29. maj 2015

strik-inn lørdag d. 6-6-2015



Påmindelse:
På lørdag holder jeg strik-inn her på Verdisvej 10, 8920 Randers kl. 10.30-17.30

Der vil være lidt frokost og kaffe, the og guf som kan indtages selv om pindene arbejder.

Indtil videre tror jeg der er endeligt ja fra ca. 8 damer- måske nogle flere bestemmer sig endeligt for at dukke op- så vil jeg gerne lige have et praj :-) Gerne senest torsdag :-)

Her er siddeplads til 20 indendøre- :-) håber selvfølgelig på sommervejr;-)


 

Hektisk fredag -hold fast... det suser....

Ja Hold fast... Det bølger frem og tilbage... Ikke kun på valgfronten, men også lige her i mit hoved og min krop.. jordbær foto er fra i forgårs- kort fredelig morgenstundsglimt med lidt vanding i drivhuset inden afgang.. og nu suser det derude.. og herinde ved pc'en suser det også- en 4dages arbejdsuge  med en hel dag på sjælland og en helligdag- giver ikke meget luft til andet end ad hoc opgaver og løsning af herognu problemer… så lige nu skal jeg lukke øjnene og trække vejret dybt og om lidt når jeg skal læse op på et par opgaver til mandag kan jeg måske sætte mig ud i læ i drivhuset under de lækre rødmende bær… jeg håber det J

 

 

Weekenden byder på svømmeafslutning for pigerne- hvor de hver især kan medbringe en gæst- dvs 4 tøser at holde styr på- og derefter er der besøg på Kyst og Fjordcenteret i Voer ved Randers fjord. Pernilles klasse med forældre, hygge, bål og overnatning… Hvis jeg kan finde pandelampen kan jeg måske strikke i Lavuen og finde ro der… for orker næsten ikke slå telt op selv.. og dog- det er jo rart at sove for sig selv og måske pigerne nemmere falder i søvn med ro omkring sig ;-)

 

Nå først læse, siden forberede alt det andet… en ting ad gangen J

 

 

God fredag   mm….

 

 

 

27. maj 2015

Vorup Enge



I går havde jeg fri. Og cyklede på tværs af Randers fjord... Fra der hvor vi bor og til der hvor kiropraktoren bor.. 20 km endte det med retur hen over Gudenåens løb på cykelstien langs motorvejen og forbi græsset med bisonokserne... Solen skinnede og temperaturen var klart bedre end i dag... Så godt at jeg skal sidde på kontoret idag.. om lidt med en kop kaffe, efter en hyggelig biltur med lydbog...Og udsigt til bøgeskov og marker..
Og forårssol kom så frem og lun os lidt mere...

24. maj 2015

Morgenmad Ole Henriksen style

Grovvalset havregryn, valnødder og blåbær...

Og så gør det ikke noget at man er den første der smiler...

Dagens gæst i cafe hack på p 4... I låve it!


23. maj 2015

Smukke yndlinge..

For noget tid siden var jeg inde i en blomsterforretning hvor de sarteste lysegule stedmoder blomster spillede flot op til nogle pink lyserøde blomster. Den kombination bed sig fast, men det er ikke lykkedes mig at finde de lysegule stedmoder siden... Men farverne er alligevel i haven lige nu.. kig bare her!

Er de her ikke fine?

22. maj 2015

Tøseben, slangeskind og leopardpletter- og noget om billeder i mit hovede af at give den helt / halvt gas?


 
Disse 3 par leggings så dagens lys i sidste uge... Syet med overlocker, hvor jeg øver mig i at lave elastik kanter uden at sy i eller snitte elastikken.. De er allerede igennem vaskemaskineturnussen og nu på vej retur i tøsernes skabe...
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Og så vil jeg lige tilføje en sætning jeg undrer mig over- hørt ved kaffemaskinen på job i stort fælles kontorhotel.. hvor 4 "mænd" står og fredagskaffesludrer: "Jamen konen skal med, så jeg nøjes med at give den halvt gas"..  og hvad er det så der sker når man giver den helt gas? Jeg spurgte ikke, men smilte skævt og smuttede forbi med min kaffe ;-)Måske jeg bare har glemt hvordan man giver den gas? Som I totalt på rulleskøjter og med manglende hukommelse og sove på wcgulvet? Brække sig udenfor blokken, fordi dem der sover på værelset ikke skal høre man kaster op, tise i potteplanterne og på gadehjørner eller flashe bh'en i glaselevator på hotel, tage ukendte fyre på røven, hive unge jyske håndværkerdrenge med på bøssebar og så'n? Lære praktikanten at drikke tequilla bom bom, og kaste op hele vejen i toget hjem…
  
  

20. maj 2015

metermeter

I aften har jeg meldt mig til et arrangement hos Sysiden- en online syklub- det er et besøg hos
Metermeter i Hadsund... glæder mig til at se en anderledes stofbutik- og da de har systue får vi også et indblik i hvordan industrimaskiner arbejder...

