. Det sjove ved at sy taskerne er at sætte farverne sammen- og få det til at spille med de materialer jeg har på lager. Medium: Udover denne størrelse laver jeg også en lidt større model som nemt rummer A4 opskriften og et par nøgler garn

kold i r...n

dette stemningsbillede kan vist godt bruges til dagens stemning... godt jeg skal til boldtræning i eftermiddag- der plejer vi at grine rigtig meget- og det bliver skønt til en afveksling..... altså fra resten af dagen- ikke resten af mit liv vel ,-)