Motoriktest og læring...


Mit indlæg idag er inspireret af at Pernille skal træne noget mere med bold, siger de i skolen... Ok, det kan da ikke skade, men hun er rigtig dygtig med sin krop, vi spiller bare ikke lige så meget bold her... Men så måtte jeg jo lige læse lidt om hvad der egentlig er vigtigt... Det skal samtidig siges at jeg var superglad for de bevægelsestiltag der var i vores børnehave skovlyhuset i Holte... Der var tænkt bevægelse ind i en almindelig hverdag, på en måde så det ikke føltes ekstra... Det kunne man også godt gøre i sfo'en... Det tænkte jeg ihvertfald i foråret da vi skiftede...
 Hvis man vil påvirke den slags altså aktivitet i sfo'en, er det så skolebestyrelsen man skal med i monstro? Eller er der andre steder man skal melde sig på banen?



Kilde:" hjernetips.dk"
Børn gør store fremskridt inden for matematik, læsning, skrivning og stavning, når de får motorisk træning. Ikke kun spil med en bold, men neurologisk træning og stimulering med kryb, kravl og krydsøvelser.


AF LARZ THIELEMANN

– Hvis jeg dog bare havde haft kendskab til dette koncept, ville jeg ikke have spildt i tusindvis af timer på at terpe læsning og skrivning med alle mine indlæringsvanskelige børn. De skulle jo have været ovre i gymnastiksalen.
Sådan sagde min mor, som i en menneskealder var speciallærer i folkeskolen, efter at hun blev en del af det team, der hjalp min dengang dybt hjerneskadede datter Sofie med at udvikle sine sparsomme færdigheder. Dette koncept, som min mor hentydede til var den amerikanske hjerneforsker Glenn Domans principper for træning og stimulering af hjernen. Det viste sig nemlig, at den intensive motoriske træning også gav bonus på andre fronter end det rent motoriske. Blandt andet bedre forståelse, indlæring og læsning.
Det har Glenn Doman påstået og bevist i mere end 50 år og langsomt begynder den store hær af professionelle børnearbejdere at røre på sig. 

Bunkeflo-projektet
På en ganske særlig skole i Sverige har man i flere år integreret motorisk træning med almindelig traditionel skoleundervisning. Og disse børn, hvor nogle har motoriske problemer, gør store fremskridt ikke bare bevægelsesmæssigt, men også i svensk og matematik. Disse børn bliver simpelthen dygtigere til at læse, skrive, stave og regne, når de får en times daglig motorisk træning. 
Bunkeflo-projektet har kørt siden 1999 på Ängslättskolan i Bunkeflostrand syd for Malmø. Her får eleverne en times fysisk aktivitet på skolen hver dag. Børn med motoriske problemer får desuden ekstra træning. 
Projektet følges tæt af en række forskere, som ud over motorik, koncentration og indlæring også undersøger børnenes knoglemasse, allergi, astma og ADHD-symptomer.
Bunkeflo-modellen nyder stor bevågenhed og har et netværk af 1100 skoler med interesse for fysisk aktivitet.
Ingegerd Ericsson, der er dr. phil. i pædagogik og lektor i idrætsvidenskab, har skrevet en doktorafhandling om motorisk træning, koncentration og skolepræstationer ud fra resultaterne i Bunkeflo-projektet og siger: 
– Indikationerne for, at motorisk træning forbedrer børns resultater i skolen, er så stærke, at vi som samfund bør tage dem alvorligt. Motorisk træning bør tilbydes som ekstraundervisning på lige fod med dansk og matematik på alle skoler.
Undersøgelsen bestod af en forsøgsgruppen på 152 elever (syv klasser) fik en times daglig fysisk aktivitet i skolen og ved behov ekstra motorisk træning en gang ugentlig samt en kontrolgruppen på 99 elever (fem klasser), der fik kun skolens ordinære idrætsundervisning to timer om ugen. Både i forsøgsgruppen og i kontrolgruppen var der børn med mindre eller større motoriske problemer.

Store fremskridt
Forskningsprojektet viste, at børn, der ved skolestarten har motoriske problemer, som dårlig balance eller koordination, ofte får problemer med læse- og skriveindlæring senere i skolen.
I Bunkeflo-projektet viste det sig, at 68 procent af de børn, som havde koncentrationsbesvær, også havde motoriske problemer. Men det viste også, at man kan gøre noget ved det – for efter tre år havde motorikbørnene i forsøgsgruppen indhentet de motorisk velfungerende børn inden for læsning og forståelse. Men i kontrolgruppen var der fortsat stor forskel på motorikbørnenes niveau. Dette blev blandt afsløret ved de nationale test, hvor de i svensk og matematik klarede sig væsentligt bedre på alle undersøgte felter end kontrolgruppens motorikbørn. Især i rumopfattelse, logik, kreativitet, matematik, læsning og skrivning.
På spørgsmålet hvorfor er der en sammenhæng mellem grundmotorik og indlæring, svarer Ingegerd Ericsson:
– Ingen ved præcis, hvad der sker i hjernen. Min teori er, at hvis barnet ikke har automatiseret de grundmotoriske bevægelser, så bruger det meget energi på at holde rede på arme og ben, balance og koordination. Så er der ikke så meget overskud til at lære noget. Desuden står børn med motoriske problemer ofte uden for fællesskabet, fordi de ikke vil være med i de fysiske lege. Det giver dårlig selvtillid og dårlig trivsel, og det er negativt for læringen.
Også de motorisk velfungerende børn i forsøgsgruppen forbedrede deres skolepræstationer i forhold til kontrolgruppen. De havde bedre resultater på 11 af de 12 områder indenfor traditionelle fag.