Er spændt på om jeg er nødt til at købe noget derude ?

 
I outletten er der dette mørkeblå bomuld... til en bluse til mig?
 
 
eller dette sjove print....med manillamærker på... til en lille boks taske eller lapper til patchwork ?


eller dette slangeskind til leggings ?


Eller noget af det der ikke er på tilbud- men som man får rabat på fordi jeg har meldt mig ind i Sysiden...

18. maj 2015

Smukke Rabarber


De gror bare for vildt for tiden- og smagte herligt i rababertærte i går søndag, hvor mine forældre kom på kaffebesøg. Min far har næsten lige haft fødselsdag- men vi havde ikke fået besøgt ham, og min mor går og skranter lidt- hun har fået konstateret muskelgigt oveni slidgigten og leddegigten- og sammen med hendes diabetes 2 og hjertemedicin funger det smertestillende til muskelgigten ikke. Så det var hyggeligt blot at invitere på kaffe og rababertærte og hyggesnak.
 
Det har været en dejlig miniferie de sidste par dage- med besøg af kusine Astrid, piger der sover på samme værelse og hygger i sengen om morgenen, seriekiggeri med manden i sofaen sidst på aftenen, syning havearbejde og bare væren…  Det kan vi ikke klage over- og selv om man jo altid kan finde noget at forbedre eller ønske sig anderledes- så vil jeg lige huske at værdsætte at min familie har det godt. Vi bor et dejligt sted, pigerne har gode venner- 
Vi skal til 50 års + 18 års fødselsdag i pinsen- hos venner jeg ikke har set i 10 år( da min gamle studiekammerat fyldte 40- og de har aldrig truffet Dennis..) .. hmm- mit liv har vist været fyldt op til kanten med børn, flytning efter jobbet og familie,nå- nu har hun lige fået konstateret brystkræft- og behandlingen starter med det samme- men de holder alligevel fest i næste weekend-  Det sætter alligevel tankerne i gang-
Så fokus på det gode idagene derude J
 
 
 

17. maj 2015

Salat



De små frø, som spirede og blev plantet ud i en hængesæk i drivhuset kvitterer nu med store blade.. De er dog lidt stærke i smagen så jeg overvejer om de kan bruges i stedet for spinat i omelet? 
Det er første gang jeg dyrker salat, nogensinde og de andre spirer står stadig og venter på udplantning... Men det der med at nusse om de små planter og passe på rødderne og sådan, det er bare lidt for meget pillearbejde, så jeg springer over , men kan se at hvis jeg skal have noget ud af de andre frø så er det vist nu, og der er heller ikke nattefrost mere.. Så afsti af sted hen og købe muld at sætte dem i... 

16. maj 2015

10*10cm... Prøveoplæg...



Dennis niece venter en pige til juli... Mormoren (min svigerinde) mindede mig lige om at jeg jo ville sy et tæppe til baby... Som om jeg havde glemt det :-).. men klapperne blev skåret i aftes, lagt i orden i morges og nu syes der sammen... Denne del er den sjoveste for når lagene skal quiætes og der skal kantes begynder det at bøvle og jeg kommer nemt til at sjusket fordi jeg vil være færdig... 

Kender du mon det, at man i starten gør sig umage men til sidst vil have det overstået? 

15. maj 2015

Lyserød morgen...



Helligdagen i går gik med konfirmation, start i kirken hos kusinen i Tyskland kl. 10... Vi var der i god tid... Og det var en dejlig oplevels: en yngre danske præst som havde fået konfirmanderne til at skrive indgangs og udgangsbøn. Han talte om valg , valget til at se den store positive verden der er er, og sluttede udgangen med sangen what a wonderful world af Louis Armstrong... 
Efterfølgende var vi på gasthaus i museums landsbyen Unewatt, det var et besøg værd og der er vandre og cykelture i området som jo ikke ligger langt Øst for Flensburg... Og der er en del aktiviteter for børn i området... 
Således opladet ser morgenkaffen lyserød ud... 

Enjoy!

9. maj 2015

Hørt og sagt....


Vi er på vej..  til brunch... Boney M spiller i radioen og jeg siger: Piger da jeg var barn havde vi et bånd med dem der spiller: Pernille: Hvad er et bånd..?.. Ja altså lige som en cd, vi var helt vilde med dem. Pernille: nå men det var da rart for jer!....Så meget for at ville dele god musik kultur med ungerne!

