7. august 2013

På min vej er der mange navne...

Når jeg kører på den smukkeste marguritrute fra Randers NV til Viborg ad den gamle landevej på kanten af Nørreådalen om morgenen hygger jeg mig gevaldigt med at se på vejnavne... det er da sjovt at forestille sig hvorfor de veje har fået deres navne- ikke sådan lige efter stedet, men efter hvad der var for aktivitet... et pramhus- jamen det må jo have sit navn fra pramdragerne som trak ting mod stømmen på åen..
og jordemordervej siger vel sig selv...


















Når jeg kommer til Viborg er der straks rigtig mange vejnavne med tilknytning til domkirken og klosteret: Skt. den ene og den anden og Gunner Bisp osv... og til sidst er der jo også lige ham der Marsk Stig som man vel burde vide lidt om ?...  Kender du nogle sjove/ skæve vejnavne ?







Note vedr. transporten af gods på Nørreåen.. hentet her på Viborg museums hjemmeside hvor man kan læse meget mere om Nørreådalen :-)


"Nørreåen som transportvej.

Nørreåen er doven. I dens ca. 40 km. lange forløb til Fladbro falder den kun ca. 3 m. Det rolige forløb gør den god som transportvej.

Pramfartens udgangspunkt var Randers Havn. Fra ”Tørvebryggen” vest for broen søgte prammene
op i Gudenåen og Nørreåen. Pramfarten rækker langt tilbage i tid. Vi ved, at nogle borgere i Randers allerede i 1400-årene blev omtalt som pramfolk, men om de på det tidspunkt kun besejlede
Gudenåen, har vi ikke efterretninger om. Springer vi frem til 1700-årene, har vi på de ældste kort
angivet enkelte ladepladser langs Nørreåen.
I begyndelsen af 1800-årene blev sejladsen på Nørreåen sat i system. Åen blev oprenset helt til
Ålemølle (Bruunshåb), og kongen befalede i 1813, at lodsejere langs åen skulle afstå den fornødne
jord til en trækkevej. Prammene fik fri passage ved broer og ålegårde. Nogle af broerne var dog vanskelige at sejle under.
I 1827 blev Vejrumbro derfor ombygget, i 1844 blev Skjern Bro forhøjet,
så prammene kunne passere med rejst mast, i 1860 blev Vejrumbro hævet på ny, i 1863 fik åløbet
en ny oprensning, så mindstedybet overalt var 3 fod, i 1865 forhøjedes Nybro og i 1869 Fladbro.

Nørreå-rederiet
Den øgede transport på åen blev især varetaget af et rederi, som fabrikant Johannes Iver Bruun på
Bruunshaab Klædefabrik stiftede i 1829 sammen med et par købmænd i Viborg. Købmændenes
interesser var at få korn transporteret til Randers Havn, fabrikanten hentede råvarer i Randers og
sendte færdigt klæde den modsatte vej til videre udskibning.

Pramme og ladepladser
Rederiets to første fartøjer, kågen ”Bruunshaab” og prammen ”Vestfareren”, blev snart suppleret
med yderligere to pramme. Også andre aktører begyndte kågfart på åen, efter at fabrikant Bruun
havde anlagt en mindre ladeplads ved Bruunshåb og bygget et større anlæg med kanal, Pramhus og
ladeplads ved Vibæk. Kun de mindre kåge kunne sejle helt til Bruunshåb, mens de større pramme
søgte op til Vibæk. Faciliteterne her vakte så stor opsigt, at prins Christian Frederik under et besøg i
Viborg i 1831 partout skulle ud og se ladepladsen.

Varerne
Rederiet sikrede fast rutefart på Nørreåen modsat tidligere tiders chartertrafik. De nye pramme, der
kunne laste mellem 130 og 150 tdr. korn, var overdækkede. Foruden korn og klæde fragtede pramfolkene også kul, tømmer, tørv og stykgods samt mursten. Den megen færdsel til Pramhuset medførte i 1855, at vejen til Vibæk måtte grundforbedres.
Jernbanen fra Langå til Viborg, som åbnede i 1863, blev en alvorlig trussel mod kågfarten. De næ-
ringsdrivende i Viborg foretrak toget, men enkelte kågførere fortsatte sejladsen, bl.a. med tegl og
tørv. Sandsynligvis gik de dog ikke højere op end Vejrumbro. Stigende kulpriser under første verdenskrig gav kågfarten en sidste opblomstring. Ældre folk langs åen husker dog, at en motordreven
kåg i første del af 1920’erne tøffede rundt med en pram på slæb. Kågen fragtede især teglsten fra de små teglværker, tørv fra moserne og tømmer fra Fussingøs skove samt okker fra okkerværket i Løvskal. "


9 kommentarer:

  1. I juli var vi en tur rundt i KBH og faldt over gaden "Naboløs" - hvor mange mon der bor der? :)
    http://kreativepips.blogspot.dk/2013/07/langfredag.html
    kh Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ok... Det må have ligget ensomt engang...

      Slet
  2. Sidder du og fotograferer ud af vinduet i forbifarten?!? Hahahaha.... du er sku skør Ellen K! Heldigvis!
    Nå men det er nu egentligt meget hyggeligt (og mega skørt) at du gør dig tankerne. Mange steder kan man i lokalarkiverne tjekke årsagerne til vejnavne. Og det er naturligvis nemmere, hvis de har lagt det på nettet. Men det er også sjovt selv at gætte sig frem! : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Skør ? Jeg synes jo bare det er underholdning mens km ruller forbi... Og nej idag stoppede jeg op istedet for bare at fare forbi i min blå bil... Og endte jo så med at finde hele historien om pramdragerne ml. Viborg og Randers... Vidste du måske det, hva?

      Slet
    2. Det er da også lidt skørt. At stoppe og tage skilte af vejskilte. Hihi...
      Nå men. Nej. Det vidste jeg ikke. Men ved det nu. Tak : )

      Slet
  3. - og i nærheden af Silkeborg er der en vej der hedder Middagssøvnvej.....
    Det er sjovt at lægge mærke til vejnavne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi, der m være en der ofte tog sig en lur der.... Glad for at jeg ikke er alene om den last m at lægge mærke til vejnavne...

      Slet
  4. nu du bor i Randers burde du se , hvad jeg tror er danmarks længste vejnavneskilt. Olivarius jürgensens vej . :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej hanne,.det.må jeg ud og lede.efter :-)

      Slet