Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra august, 2016

Patruljen...

:-)

Forklædt patrulje

Når Charlie patruljerer langs hækken på sin morgenrunde falder han godt i med de afklippede bøgeblade der ligger og formulder under hækken...Og i løbet af sommeren er der dukket både døde mus, muldvarpe og fugle op... Han har nu været her i et år og er faldet så godt til... Han gemmer sig stadig men snakker nu med nogle udvalgte gæster... God fredag!

Det skramler

Og det rumsterer derude på marken. Høstmaskinerne er i gang. Det dufter af Høst og indtil duggen falder arbejdes der. Det sidder så dybt i mig fra min opvækst at jeg for altid vil mindes hvordan min far og alle dem der hjalp og samarbejdede omkring at få høsten ind arbejde læ ge de dage hvor der var høstvejr, som nu. Det er også badevejr, pigerne fik et koldt dyp i Fussingø sø inden sengetid. Ikke planlagt men impulsivt, fordi vejret er til det og der ikke er langt derud. Jeg så til.... Morgernerne er også smukke for tiden, og jeg suger god energi i naturen for der er travlt her. Stuvende fuldt i kalenderen på job og mere end rigeligt på familiefronten weekend efter weekend. Fætter og kusinefest, flytning af syg og gammel svigerfamilie til beskyttet bolig, hvor pigerne hygger med kusinen, 80 års fødselsdag, en skilsmisse tæt på i familien, uro og bekymringer for en veninde og et guldbryllup i horisonten. Nå ja... Så har vi faktisk også købt et sommerhus ved Boeslum Strand. 1.8

Skatte i mit liv..

Så dejligt er dagen startet: løbetur med solopgangen i ryggen, morgenbord med bløde æg, gaver og kys og kram og en skattejagt hvor skatten er et foto af min familie. Arbejde hjemme og tid til at cykle med i skole.. Jeg er så heldig. Min ene gave er en malakit troldkugle som betyder beskyttelse af  børn og balance i parforhold. Den er jeg super glad for:-) den passer så fint på hvor jeg føler mig for tiden... Måske er det at fylde 49 bare et skridt på vejen til at finde ro i mit liv...