30. juni 2012

mønstervægte eller risbolde eller ?


Efter mit sykursus hos Marapytta har jeg ønsket mig nogle mønstervægte- altså så man slipper for at sætte knappenåle i når man klipper sit stof... og nu har jeg syet nogle- de er lavet af 2 kvadrater- ca 10 cm eller lidt mindre- syet sammen på 3 sidder og foldet en gang, fyldt med ris og syet på den sidste side- nemt og fine vægte- og så er det samme mønster som jeg købte en dørstopper høne i London i efteråret..



De kan også bruges som risposer til at kaste med- og så har de jo form som de der skub op ís- så der er mange muligheder i de der trekanter...




Og så lige lidt stof fra Ikea- hvor jeg lige fandt lidt i restekassen igår- og den fine mønstrede ble til en flad fem'er kunne jeg ikke står for..

29. juni 2012

feriebarnet Silke




En af mine gamle veninder efterlyste et midlertidigt hjem til deres kanin- mens de er på ferie i 3 uger. 
Det måtte vi da lige kunne stå for- der har jo været lidt tomt for os alle efter at vores hund døde i foråret.. Så nu bor Silke i sit bur på pigernes værelse. Hun har også en løbegård på græsplænen, men der skal hun ikke være alene- for hun graver lidt i jorden- og det ville da være synd hvis hun slap ud i plantagen bag vores hus.
Der bliver fodret og nusset, og holdt om og hygget- og så kradser hun også lidt indimellem- jeg har ihvertfald røde striber på halsen efter hendes kløer.. Pernille siger hun kildrer!
Men dejligt med en test på hvordan det er med en kanin i hjemmet..







28. juni 2012

set i farten




Den her gård ser jeg næsten hver dag- den ligger på den rute jeg oftest kører hjem fra arbejde- idag kørte jeg den vej for at undgå køen på motorvejen ind til arbejde- og det passede lige med at lille foto pitstop...







26. juni 2012

hjæp til blogger søges- elefantdusør udloddes!

Nu har jeg siden blogspot ændrede  hjemmesideadresserne fra .com til .dk haft problemer med faste læsere og friendconnect. Jeg har googlet men kan ikke rigtig finde løsningen-
" Sørg for, at "Friend Connect Settings - Home URL" (Indstillinger for Friend Connect – webadresse til startside) er den samme som webadressen til dette websted."  ja men hvor ændrer jeg lige det henne???




Har googlet og googlet men bliver ikke klogere- er nu ovre i at tænke på om jeg skal lave en ny blog for at få det til at virke... SURT- så har du nogle tips så sig til...


Meget mærkeligt så kan jeg stadig se de faste læsere når jeg laver vis eksempel på nye indlæg...


Men til dig / jer der kan komme med løsningen er der 4 lapper med gamle elefanter 15*15 cm på højkant... Jeg trækker lod mellem alle hjælpende kommentarer når problemet er løst :-)


Hvis du ikke er til elefanter har jeg andet stof  eller garn at vælge imellem- :-)


HILFE- HELP- HJÂLP- HJELP- HJÆLP- SOS-HILFE- HELP- HJÂLP- HJELP- HJÆLP- SOS



25. juni 2012

havens frugter..


Vi har ikke køkkenhave- jo et par ribsbuske som indtil videre ikke har givet noget og nogle gamle kirsebærtræer står i hegnet til naboen- og der er æbler i den meget gamle æbleplantage bag ved huset hvor der går nogle får... 
Til gengæld er der et, efter min målestok, væld af roser i vores have.. Jeg får dem klippet om foråret og nappet de visne hoveder af- men så er det også sket med plejen- de burde jo også have gødning, lusekur, antirust behandling og meget andet- men så langt rækker min energi desværre ikke- 
men jeg elsker at klippe nogle stykker af og sætte ind i diverse vaser- det er det fedeste ved ikke at bo i lejlighed- at man kan plukke ind fra haven lige som man har lyst- 

Igår da vi var til familiefødselsdag bestod værtindegaven da også af en stor hjemmelavet buket- det er så dejligt ikke altid at dukke op med en købt på tanken på vejen ....

Hav en dejlig sommerdag- blomsterne har godt af vandet- og så må vi jo bare nyde frugterne og duften deraf :-)





24. juni 2012

shoes for julia.....

Søren Sko har jeg kunne lide siden 1990 med "On a long and lonely night"- og hende fra X-factor synger godt-

og det her er da en ørehænger.. mon han stadig siger at han er fra Hammel? :-)


23. juni 2012

læs en FED bog- Giv det videre :-)


Bogen her købte jeg i onsdags og nu er den læst- den var fascinerende på en bizar facon og blev læst i et hug samtidig med at jeg lavede alt muligt andet
- så sig til hvis du vil overtage den... så sender jeg den kvit og frit...

Du kan læse en anmelde af den her...

22. juni 2012

fotospam fra mit "hobbyrum"



 I mit hobbyrum- som mest fungerer som lager for stof, tøj og andet gejl er der faktisk en del små fine detaler- dem skal I lige se her.. og hvis I ser noget stof I savner så sig til....jeg sælger og bytter gerne!






















  
  







21. juni 2012

kähler på tilbud



Ja jeg har jo ønsket mig de der morgenmadsskåle fra kähler lidt tid nu... og så minsandten om ikke de  indtil 1. juli har dem på tilbud for 2 for 199 kr...i deres netbutik... man skal blot taste kampagnekoden "mano skål" ind og så er der rabat... det gælder også for "mano kop" eller "mano tallerken"
 Nu er der bestilt og betalt for nye skåle til os.... i tUrkis, lavendel, hvid og orange.. og så skal der ryddes ud i nogle af de skåle vi har..