Idrætsundervisning hælper ikke
I kontrolgruppen skete der ingen ændringer i den motoriske status ved 1. og 3. skoleår. Den ordinære idrætsundervisning havde altså ikke hjulpet. 
– Boldspil er kommet til at dominere idrætstimerne på bekostning af gymnastik og fritstående øvelser, for skal man træne og automatisere grovmotoriske bevægelser handler det om at rulle, krybe, kravle, klatre, hoppe, springe og balancere. Man er man nødt til at bruge redskabsgymnastik, dans og fritstående øvelser, påpeger Ingegerd Ericsson og fortsætter:
– Når vi nu ved, hvor meget motorisk træning betyder for læse-, skrive- og regnefærdigheder og for børnenes trivsel, så må skolerne tage fat på dette område.
Der bør laves rutinemæssige motorik observationer ved skolestarten, og motorisk observation og træning bør være en obligatorisk del af lærernes og fritidspædagogernes uddannelse.

Finmotorik styrker sproget
En af de mest effektive øvelser til at udvikle sprog er den gode gamle armgangsøvelse, hvor man svinger i en horisontal stige uden at røre jorden.
Umiddelbart noget vrøvl vil nogen måske sige, men hvad sker der rent faktisk når et barn laver armgang? Der krydses med både arme og ben. Synet bruges til at orientere afstand til enden og til at placere hænderne rigtigt og lungerne skal producere en mase ilt, fordi det jo er en anstrengende øvelse. Men nok så afgørende er hænder og fingres kraftpræstationer for at holde barnet flyvende som en Gibbonabe.
Ifølge psykolog og hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen ligger det finmotoriske og det sproglige center lige ved siden af hinanden og ved at stimulere finmotorikken ekstraordinært skabes et overflow, som kan have en positiv virkning på den sproglige udvikling. Faktisk kan man støtte sprogudviklingen ved at sørge for, at barnet ofte bruger hænderne til finmotoriske opgaver. 
Børn har med andre ord specielt ekstra godt af at lege med samlelegetøj, bruge værktøj og lave håndgerning. Det giver både finmotorik og sprog. En ren win-win situation.
Faktisk har børn med god motorik ofte en stærk mimik, der er medvirkende til at understrege det de mener, hvilket vi alle reagerer positivt på.
– På den måde har de fysisk aktive nogle fortrin, ikke bare fordi at de træner deres hjerner gennem kropslig træning, men også fordi de bliver lyttet til, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Hjernen kan reparere sig selv
I mit virke som far som neuropraktiker har jeg hjulpet mange børn frem et liv med særdeles gode fysiske og intellektuelle evner. Mange af disse børn havde enddog langt større problemer end dem man oplever i Bunkeflo-projektet.
Så når Ingegerd Ericsson siger, at ingen præcis ved, hvad der sker i hjernen, så er det ikke helt rigtigt. Det ved man faktisk en del om, for det er efterhånden alment videnskabeligt accepteret at hjernen er "plastisk", hvilket betyder at hjernen er i stand til at reparere sig selv, kaldet "neuroplasticitet". Det vil sige at hjernen, som reaktion på fejl og mangler, reparerer sig selv. Dette sker i alle hjerner uafbrudt. Opgaven for træning og stimulering, er derfor at videreføre denne selvreparerende proces til det optimale niveau med aktive programmer og øvelser.
For mig er det logisk, at de motorisk dårlige børn har problemer med indlæring og skolegang generelt, fordi de jo netop mangler stimulering i hjernes underliggende dele (reptilhjernen), hvor helt basale færdigheder udvikles. Det er derfor kryb, kravl og krydstræning er så pokkers vigtigt. Det er også i reptilhjernen, at vore sanser modnes og normaliseres. At syn, hørelse og følesans bliver normale. Et barn med sensitiv hørelse kan ikke sidde stille og koncentrere sig og et barn med manglende samsyn kan ikke spille fodbold eller lære at læse ordentligt.
Bunkeflo-projektet er spændende og befriende nytænkning og burde give inspiration til den danske skoleundervisning, som står fuldstændig i stampe. Jeg synes endda at Bunkeflo-modellen sagtens kunne gå et skridt videre. Hvis man med en times ekstra motoriktræning om ugen kan hjælpe børn med ADHD, så er det da bare om at komme i gang.
Og med visheden om, at den danske folkeskole til prisen er verdens dårligste, ville det da være på tide at skæve mod broderfolket.

Kilder:
www.bunkeflomodellen.com
www.dgi.dk
www.hjernetips.dk


Kommentarer

  1. Tro det eller ej. Jeg har læst HELE dit indlæg. Har læst om det før, men altid godt med en reminder ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk, for jeg har ikke fået læst det hele selv... endnu!

      Slet

Send en kommentar