Radio kanalen hedder i øvrigt favorit.... Der er også andre gode numre...


8. maj 2015

kursusfredag



Lige om lidt er det weekend: Programmet står på overlock kursus i skanderborg- jeg glæder mig til at lære at bruge min overlocker- ikke bare lidt mere men i det hele taget..
Bagefter er der aftensmad hos en veninde som lige er flyttet til selvsamme by- i en spritny lejlighed- glæder mig til at se den med møbler und alles .-)

Imorgen er der brunch og heldagsarrangement med gamle kollegievenner og en tur til selvsamme kollegie- så Horsens here we come- hele familien er tvangsindlagt til at besigtige min bolig fra for 25 år siden :-)
Og hvorfor holde fri søndag når man kan samle ind til SOS børnebyerne og være til mor-datter hygge med bål osv i haven hos en af Pernilles klassekammerater-   mon ikke jeg glæder mig til at der er et par fridage i næste uge - ikke fordi de her ting jeg skal er dårlige- men de falder bare lidt tæt :-)

God weekend!

7. maj 2015

Brug af dit stoflager



Det startede med denne lille taske... Som hedder chrochet on The go bag, et gratis pdf mønster.. Jeg syntes den blev for lille til andet end netop et lille hækletøj på farten, så derefter var det nemt at forstørre posen og sy mig en ny strikkepose, som ikke fylder meget når strikketøjet er småt, men som stadig rummer en del... Samtidig fik jeg bidraget med første projekt til Carla og krudtuglens maj udfordring om at bruge af det gamle retro stof på lager... Det meste her er fra sengetøj eller gl. Gardiner... Så mission Done week one!

6. maj 2015

morsdag- gå ud og hjælp SOS børnebyerne



Klik på denne film fra SOS børnebyerne- halvdelen af det der indsamles går til børn i Nepal:-)

Pigerne og jeg går en runde på søndag i vores kvarter- det starter kl. 10 om formiddagen og jeg glæder mig til at kunne hjælpe lidt.
 

4. maj 2015

selfie... 10 år : En rejse i tid! og strikkecafe d. 6. juni 2015 i Randers...

 
En sjælden selfie blev det til her... det er mere end sjældent at jeg tager den slags- men idag skulle der bruges et foto på jobbet..   og så måtte jeg da lige ligge det her nedenunder af mig for snart 10 år siden ind også ...  der er flere grå hår (indtil flere steder på kroppen!!!)selv om det er kortet af, flere rynker og godt 20 kg i tilgift- udover at manden og jeg nu har været sammen i 10 år og vi har fået to børn, boet 6 forskellige steder og er flyttet efter jobbet og efter familien og meget andet.
 
Til gengæld er mit humør blevet lidt slidt og rejserne og energien formindsket i perioden-  derudover er min stof og garnsamling vokset gevaldigt i perioden hvor jeg er kommet med i webstrik og har fulgt bloglands udvikling også på retorstof og genbrugssiden..  Der kan siges meget om de 10 år- og jeg har faktisk også tænkt over de 10 år der gik forud- fra 1995-2005: De blev fyldt med arbejde og med ture i naturen og til udlandet, hovedsageligt som single med masser af aktiviteter i venners lag, venner som idag ikke fylder meget i min hverdags tid- nogle ses jeg stadig med- og andre har jeg ikke set i 10 år- men glæder mig til at gense i pinsen til en 50 års fødselsdag- hold fast livet går-   :-) og jeg arbejder på at hæve humørbarren så nogle af de ting der gør mig glad kommer højere op på dagsordenen igen :-) så lige pt rumsterer noget med en hærvejsvandring med børn i baghovedet, en strikkekomsammen /Strikinn- kreadag for dem der gider og måske noget mensendieck gymnastik tirsdag formiddag hvor jeg fremover kommer til at holde fri fordi jeg går ned i arbejdstid- bl.a. for at få tid til at køre Pernille til ekstralæsning i en periode...
 
Så sig til hvis I kunne tænke jer at mødes til snak og strik hos mig d. 6.juni fra kl. 10.30 og frem.. ?
 
Adressen er Verdisvej 10, 8920 Randers NV :-)
 
 
 
 

1. maj 2015

Uden lim spray og rullerør går det ikke...

Når jeg skal til at sy det bagerste stof på mit patchworktæppe så bruger jeg altid spraylim til at holde lagene sammen, så det ikke rynker så meget... Tæppet her har ventet lidt tid, men nu skal det være... Jeg håber det bliver godt og lækkert... Fleecen på bagsiden er i hvertfald blødt.
Tæppet bliver langt og lidt smalt, så det passer til et barn eller to at ligge på og til at tage om skuldrene for en der ikke er så høj...