Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juni, 2016

Husk at tjekke en gang om måneden

Blev lige mindet om at man skal huske at tjekke sine bryster en gang om måneden for knuder, ømheder og andre forandringer. Min moster Inger på 75 bliver opereret i dag og for 4 uger siden vidste hun ikke hun var syg. Jeg håber det bedste også at få hende at se til mine forældres guldbryllup til oktober. Og så får I lige et par tøsefotos der viser hvordan starten på en ferie nydes med isspisning i yoga positur og hundeluftning. Om en uge har jeg ferie... Jeg trænger, mit hovede er træt og fyldt op. Ferie kom bare an!

Brexit eftertanker

Den sidste fredag i måneden og mine forældre er inviteret til aftensmad. I går var det på terrassen. Min mor tog selv noget af maden med, selv om det ikke var meningen. Måske hun ikke kan lade være i en alder af snart 79? Nej hun er nok nærmere sød og rar og vil bidrage med sin del af opgaven. De er inviteret fordi det jo ikke er til at vide hvor længe vi har dem, eller hinanden for den sags skyld. Og det er en fin afslappet slutning på ugen og måneden at få lidt mad. Ellers har jeg ofte været tilbøjelig til at det var i anledning af fødselsdag eller når vi havde behov for børnepasning at de fik buddet. Jeg har tidligere nævnt at jeg sætter stor pris på at være relativt tæt på mine forældre efter 25 år hvor jeg boede mellem 1-3,5 times kørsel væk... Så er 20 km jo ingenting.  Vi fik også vendt Englands afstemning om at træde ud af EU. Generelt er jeg for meget samarbejde landene imellem. Og selv om jeg var inde og se parlament og kommissionen i Bruxelles i efteråret

Skt Hans i ly for regn og tordenvejr

Skt Hans aften ved Fussingø slot med hornorkester og bål.... Not... Vi hygger under halvtaget på terrassen, spiser skumfiduser og lytter til regnen... Kan det blive meget bedre?

Dagen...

Grønlands nationaldag, international yogadag og årets længste dag...  Der burde være tid til at sætte sig i lotusstilling og sige hmmmm....hummmm.... Bummmm... Eller bare sidde og se serier på tv, løbe en tur, spise chokolade, lave rigtig mad eller sige nu er det fyraften... Hmmmmmm......

Hvidt og hvidt og knit in public

I skal lige se den flotte pæon fra haven... Bare for at vise hvordan hvidt kan se ud... Og derefter må jeg med ærgrelse afsløre at pletfjerning ikke er min spidskompetencer... Josefine endte dagen i går i sin hvide buksedragt spisende hindbær softice/ smoothie... Ud over hele forsiden. .  Nå på med pletfjernervanish sved i fingrene stærkt agtigt og i vaskemaskinen sammen med andet der trængte til vask... I morges da jeg hev det ud var der blå pletter hist og pist... Ned i balje mere vanish... Nu er den lyseblå... Måske det sorte tråd mister farve....  Suk... Godt jeg får løn for noget andet..... Og så vil jeg lige spørge hvor i tager til knit in public Day på lørdag? Gug, underværker eller? 

Morgenmad og matematik

I morges kørte jeg tidligt- videokonference der starter kl 8.00- med udstyr jeg ikke er fortrolig med og bevæbnet med dokumenter som afstivende rygrad... altså kørte jeg hjemmefra kl. 06.38... Og så er det da bare hyggeligt med en situationsrapport fra det lille hjem som ser således ud.... godt at den lille familie var i god tid- så de kunne grine af rodet- og godt mælken ikke var hældt op allerede... Jeg måtte lige trække på smilebåndet over at alle kuglerne flyder ind over matematikbogen....mon det får ungerne til at regne bedre hvis de fik lov at bruge chokopops? ******************************************************************************** Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus! ********************************************************************************

Sommerlig buksedragt

Josefine kom hjem og talte om at en klassekammerat har en hvid buksedragt og det ønskede hun også.... Så da jeg var i Ribe i fredags var det en god undskyldning for en tur ind i marens stof og garnbutik.... Jeg fik hvidt stof og stjerne trykknapper... Og da hun ønskede den syet med sort tråd blev den det selv om enhver skævhed ses tydeligt.   Her er Pernille standin for hun vil også gerne have en, bare syet med hvid i stedet... Så det må jeg vist ud at købe for kan ikke du de rullerne med hvid til overlocken... Sløjfen er jeg i tvivl om de synes om eller ej .. pt sidder den med sikkerhedsnål...

