Da jeg forleden første gang hørte om at abortmodstanderne har opsat en mængde kors nede langs motorvejen ved Hedensted tænkte jeg- hold nu op- er det nu jer fra bibelbæltet dernede der igen er på spil- der er den der lysende jesus om aftenen som man kan se fra vejen- og det bliver lige lidt for missionerende for mig..
Men meget apropos kunne jeg så på køreturen sydover dagen efter selv se korsene og samtidig høre Rushys Roulette på min yndlingsradiokanal Radio24syv: Programmet var debat med kirkeminister Manu Sareen, præst og debatøren Sørine Gotfredsen og religionshistoriker Tim Jensen som diskuterede: Hvad skal vi med kirken og kristendommen, når den kun skal danne en pseudoramme for vores samfund? og hvad er fremtiden for den kristne tro i Danmark? Og hvorfor holder vi så krampagtigt fast på noget, som er ved at afvikle sig selv?
Et program der er værd at lytte til hvis man interesserer sig lidt for religion i Danmark..
Så sammen med den voldsomt store mængde kors, som symboliserer de 16.000 aborter der foretages i danmark/år og radioprogrammet var jeg godt underholdt, tænkte tanker og tiden gik mens km efter km rullede afsted...
16.000 kors det fylder vildt meget- jeg er klart fortaler for fri abort- men 16.000 kors / 16.000 børn er meget, og det synes jeg foreningen Retten til Liv viser uhyggeligt godt derude langs motorvejen hvor man alligevel ikke gør andet end at lade tankerne løbe..
Ja.. uhyggeligt ser det ud.. Men jeg har det ligesom dig, og er også for fri abort. Og så tænker jeg lidt over hvor mange kors, der mon ville stå, hvis man satte et kors for hvert ulykkelig /uønsket barn, der blev født, hvis moderen ikke fik den abort?
SvarSletKære Rikke, det har du ret i, og hvad er så mest synd? Mængden af aborter blev bare meget synlig her.
SletSpændende tanker :-)
SvarSletNogle sociologer karakteriserer den tid vi lever i, som værende præget af "de store fortællingers død" - altså kristendommen, islam, jødedommen og marxismen bl.a. - til fordel for en stor fokusering på det enkelte individ og dets muligheder for at realisere sig.
Om de store fortællinger virkelig er døende, ved jeg ikke, men hvis de er, er det et problem for os som samfund, fordi vi i de store fortællinger tidligere har hentet vores værdigrundlag. Jeg tænker, de dør vel kun, hvis VI lader dem dø?
Men der er vel ingen tvivl om, at der i øejeblikket er en stor fokus på individdet og dets rettigheder i den måde, vi indretter samfundet på i øjeblikket.
Jeg henter mit værdigrundlag både i marxismen og i kristendommen, for mig er det ikke modsætningsfyldt. Jeg tror både på fællesskabet og det enkelte individs rettigheder i fælleskabet. Jeg går ind for fri abort.
Det slår mig altid, at de politikere og aktører som er modstandere af fri abort ofte også er de, som politisk meget stærk betoner individdet og ikke fællesskabet og altså ikke har til sinde at indrette samfundet økonomisk med en omfordeling, som ville give den enkelte kvinde et friere valg til at vælge at få et barn, fremfor en abort.
Man er i sin gode ret til at være modstander af fri abort. Men hvis man samtidig ikke vil indrette samfundet og sociallovgivningen, så kvinder får et reelt, frit valg, så finder jeg holdningen en kende hyklerisk - uanset hvilket af mine værdigrundlag, jeg henvender mig til.
Det var lige dagens politiske kommentar.
:-)
Kære Henriette!
SletMange tak for din kommentar- jeg har tænkt en del over det med at være kristen/ kulturkristen og ved endnu ikke hvad jeg præcist mener- jeg har det dog problematisk med at man siger man ikke er kristen fordi man er modstander af de gamle og faste regler uden at man har sat sig ind i hvad der er "tilbage" i vores demokrati af kristne levemåder. Men de store fortællinger du refererer til, eller andet værdivisende, tror jeg vi har stort behov for i mængden af valgmuligheder. Men måske nutidens store fortælling er dyrkelsen af vores kroppes sundhed- for det oplever jeg næsten er nutidens religion. Hvilket er godt for helbreddet- men måske kammer over ifht fokus og tidsforbrug. Det er jo en meget individuel og navlebeskuende værdi.. nå nu kom jeg vist lidt lang væk fra overskriften :-)
Hov - der skulle have stået, at jeg bl.a. henter mit værdigrundlag i socialismen og ikke nødvendigvis i marxismen - jeg er ikke revolutionær, selv om jeg er enig i Karl Marx' analyser af kapitalismens undertrykkende mekanismer. Man må hellere være på den sikre side. Hvis nu en eller anden efterretningstjeneste læser med :-)
SvarSlethæ hæ... de går nok ned på strikketøj og genbrugsstof inden de finder noget virkeligt sprængstof :-)
SletDet er virkelig skræmmende, så mange 16.000 er! Jeg har ellers kun set et hjørne af marken på andre billeder.
SvarSletUanset om man er for eller imod, så er det vist meget sundt at blive mindet om omfanget, selv om det er lidt mærkeligt, at samfundsdebatten helst tier ihjel, at det ikke nødvendigvis bare er ingenting at få en abort. Ikke som at få fjernet et modermærke eller sådan noget.
og der var faktisk to marker dernede.. jeg ved ikke om den følelsesmæssige påvirkning en abort medfører ties ihjel bevidst- eller om den manglende debat om det blot gør at beslutningen bliver nemmere for nogen? Jeg synes måske også det vil være værd at gøre noget mere for prævention så tallet kunne nedbringes- men at forbyde abort er jeg sikker på vil medføre en stor sundhedsrisiko for mange kvinder. Tak for dit input Christunte :-)
SletJeg synes bestemt heller ikke det er nemt! Men fra mit arbejde kender jeg forargelsen på barselsgangen, når nogen har fået 6 aborter som ung og derefter skal have fertilitetsbehandling, fordi det ikke lige lykkes når de så gerne vil have et barn. Jeg kender også dem, der har fået et barn med en alvorlig, kronisk sygdom og ikke kan klare et til, og jeg ved, hvor bange folk er for f.eks. Downs syndrom (men hvor jeg kender adskillige, meget værre ting!). De allerfleste aborter tror jeg dog er en slags forsinket 'prævention', hvilket jeg ikke bryder mig om.
SletPersonligt er jeg glad for, at jeg ikke er ansvarlig for at udføre eller planlægge aborter på mit arbejde....