Gå videre til hovedindholdet

hvorfor blogge?

Ind imellem spekulerer jeg på om jeg gider- om hvorfor jeg blogger- om det at jeg ikke gider finde mit kamera eller kabel og tage lækre foto skal få mig til at stoppe med at skrive- men nej jeg har jo bare lyst at skrive om lidt af hvert og når inspirationene er der- jeg elsker at se fede fotos - og beundrer dem der altid kun viser redigerede billeder- hold da op hvor en selvdiciplin- jeg bilder mig ind at det jeg skriver når ud over at jeg ikke gør mig umage med billederne... og sådan bliver det nok ved lidt endnu...
jeg har jo altid skrevet- i notesbøger- "på sporet af eventyret" hed de- de bøger jeg havde med når jeg var ude at rejse... jeg skrev i en periode med kursus på job dagligt "logbog" om min kommunikation- med mig selv og med andre- de bøger står stadig på hylden- sammen med kassen med hilsner og breve fra de sidste 25 år af mit liv- ja mit voksenliv....

Hvorfor skriver du? Eller er du mere til billeder- hvorfor skriver jeg ikke bare på facebook? Hvorfor ikke bare nøjes med instagram?

Nå- bloggen mit sted- der hvor mit liv pt memoreres- det der i gl. dage var min Filofaxkalender er nu noteret her...


Kommentarer

  1. Gode tanker Ellen.
    Jeg læser med glæde din blog, og har faktisk ikke tænkt over det med billederne.
    Jeg kan rigtig godt lidt smukke, redigerede billeder. Jeg redigerer ALTID selv. Men jeg synes faktisk også nogengange at de meget redigerede billeder skaber lidt en distance. Man kan lige overbelyse bumsen væk eller sløre nullermændende på hylden. Både reelt og i overførst betydning. Det er helt i orden med mig :). Men jeg kan også rigtig godt lide blogs hvor man kan se og mærke virkeligheden.
    Og det synes jeg, at jeg kan hos dig (ikke fordi du har bumser og nullermænd ;)). Men fordi du skriver ærligt og dine billeder virker ægte og ærlige.
    Kh maj

    SvarSlet
  2. 1000 tak for det Maj, jeg blev helt rørt:-) over dine ord. Da jeg i 2006 startede m at blogge syntes jeg det tog laaang tid at uploade fotos og jeg kendte ikke så mange blogs som var super flotte, det handlede mest om at vise sine kreationer frem. Nu er der jo så mange lækre blogge at man slet ikke behøver købe blade og kigge i længere, det kan da godt give lidt præstationsangst, men jeg mærker efter hvad jeg har energi til og får energi af og det lander så på bloggen. Tak for din kommentar!

    SvarSlet
  3. Du rammer nok lidt os allesammen, for vel kan man få præstationsangst af de mange flotte og inspirerende blogge. Men omvendt synes jeg også, at de blogge hvor der er et godt budskab fra hverdagen, en lille fin inspiration, og hvor livets skævheder gribes an med humor og mod, er de mest inspirerende, og sådan en blog er din :) Jeg blogger selv fordi jeg har brug for at have en dagbog, en dagbog som husker mig på at mit liv er fyldt med gode, sjove og skæve ting og tanker. Og billederne kunne være bedre, men også hos mig bliver de sat på bloggen uanset, og det fordi jeg vælger at bruge min tid på andre ting, som er vigtigere for mig og min glæde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Trompettrut, netop det med at vælge hvad man bruger tid på er jo nok der skoen trykker for mig. Men hvis æstetikken var vigtigst for mig ville jeg jo nok prioritere den højere. Tænker på hvordan en af mine veninder konstaterede at det jo bare ikke var et fint konstant ryddeligt hjem jeg prioriterede. Hm tænkte jeg, for jeg synes det er skønt at her er rent og pænt men jeg vil hellere læse avis eller lave noget andet... men når man skal vise noget frem så må det da godt fremstå appetitligt... jeg gider/ orker bare ikke alt arbejdet hver gang:-) Tak for din kommentar det er fedt med jeres refleksioner over emnet.

