I min mail boks idag var der følgende nyhedsbrev som lige vakte lidt eftertanke- måske du har lyst at læse med sammen med mig hvad Line skriver om at vælge dagens udgangspunkt:
I dag, for et år siden, døde mine børns far
For præcis et år siden døde mine børns far. Pludseligt. Ingen forvarsel. Intet.
Det var forfærdeligt. Forfærdeligt at tænke på, at mine børn skal leve uden deres far resten af deres liv. Forfærdeligt, når lærerne øver børnene i forårskoncerten til på torsdag og siger "Lad som om jeres forældre sidder nede på pladserne", fordi Lea og Bertrams forældre vil aldrig sidde der sammen. Jeg kunne nemt vælge at denne elendighed skulle definere mit liv. Det kunne nemt være min "undskyldning" for at opføre mig grimt over for andre og for livet.
Men midt i vores store daglige sorg, så har vi det godt. Det har vi valgt. Det er en beslutning, vi har taget, og det er med garanti også det Lea og Bertrams far vil ønske aller mest. Vi sørger, vi mangler og savner, men alt er godt.
Alle har et valg. Man kan vælge, at lade det dårlige og det svære overtage. Den hårde skilsmisse, arbejdsløsheden, døden. Man kan nemt falde ind i at lade det dårlige styre livet for én. Fordi man har mistet en nær ven, et arbejde, en ægtefælle, eller at økonomien er alt for stram mv, så kan man gøre det okay over for sig selv at tillade, at livet som helhed er hårdt. Man tillader sig at skrive grimme mails til andre, man tillader sig at tage alt for meget på i vægt, man tillader sig at vrisse af børnene, og man tillader sig at nedgøre andres initiativer. Fordi det er hårdt!
Prøv at tage en dag ud, hvor du ikke tillader dig at være i det sædvanelige negative sted. Det kan nemt blive en dårlig sovepude at have den undskyldning "Jeg har det hårdt". Hvis du dropper den tanke for en dag og i stedet tænker, at alt er godt, så vil dit udgangspunkt til andre mennesker og til hele dit liv være anderledes, så kan du nemlig ikke tillade dig at skrive "den sure mail" eller vrisse af dine børn, fordi du har det faktisk godt i dag.
Lad det være et eksperiment en enkelt dag og se på, hvad det giver dig.
Det kan være et rigtig svært eksperiment. Jeg har mange klienter, som jeg hjælper og følger tæt. Det er en kæmpe glæde for dem, at den dårlige ting ikke længere skal definere og undskylde "et dårligt liv".
Her hjemme har vi holdt en fridag i dag. Det er en speciel dag. Det er en mindedag. Vi har været i Netto og vælge hver en blomst, og vi har været på kirkegården og skrabe sneen væk fra gravstenen. Min datter synes, at farmand skulle have lidt at drikke, så han fik en god del af hendes juice. Så midt på plænen på kirkegården er der skrabet én gravsten fri af sne, der er farverigt af forskellige blomster (som helt sikkert ikke alle vil overleve den kæmpe snestorm vi stadig afventer) - og med lidt gul juice i sneen, så er alt godt.
Kærlige tanker fra
Line Bassøe
Hu ha det er svært at følge Lines opfordring om positiv tænkning... jeg falder ihvert fald i den sorte gryde om hvor synd det er for mig at jeg er nødt til at hente børn hver dag og også nødt til at aflevere dem hver dag og aldrig kan arbejde længe uden at det er nøje til rettelagt- aldrig fordybe mig og blive færdig på job- aldrig dit- aldrig dat... ind imellem så er jeg altså noget af en brokkerøv...
Det gør ikke mit liv bedre- men hvordan kommer man igang med at se på det man har istedet for det man savner ?
Spændende læsning og tragisk historie og masser af repekt for Lines livssyn. MEN - for der er et men - jeg synes altså det er helt okay at vi ikke hver dag kan gå rundt og være overskudsmennesker som synes alt er okay, når livet sparker os i bagdelen, når man stresser rundt for at nå at hente børn, handle, passe arbejde og så videre...også selvom vi har valgt det selv. Min veninde mistede sin mand for 4 måneder siden og jeg kunne ALDRIG finde på at sige til hende at "alt er godt" for nej, det er det ikke, men hun forsøger at gøre sit allerbedste og hun skal nok komme ud på den anden side. Jeg er enig i at man skal se tingene fra den positive side (og det synes jeg også jeg selv gør), men i mit liv er der også plads til at jeg en enkel dag synes det er synd for mig at der er nogle ting der er på standby i mit liv fordi der bare ikke er "plads" til mere i vores hverdag. Til gengæld glæder jeg mig også hver dag over de ting jeg har i mit liv, så jeg tror på balance og ikke kun på "alt er godt".
