skovmærker


på min aften gåtur rundt om den gl. frugtplantage bag vores hus, med vores hund Rynke kommer jeg forbi store pletter med planten skovmærke. Jeg har egentlig længe tænkt over at det måtte være en særlig sort uden duft- for jeg kan huske skovmærkernes duft fra min barndoms have- min mor har altid lært os om planter når vi så nogle særlige.. Men pt er jeg ved at læse det sidste bind af hulebjørnens klan, og her nævnes skovmærkerne også som en del af hovedpersonens medicintaske til urteteer.. og her stod der at de dufter når de bliver tørrede... så nu ligger der et par håndfulde til tørring derhjemme om de så skal puttes i duftpose eller i urtete ved jeg endnu ikke.... men de dufter i hele køkkenet... utroligt som dufte kan sende én ned af Memory Lane bag ud i tiden...

Kommentarer

  1. Åh ja jeg havde en ven fra skolen hans mor bestyrede en gammel kloster og der legede vi meget som barn, i bøgeskoven skoven bag klosteret husker jeg bunden var fyldt med skovmærker og duften...

    SvarSlet
  2. ja er det ikke utroligt som en duft kan sidde fast i ens hukommelse? Jeg er glad for at have fundet ud af at de bare skulle tørres- måske er min ugtesans også blevet dårligere..

    SvarSlet

Send en kommentar