Familiehygge

Det kalder Josefine det når vi sammen sidder på terrassen efter aftensmaden og måler de sten Vi fandt ved Dråby Strand i eftermiddag... Og nu fryser mine bare ben og halsen trænger til te, for til sidst var der faktisk for køligt derude på terrassen.. til trods for solskin er der kun 11 grader.. 

En raket tager imod

Når man går eller kommer hos os tager denne lille sten raket imod. Pernille har lavet den, sammen med de andre sjove sten. Og så er der også en meget detaljeret malet sten som vi fandt ved Skødshoved Strand sidste weekend.  Raketten ønsker lige nu god tur, for min bil kører mod Ribe og dagens program..  God fredag!

heldig...

    hold da kaje - en byrde er lige faldet fra min skulder eller noget- de sidste par dage har jeg siddet og fedtet med en længere rapport på jobbet- med indscannede fotos, tegninger i og tekstfelter- pile og alt hvad den kan trække med redigering i kolonner osv.. jeg er så godt som færdig- printer- oig vil så sende materialet til dem der skal læse det inden et møde i næste uge.. og det lykkes mig at gemme en gammel version oveni i den nye- har jeg troet siden kl. 16.11 i eftermiddag hvor jeg ringede til IT-afdelingens telefonsvarer for HILFE... ja hvad tror I selv- hvis man gemmer et Word dokument oven i et andet og klikker ja til det... hvor stor chance er der så for at det kan genskabes?   Så nu her - diverse familiære aktiviteter senere bider jeg i det sure æble og går igang- for jeg har jo heldigvis mit print- som så er ræderligt fordi jeg ikke pdf'ede det inden jeg printede... og det landede også på forkert logopapir- så jeg kunne ikke engang bare bruge det..  

Mit bord... Dit bord... Hvis bord er det så?

Papir, papir, pc og skærm og fotos... Kaffekopper, vandglas, aftagne armbånd.. og en blæser i baggrunden sammen med Enya der synger sail away.... Måske til Rhodos hvor fotoet af Dennis og mig er fra... Fra august 2006 ;-) 

Udsigt-udgang

Når man trækker persiennen op på Josefines værelse er der en hel skov af Lupiner udenfor. Og i børnehøjde forestiller jeg mig at det må se ekstra stort ud.... I kattehøjde er det tilsyneladende også spændende  at kigge ud i.... Måske jeg bare skal ligge / lægge mig i bedet og kigge op på lupinernes fine farver og på den blå himmel...

iskaffe....

Nu vi er ved drikkevarerne her i sommertiden... efter en hurtig frokostpause på job så sidder jeg og drømmer om iskaffe- så hvorfor ikke lige hurtigt Google en opskrift.. og fandt så lige denne her på Politiken..   Lav din egen iskaffe for under 5 kroner Cafeerne frister i disse dage med iskaffe, hvor prisen ofte er over 40 kr. Du kan dog nemt lave din egen iskaffe til en langt billigere pris. Iskoldt. Der skal ikke mange ingredienser til, for at du kan lave din egen læskende iskaffe. Foto: Mette Mølbak Iskoldt. Der skal ikke mange ingredienser til, for at du kan lave din egen læskende iskaffe. Foto: Mette Mølbak Et stort glas 1 espressoshot 1 tsk. vaniljesirup Isklumper 1-1 1/2 dl mælk (den du foretrækker) Lav et espressoshot. Gerne direkte ned i det høje glas, hvis du har mulighed for det. Ellers laver du det i en kop, og hælder det i det høje glas. Tilsæt vaniljesirup og rør den ud i den v

Sommerthe

Mynthe og citron i kogende vand... Piger der laver vandkrig, badning på stranden og legepladsbesøg.. grill og morgenmad på terrassen, blomstervanding og strik i skyggen. Social og ro og fred... Udover flere søndage i ugen kunne jeg ikke ønske mere... Men er glad for at mandag i morgen er lig med første mandag i måneden og dermed strik i Hobro hos Mona...  JGS.... :Jene guer sajer.....