Gå videre til hovedindholdet

dagen er...



Dagen er blevet mere end 1½ time længere- det er da fantastisk- og vi er 2/3 gennem vintermånederne- når jeg henter pigerne om eftermiddagen er der stadig lidt lyst når vi kommer hjem- og Josefine pegede ud på en masse fugle i et stort træ i morges- og selv om alt var gråt i gråt på min tur ud i det sjællandske landskab igår så var der fugle på træk på den grå himmel...

det lysner og solen er på vej...... jeg spiser mine D-vitaminer og glæder mig til at få lys ind i humørfeltet igen :-)



I børnehaven synger de nedenstående gamle sang- Josefine kan teksten næsten udenad- og begge piger har mindet mig om at lige om lidt er det Kjørmes Knud- så her er lige lidt almen viden kopieret fra wikipedia- bare så jeg lige er helt opdateret på niveau med mine kloge videnssugende børn :


"Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag) er en gammel kristen helligdag, der falder hvert år den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt for Kjørmes Knud. Kyndelmisse er også en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: kyndel = candelarum, altså lys og missa altså messe. Det er dagen, hvor det markeres, at halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. At det lige sker denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage, siden Jesus blev født.
Det var derfor tid til, at hans mor, Jomfru Maria, kunne fremstilles i templet (Luk. 2,22-40), så hun kunne gennemgå den traditionelle renselse. Lysfesten er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark.
Med helligdagsreformen af 1770 blev kyndelmisse sammen med 10 andre helligdage, blandt andet 3. juledag, 3. påskedag, Skt. Hans Dag, Vor Frue Dag, afskaffet. Selv om kyndelmisse i over 200 år derfor ikke har haft en officiel status som helligdag, er der i disse år en tendens til, at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, evt forbundet med dåb af kommende konfirmander. Ved kyndelmisse afholdtes Kjørmes-gilde, traditionelt et sammenskudsgilde, hvor der spistes en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.
Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris for at sikre en god høst, rituelle pløjninger skulle også sikre god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret på denne dag kunne spå om forårets komme. F.eks. hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. man sagde også, at Skt. Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme, idet dagen regnes for årets koldeste. En tommelfingerregel for bønder var, at de skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned." 


Ja så blev jeg ihvertfald lidt klogere- og her er så sangen som Josefine øver for tiden- hun elsker alle de svære ord- Pernille følger også med- men hendes leg med ordene er anderledes- :-)




"Sneflokke kommer vrimlende 
henover diger trimlende, 
det knyger ud af himlene, 
det sluger hegn og gård, 
det ryger ind ad sprækkerne 
til pølserne på rækkerne 
og flårene ved hækkerne 
får glimt i pelsens hår. 

Og gammelmor i klokkerne, 
med huen og grålokkerne, 
hun haler op i sokkerne 
og ser forsagt derud, 
for nu er kålen liggende 
og nu står tjørnen stikkende 
og spidder sne på piggene; 
og nu kom kjørmes-knud.

Og poplerne bag mønningen, 
de duver dybt i dønningen, 
og over stakkegrønningen 
omtrimler kærv og neg, 
det klaprer en om ørerne 
fra porten og fra dørene 
bag hvilke de små Sørene 
har rustet sig til leg."

Kommentarer

  1. Så hyggeligt indlæg - tak! Napper lige min D-vitamin :o)
    Ha en god torsdag. Kram, Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep jeg skal også lige huske dem... kram til dig og dine!

      Slet
  2. Dejligt indlæg. Nu tror jeg at jeg ved hvad jeg skal fortælle mine elever om næste gang jeg har morgensang/fortælling;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vera, dejligt hvis indlægget kan inspirere :-)

      Slet
  3. What a great read first thing on a grey a dreary morning in Stockholm! Brings back many childhood memories of bringing candles to church for the blessing.

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh thank you- if my words can lighten you up up there in Stockholm I will be very pleased- I wonder if the swedish church has been more influenced by the catholics than we in Denmark- or if we just forgot the tradition here in DK- ??

      Slet
  4. Jeg synes også det er helt fantastisk, at solen kommer tidligere og tidligere frem - og jeg nyder at se den skinne. Ingen hemmelighed, at jeg ikke er meget for kolde vintermorgner og lang køretur frem og tilbage på arbejde - det er hyggeligere og sjovere når det er lyst.
    Og har du hørt, fuglene synger også allerede mere udenfor?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det har jeg ikke hørt... efter vi kom af med hunden sidste år i februar står der desværre ikke 2 daglige gåture på programmet- jeg plejede at følge fuglene om morgenen- med varm havregrød i tallerkenen- inden der var afgang... hm må da lige ud og lytte lidt sammen med pigerne! Håber du snart får noget lyserød solopgang at se når du kører Ketty!

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Genbrugsfund II

Kan det kaldes genbrug når tingene aldrig har været brugt? Ja jeg har i hvert fald fundet disse to kuglelamper i min fars depot. De lå i original indpakningen fra 1975 hvor vi flyttede.... Så hvor de skulle have hængt i min barndom vides ikke... Men Pernille ønsker sig grønne loftslamper og disse to er klar til at putte i fatningen og hænge op.... Måske en gang i løbet af idag, mens malingen tørrer på kommoden jeg skal til at grunde om lidt..

Projekttasker til salg: #dreamknitbag på instagram

Så kommer der lidt liv her på bloggen igen- lang pause og nu kommer jeg til at linke til Instagram hvor min konto er @keep_dream_knitting #dreamknitbag   på Instagram er der jeg viser de projekttasker jeg syer og sælger hvis nogen synes om dem. Skriv en pb på Instagram så finder vi ud af farver og størrelser osv. Lille model: Jeg laver en lille handy version jeg kalder for Knit'nwalk størrelsen som lige passer til at hænge over armen og med en strømpe eller hue i. Den er ca 13 bred, 8 dyb og 24-25 cm høj. Intro pris 75 kr :-) Pris 95 kr. Posen er uden lynlås så intet hænger i. Jeg syer taskerne i stof fra mit stoflager som hovedsageligt består af vintage og upcycklede stoffer som er købt i genbrug eller arvet fra familie og venner. Det sjove ved at sy taskerne er at sætte farverne sammen- og få det til at spille med de materialer jeg har på lager. Medium: Udover denne størrelse laver jeg også en lidt større model som nemt rummer A4 opskriften og et par nøgler garn

kold i r...n

dette stemningsbillede kan vist godt bruges til dagens stemning... godt jeg skal til boldtræning i eftermiddag- der plejer vi at grine rigtig meget- og det bliver skønt til en afveksling..... altså fra resten af dagen- ikke resten af mit liv vel ,-)