SvarSletK.h.
Christina
Kære Christina!
Slet1000 tak for din kommentar- den er jeg rigtig glad for- for jeg sad faktisk og fik lidt dårlig samvittighed over at jeg ind imellem synes der er langt mellem de store jubi oplevelser- og at livet pt kører i samme gear og i samme skure :-) men mon ikke det bare er sådan hverdagen er i nogle perioder :-)
Jeg synes alt hvad der indtil nu er skrevet om dette svære emne rammer mig i hjertekulen.
SvarSletJeg har en ledetråd i mit liv der hedder at gøre det bedste hver dag......SÅ GODT JEG KAN.....Nogle dage er det såmænd bare at få de trivielle ting gjort uden at de skal blive alt for trivielle i mit hoved.
Jeg ved ikke hvordan man kommer videre i en sorg uden at man både er vred og gal, ja hele følelsesregisteret skal vel gennemleves før det bliver en sorg man lever med. Det menneske man deri gennem er blevet kan vel næppe tro at det var så svært mens det stod på.
Kærlig hilsen
Karen Margrethe
Kære Karen Margrethe, tak for dine eftertænksomme ord. At gøre sit bedste hver dag. Ja det må være målet og hvis man.så kan få andre til at le hver dag så er meget vist nået. Lige nu sidder jeg og leder efter mit livs største sorg, men dem har jeg til gode og det vil jeg forsøge at værdsætte lidt mere. Hav en dejlig aften.
SletJeg tænker lidt, at hvor må der have været langt ud på den anden side inden hun kan sige at alt er godt, og så tænker jeg alligevel, at uanset hvor positiv hun er, så må hun også græde indvendig nogle gange (og sikkert også udvendigt) og som hun skriver så er savnet der stadig, et savn efter en mand og far er stort, rigtig stort.
SvarSletMen ellers så er det helt rigtigt, det gælder om at finde det positive livssyn, se lyst på alt - eller i hvert tilfælde starte i det små, hvis det er rigtig svært og en tung proces. Jeg ved at en fugl i en vandpyt kan kalde et smil frem på mine læber, næsten uanset hvor trist jeg er... og heldigvis er der små ting som kan kalde smil frem hos os alle
Line som har skrevet var skilt fra børnenes far, så sorgen er nok anderledes men ikke mindre når den handler om det som ens mindre børn ikke burde opleve så tidligt. Men jeg er nu også mest til at der skal være plads ikke at rende rundt og være glad, men samtidig tror jeg også på at man kan vælge den halvfulde kop frem for den halvtomme. Der er det vigtigt med de små glæder.
SletJa-ja-ja siger jeg en anelse negativt, for lige nu kæmper jeg nemlig med at have haft ja-hatten på alt for længe.
SvarSletJeg har selv brugt teknikken, taget ferie fra problemerne, sorgen over min søsters alt for tidlige død,min fars død, min depression, manglende selvværd, arbejdsløshed og dårlig økonomi.
Men lige pludselig kan man bare ikke længere holde den 'glade' facade længere, så blir man indhentet af alt det der har været holdt ud i strakt arm så man ikke kan se det tydeligt og så falder man meget tungt ned fra 'som-om-stolen'.
Der skal være balance mellem 'som-om' og virkeligheden, ellers dur det ikke!
Vibeke
Hej Vibeke, undskyld jeg blander mig, men hvor har du ret. Det giver alt for voldsomme bagslag at gemme sig bag den pæne facade. Det så jeg meget tydeligt knap et år efter min morfars død, hvor min mor blev indhentet og hendes facade brast. Nogle gange er det bare bedre at være ærlig og lade omverdenen vide det og se det. Og hvem ved, der er måske mere opbakning og støtte at hente, end man lige regner med.
SletKh
Ketty
Kære vibeke, ja der skal helst være rum til både det gode og det hårde ellers tror jeg det bliver forlorent og et helt liv kan jo ikke kun være positivt, men jeg håber du finder smilehuller i det hårde nu hvor du ikke magter den positive attitude længere. Kærlig Hilsen Ellen
SletKære Ketty, det er da dejligt du blander dig, det er det fede ved kommentarerne... håber din mor har.fundet et ståsted igen.
Slet