27. februar 2014

Kan du gætte hvem jeg er....



Ja selvfølgelig er jeg klokkeblomst- ihvertfald idag :-) Josefine har længe planlagt at hun skulle have klokkblomstkjolen på til fastelavn- og vi fandt så lidt forskellige Tinkelbell facepaint eksempler via google og hun endte op med grønt og glimmer :-)

Jeg håber hun får en dejlig fastelavn og får slået godt til tønden , som hendes hold nede i børnehaven malede og pyntede igår.
Imorgen har de afskedsfest med en stor gruppe førskolebørn- men Josefine skal ikke i førskole da den skole hun skal starte i kun tager de 20 ældste børn ind nu i foråret- resten starter til august. 
Men det er vi glade for- for børnehaven har lavet et fint program indtil sommerferien for førskolebørnene, og hun har rigtig mange gode venner blandt de piger der er en årgang yngre.

25. februar 2014

Inklusion set fra "den anden side"

Idag giver jeg ordet til min veninde som skriver så godt og tankevækkende:



"Solen skinner fra en skyfri himmel. Lyden af glade børnestemmer og skrig, når børnene hopper i poolens klare blå vand, er det eneste, der bryder stilheden. Ude i vandet er der 4 piger. Ved første øjekast ser det ud som om de leger sammen. Men kigger man godt efter, leger de 3 piger sammen og den fjerde pige prøver at komme med i legen. De tre piger er englændere og den fjerde pige er dansker, så de forstår ikke hvad hun siger - det ville de ikke gøre alligevel, selvom hun kunne engelsk, for hun taler meget dårligt pga. af hendes syndrom. Den fjerde pige er min dejlige datter Anna. Anna prøver ihærdigt at komme med i legen, hun prøver med et forsigtigt puf til den ene pige. Men hun verfer Anna væk. Anna kopiere de andres leg og bevægelser, men de ignorere hende. Anna er helt bevidst om, at hun ikke er med, hendes øjne flakker og hun kigger på hendes højre hånd, mens fingrene bevæger sig. Hun prøver igen, men ignoreres stadig, hendes hånd bliver studeret nøje, hun vender og drejer hånden mens øjnene flakker. Mit hjerte bløder og mine øjne græder. Pigerne bevæger sig længere væk fra Anna, men Anna prøver igen at komme med i legen. Det er tydeligt nu, at hun ved hun er uønsket, men hun vil så gerne være med, at hun gør endnu et forsøg og derfor gør de samme ting som de andre piger, mens hun kommer med et forsigtigt: ”Hej”. Den ene af de tre engelske piger råber nu til en lidt større dreng: Få hende der væk, få hende væk. Anna forstår ikke engelsk, men hun forstår tydeligt signalet. Hun går lige så stille hen mod trappen, hendes hånd studeres intenst. Hun kommer gående hen i mod mig med bøjet hoved. Hun sæter sig hos mig – jeg prøver at trøste, men Anna vil ikke trøstes, jeg prøver at snakke med hende, men får ingen respons, Anna er gået ind i sig selv. Mit hjerte bløder, mine øjne græder.

Inklusion. Menneskenes børn er ikke inkluderende af natur, og mens jeg prøver at holde tårerne tilbage så Anna ikke opdager, at jeg græder, sidder jeg og tænker på, at hvis Anna presses ind i en almindelig folkeskoleklasse i inklusionens hellige navn, vil et lignende scenarie, som jeg lige har været vidende til, udspiller sig i hvert frikvarter.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor fantastisk det ville være, hvis hele vores samfund var inkluderende. Tænk, hvis vi alle havde den helt klare holdning og opfattelse, at alle skulle være med, at alle er værd at lege med, at vi alle sammen har et ansvar for hinanden og for at vi alle trives. Tænk, hvis de tre piger, havde taget Anna med i legen… sikke en succes Anna ville have oplevet, sikke en glæde og oplevelse af ligeværd. Men vi har ikke den holdning.

Jeg tror, at vi skulle have startet med en værdiændring, en holdningsændring i befolkningen, inden vi havde presset inklusion ned over Danmark. Det tager kun få år at generere en holdningsændring i samfundet. Men inklusionspolitikken har fejlet, for vi fik ikke ændret folkets holdning til specialbørn inden de kom ind og ”ødelagde” vores skoler. Når jeg taler med andre om inklusion, er det tydeligt, at forældre til normalbørn er irriteret på de børn, der skaber uro i deres børns klasser. Og hvor er det synd, for de specialbørn og deres forældre, det er ikke deres skyld.

Jeg ville ønske, at alle børn blev inkluderet, det ville være fantastisk, det ville nærmest være "himmelsk" men inklusionspolitikken har slået fejl, for det er blevet et problem, en varm kartoffel, der mislykkedes gang på gang.

Mit hjerte bløder, mine øjne græder."


21. februar 2014

Fredagsfrokost

På terrassen, i et kort solglimt sidder jeg og spiser rester varmet i microen... Og er nu nået til desserten som skal fordrive dødsangsten ( en kollegas ynglingsudtryk efter frokost ) .... Solen er ustabil, men bare det at læne sig tilbage og lade strålerne varme øjenlågene lidt mens jeg putter uldtæppet omkring mig er altså herligt... Lige om lidt skal jeg ind til pc'en igen og nå lidt mere inden det er tid til at hente børn..