Dette er et ikke sponsoreret indlæg..

inspiration til "same, same" indlæg



Inspirationen til dette indlæg kommer fra Mette- hvor jeg igår så at hun lige havde fået nye dynebetræk hjem.. for det mønster har jeg jo selv liggende- bare i andre farver- og er der noget jeg ikke kan stå for så er det at samle på stof med samme mønster i forskellige farver... og som jeg kan se af kommentarerne så findes det også i gult- ud over det i lilla som Mette lige har fået-  Det brune har jeg to hele betræk af- så hvis du mangler- så sig til- det blå har jeg to små stykker af som indtil videre bare ligger og hygger i reolen.. Det gad jeg godt eje noget mere af...





Da jeg var ved stof fotoshooting tog jeg lige lidt flere billeder- herover er det Georg Jensen betræk fra slut 1960'erne som jeg første gang så hos Kragerne vender. Det øverste hedder Soløje og det har jeg købt som en slags julegave til mig selv.. (lidt dyrt!!!) 2 sæt af og det bruger vi selv- desværre er det nu så slidt i toppen at der skal reparation til- men jeg har arvet en forkærlighed for Georg Jensens damaskvævede tekstiler fra min mors familie- det har altid været brugt som gaver til større begivenheder i hendes familie og sådanne gaver forgår jo næsten aldrig..


Det "orange pilebetræk" er et dobbeltdynebetræk som jeg fandt til 25 kr... og det venter på at blive til enkeltdyne eller noget andet..




Og så skal I da også lige se de her kaniner som jo altså faktisk findes både i stor og lille udgave.. de er nuser- apropos kanin- så skal vi fra næste uge passe en feriekanin i 3 uger.. den hedder Silke :-)

20. juni 2012

mere end halvvejs...


 Jeg skulle lige have Josefine til at prøve jakken på.. og så ville hunikke have den af igen førend nede i garderoben i børnehaven- men der mangler en side af lynlåsen, og at lægge ærmer og nederste kant op- skal der stramme funktion i hætten når jakken er til sommerbrug- ikke regnvejr.. ??

Iøvrigt var hun superfin idag- i Ævle Bævle nederdel :-) og jeg fik lige en lille blomst af hende charmetrolden ..

Pernille tudede over at jeg ikke syede til hende- men stoffet var grimt!! Hæ, Hæ misundelse er en grim ting :-) så det næste jeg skal sy er nok en jakke til hende- mon ikk? med stof efter hendes hovede...


 Der er allerede kommet snot / agurkesaft?  på kraven...




19. juni 2012

syprojekt igang




Det røde fløjl her skal blive til en jakke til Josefine- med det mønstrede bæk og bølge som foer... der er ikke foer i mønstret- men mon ikke det lykkes for mig at få tingene til at hænge sammen til sidst- jeg håber det :-) 

Stoffet med æbler købte jeg sidste år af Zanne med bloggen Zgrubler og den røde fløjl er en rest fra lageret... Fedt at kunne lave syprojekter uden at skulle på indkøb- mønstret var i mappen med arvemønstre fra min søster... Heldige mig :-) Og nu skal der sys...

18. juni 2012

lopper til salg bytte eller afhentning...

Endnu en gang har jeg brugt tid på at rydde op i vores sager.
Et par kasser til genbrug, et par kasser med lopper som måske kan indbringe lidt mønt og et par kasser der skal gemmes og endelig et par kasser til lossepladsen...
Her er lidt foto af de ting som kommer i den blå avis snarest .-)

Mit kamera gik tør for batteri undervejs- det gør det efter meget kort tid selv om det er helt nye batterier der er i- og hvis jeg bruger de genopladelige når jeg kun at tage 4 fotos eller lignende... hm.. måske der snart skal et andet kamera til??? Har du et tip til holdbare batterier?






 Underkopper i mærket Gustavsberg Adam , de er super fine og jeg har brugt dem som små skåle






Vilac plastickop med de søde figurer..

Babbapapa plast kop og Bamse og kylling kop..




3 stk Baby Nova flasker - 2 i plast og 1 i glas. Synes figurerne er supersøde...
Prinsesse Lillefe både i flad og dyb tallerken


Peter Plys flad tallerken


2 flade tallerkener med slidt tog motiv
 Flad Barbapappa tallerjken
Flad Paddington tallerken

Rørstrand tallerkener: En flad, En dyb og nogle frokosttallerkener- jeg synes de er så fine i motivet- men man kan jo ikke samle alt... desværre

En Bjøn Wiinblad frokosttallerken

 2 Petroleumsgrønne underkopper fra Aluminia..

 En lille skål
 2 Underkoppper fra Rørstrand, mærket Tim


 M.A. Hadley keramik desserttallerkener 4 stk i flot stand


 3 thekopper og 2 kaffekopper fra Brazil mærket Schmidt


 En flad tallerken/fad fra Zeuthen med den karakteristiske brune farve med hvid glasur mønster

 Rasmus Klump  dyb tallerken
 Mumi troldene dyb tallerken

 Rive jern i hvid emalje- med lidt rust- men den klarer fint en citronskal hvis man har behov for det:-)
 Gul keramik skål....

 Rød melamin Rosti tallerken, flad og dyb og blå melamin Dyb med spejder logo på..