Gå videre til hovedindholdet

Lørdagsspejder


En gang om måneden går vi til Mikrobespejder for 3-6 årige  hos Nærum spejderne. Igår var vejret så dejligt, og det bliver bare sjovere at komme afsted når man kan lade flyverdragterne blive hjemme- og regntøjet blev også i tasken. Super!
Den stod på gruppearbejde med snobrødsdej- under supervision af en voksen pr. 2 børn- hvor den voksne kun måtte tale til børnene om hva de skulle- ikke vise noget med hænderne.

Det er som regel mig der tager med, manden tog på det ugentlige indkøb til husholdningen istedet. Intervallet med en gang om måneden passer rigtig godt- og næste gang er det med overnatning. Desværre er det dagen efter store bededag- hvor vi skal til konfirmation i Jylland- så jeg er i tvivl om vi ender med at komme med. Vi er ikke gode til at vores weekender er spækket til med arrangementer land og rige rundt. Jeg er tilbøjelig til at sige- jamen selvfølgelig skal vi det hele- men efter at jeg var syg med stress for 2 år siden skal jeg prøve at tænke på at gøre en ting ad gangen... og når vi er i Jylland er det jo oftest sådan at vi lige skal besøge et par stykker undervejs samtidig med det ærinde der egentlig var formålet. Og det gør bare at man hele tiden hopper for at komme videre- istedet for at være der hvor man fysisk er- og samtidig ender det med at jeg har behov for en fridag når vi kommer hjem- både fordi man sover uroligt et fremmed sted- med ungerne i samme rum, og fordi 4 timers køretur frem og tilbage også er hårdt- især når der er kø, børnetissepauser, dvd afspilning, fodring på bagsædet på programmet.. NÅ...hm tænke tænke over hvordan næste spejder arrangement skal foregå mht overnatning...

Her er billede af de kartoffeltryk ungerne lavede efter snobrødsdejen, det skal blive til en bålpude næste gang. Rigtig god ide med en bålpude.

Da vi kom hjem stod den på sen frokost til de voksne det er kun børnene der får snobrød og pølser til spejder.. og huskespil med far. Han vandt heldigvis :-)
 
Posted by Picasa

Kommentarer

  1. LOL "han vandt heldigvis" ha ha ha!

    Lyder som en god idé med spejder kun een gang om måneden. Det er alt for nemt at få fyldt hverdagene op med pligter - og ligeså med weekender og arrangementer. Synes du gør dig nogle gode tanker om dét med ikke at kunne være til stede i nuet, når der er for mange aftaler indover - husk det, når du tager beslutning om næste spejder-arrangement! ;-)
    Kh. Liv

    SvarSlet
  2. Tak Liv :-) lige nu står vi mest til at ungerne og jeg kører til silkeborg fredag tidligt, manden er i jylland dagene før, og at han så kører os hjem fredag aften. Så starter spejder lørdag kl 16 til søndag formiddag... men hvis vejret er skidt så kan vi nok ende uden overnatning.. ja vi overkommer desværre ikke at gå til dans, gymnastik, musik, ridning, karate, fitness, osv, men nøjes m svømning og spejder, arbejde og børnehave:-) de sidste to aktiviteter aktiverer os nu også ret godt... :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Santa Lucia

Nu er det virkelig tid for at tænde lys. Meget passende her på Lucia dag. Og nu kun en god uge tilbage inden vi når årets mørkeste dag. Det er nu ikke fordi det betyder så meget lige pt for mig om der er lyst om eftermiddagen for de sidste to arbejdsdage er jeg nået hjem 20.45 og idag 18.30 så der er ikke basis for megen udendørsaktivitet i mørket. Til gengæld blev weekenden udnyttet med gåture, snemænd og juletræshentning og dejligt selskab af Dennis søster med familie som bor i Tyskland. De næste par dage skal jeg arbejde hjemmefra og så skal jeg altså lige nå at strikke en julegave færdig til min søster og så må det godt snart blive juleferie. Der er selvfølgelig lige lidt ærinder som ikke e...

Giveaway: Lapper til 2 børnetæpper og ekstra gaver

I anledning af at min fastelæser funktion nu igen virker fejrer jeg det med en lappe giveaway. Der er 2*4 lapper af 15*15 cm på spil i de her 4 viste farver med gamle elefanter. Desuden er der en bunke med pigefarvede lapper og en bunke med drengefarvede lapper, så du ialt kan vinde 49 lapper til enten et lille pige- eller drengetæppe der kan syes sammen med elefanterne. Alle lapper er vintagestoffer. UPDATE: Her er bunkerne bredt lidt ud.. Se lapperne lagt ud her  og her 1 lod for kommentar 2 lodder for kommentar og fast læser 5 lodder for kommentar, fast læser, og Link med ovenstående billede i sidebaren 8 lodder for kommentar, fast læser, Link med ovenstående billede i sidebaren og sæt min blog på din blogroll. 10 lodder for kommentar, fast læser, Link med ovenstående billede i sidebaren, sæt min blog på din blogroll og lav et indlæg om give awayen. Jeg trækker lod d. 11. august kl. 21.00- og da det er lige på min fødselsdag -...

Genbrugsfund II

Kan det kaldes genbrug når tingene aldrig har været brugt? Ja jeg har i hvert fald fundet disse to kuglelamper i min fars depot. De lå i original indpakningen fra 1975 hvor vi flyttede.... Så hvor de skulle have hængt i min barndom vides ikke... Men Pernille ønsker sig grønne loftslamper og disse to er klar til at putte i fatningen og hænge op.... Måske en gang i løbet af idag, mens malingen tørrer på kommoden jeg skal til at grunde om lidt..