      Slet
  4. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er min blog en ren egoist-blog. Den skal bruges som dagbog (selv om der langt fra kommer indlæg hver dag), hvor jeg kan se, hvad jeg får lavet af håndarbejde, vil også gerne have haven med som en del af "dagbogen", sammen med drivhuset og den dag vi skal bygge nyt hus, så håber jeg at kunne lave en månedlig update der. Min tanke var også at lave små opskrifter af egen fri fantasi, som skulle ud så andre kunne få glæde af det, hvis de ellers kunne lide det de så, men så langt har evnerne ikke rakt endnu - på bloggen altså. Opskrifterne ligger der, lige klar til at uploade.

    Men når alt det så er sagt, så kan jeg godt lide de rene uredigerede billeder, som viser, at der er andre som har en ganske almindelig dagligdag med opvask, tøjvask, rengøring, aflevering og hentning af børn, arbejde og putning, og det hele starter forfra igen lige om lidt...

    Tak for din blog, det er en fornøjelse at læse med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Ketty, egoistblog, du har da lige introduceret en ny kategori der... sådan tænkte jeg også længe, men må også indrømme at dialogen og den anerkendelse der ligger i kommentarer og svar på kommentarer betyder noget for mig. Og så har jeg bare ikke behov for at min dagbog bliver et sted hvor jeg ikke kan være mig selv, og kun kan vise den "lykkelige" kernefamilie idyl. Jeg kan godt lide hverdagen, og lide at vi er hele mennesker uden pletfrie facader. Tak for din kommentar!

      Slet
  5. Virkelig spændende indlæg og kommentarer. Kh. Iben

    SvarSlet
  6. Hvorfor har man blog? Det at have det for selv at huske er da en glimrende grund! Jeg nyder at læse med her hos dig, i den u-redigerede hverdag.
    Min egen blog er også ren hygge. For det er hyggeligt at få kommentarer og lære nye mennesker at kende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Christunte, ja det er utroligt så mange "pennevenner" man får :-) dejligt!

      Slet
  7. Godt spørgsmål. Jeg tænker over det hver dag. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor jeg blogger. Men hvis jeg nu alligevel skal komme med nogle bud, som jeg er afklarede med:
    - Det giver mig inspiration
    - jeg får evalueret nogle tanker og idéer
    - Jeg bliver mere kreativ
    - Jeg elsker at skrive
    - jeg elsker at tage billeder

    Men ærligt, så er jeg ikke helt sikker på, hvorfor jeg blogger...

    SvarSlet
  8. Kære Jenny! Mange gode grunde, en grund er jo også at de ting man laver er fede at vise til nogen der gider krea, det er jo ikke alle ens "rigtige" venner der gider høre om det:-) tak for dit input, det giver også inspiration.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Genbrugsfund II

Kan det kaldes genbrug når tingene aldrig har været brugt? Ja jeg har i hvert fald fundet disse to kuglelamper i min fars depot. De lå i original indpakningen fra 1975 hvor vi flyttede.... Så hvor de skulle have hængt i min barndom vides ikke... Men Pernille ønsker sig grønne loftslamper og disse to er klar til at putte i fatningen og hænge op.... Måske en gang i løbet af idag, mens malingen tørrer på kommoden jeg skal til at grunde om lidt..

Projekttasker til salg: #dreamknitbag på instagram

Så kommer der lidt liv her på bloggen igen- lang pause og nu kommer jeg til at linke til Instagram hvor min konto er @keep_dream_knitting #dreamknitbag   på Instagram er der jeg viser de projekttasker jeg syer og sælger hvis nogen synes om dem. Skriv en pb på Instagram så finder vi ud af farver og størrelser osv. Lille model: Jeg laver en lille handy version jeg kalder for Knit'nwalk størrelsen som lige passer til at hænge over armen og med en strømpe eller hue i. Den er ca 13 bred, 8 dyb og 24-25 cm høj. Intro pris 75 kr :-) Pris 95 kr. Posen er uden lynlås så intet hænger i. Jeg syer taskerne i stof fra mit stoflager som hovedsageligt består af vintage og upcycklede stoffer som er købt i genbrug eller arvet fra familie og venner. Det sjove ved at sy taskerne er at sætte farverne sammen- og få det til at spille med de materialer jeg har på lager. Medium: Udover denne størrelse laver jeg også en lidt større model som nemt rummer A4 opskriften og et par nøgler garn

kold i r...n

dette stemningsbillede kan vist godt bruges til dagens stemning... godt jeg skal til boldtræning i eftermiddag- der plejer vi at grine rigtig meget- og det bliver skønt til en afveksling..... altså fra resten af dagen- ikke resten af mit liv vel ,-)