Desserten er iøvrigt ristede hasselnødder vendt med tranebær i en mørk chokolade...på en eller anden måde bare sjovere end en rittersport.... Men samme princip...

God fredag til jer!


20. februar 2014

En ferie uden fotos....

Ja vi brugte 4 dage af sidste uge på en tur til Hamburg med toget. Det var hyggeligt og en superfin tur. Jeg kan kun klage over at jeg havde hold i nakken inden, under og efter. Men anyway...  Onsdag var der afgang fra Randers efter frokost tid og ankomst til den store by på godt 1,7 mio indbyggere til aftensmadstid... Og vil tog fra banegården hvor vi købte 3dages transportkort med undergrundsbanen direkte til hotellet, som klart kan anbefales, både for service, morgenmad og beliggenhed.
Torsdag var vi på havnerundfart, gåtur gennem Reeperbahn og på model miniature museum.... Lige så stor og imponerende havnen er med dens containerskibe og megayachts i dok,  og gl. Pakhuse, lige så imponerende var miniwonderland med alle de bitte små detaljer.... Fark  hvor et arbejde.......
Dagen endte på lækker ægte italiensk restaurant.... Pizza og pasta som mamma lavede det..... Og vi nåede også at købe nye sko til Pernille i en skobutik på størrelse med et dansk supermarked, i flere etager... Josefine gad ikke nye sko, men tumlede i boldrummet....

Fredag startede vil hos en tysk kiropraktor for at løsne min nakke, og jeg fik en fin stak piller med derfra. Og vil fik kigget lidt vinduer i den dyre ende af byen ... Bagefter gik turen til en svømmehal med et rart varmt børnebassin, og vi fandt en stor fin legeplads i parken Planten un  Blomen.... Der ska vi hen igen en varmere dag, med madkurv mv... På vejen retur til hotellet gjorde vil stop i den underjordiske Europa passage, hvor vi fik kigget på legetøj: smølfer og sleichdyr kom med hjem i tasken og der var hurtig mad ved en af de mange cafeer..
Heldigvis fik vi kigget på billetten hjem for jeg havde reserveret plads allerede næste formiddag og ikke efter frokost som jeg bildte mig ind.... Så da det blev lørdag morgen havde vil OK tid til morgenmad og til at finde det rette tog hjem til Jylland igen....

Og det eneste foto der røg ind på linsen er fra toget hjem.... Resten må I tænke jer til....

19. februar 2014

Varme fusser.....

"Kok, sokker og søn"!!!... Ja jeg bander lidt for boomerang hælen på strømpe nr. 2 gik ikke så godt som på nr 1, og nu har jeg hevet pindene ud....

Til gengæld har jeg lært at starte fra tåen og op med tyrkisk opslagning....
Jep, det er nemt, og det er boomeranghælen også.... Men jeg skulle jo ikke strikke sokker..
..
Men var i sidste uge lige nødt til at købe en ny knitpro strikkepind fordi manden havde sat sig på den.... Hvorfor ligger dit strikketøj i sofaen?

Og inde i garnbutikken var der sørme to nøgler bomulds/uld sokkegarn i tøsefarver.... Og mange timer i tog i sidste uge kaldte da på et lille handy strikketøj.... Men "secondsock" syndromet hvor man ikke gider nr to har også ramt mig, og jeg er startet på de lyserøde......

12. februar 2014

knirken og knagen


I går vågnede jeg og var stiv i nakken- æv- men nød min mulighed for middagslur og tog et par piller... idag er det det samme.... et eller andet strammer deromme- og jeg er glad for at dagen idag ikke byder på højresving i trafikken....

men satser på strikketøj, togtur og familiehygge...
skal bare lige være klar først... kaffe come on... be my friend!

2. februar 2014

Morgenmad i sofaen

Josefine spiste en portions yoghurt, den sidste... 
Så nu sidder Pernille og er godt tilfreds med sin helt særlige jordbær vanille mix i lille ( ikke stort!) lyseblå krus... Lyserød er jo kun for tøser.... Hun har glemt at nattøjet er lyserødt, for den farve er pludselig blevet det grimmeste, sammen med prinsesser..... Been there, got the tshirt!

Og udover tv kigning og morgenmad bliver sofaen også brugt til at stå på hovedet i... Det må være dagens morgen gymnastik.... 



Stoffet som er baggrund for sofaen sidder på bagsiden af min store stofreol, hvor jeg har min hule bagved, så selv om jeg ikke ser børnetv kan jeg sidde tæt på pigerne ( eller omvendt...) og lige nu er der lidt pc arbejde som handler om pladsbilletter, betalinger, forskudsopgørelser og andet.... At jeg så sidder og får lyst til at prøve at lave madplan tyder vist bare på at det jeg skal have ordnet den næste time er ret kedeligt....  
Resten af søndagen er ikke planlagt... 
Igår gik med at give en hjælpende hånd til børnenes farmor, som ringede og bad om hjælp til at komme i tøjet mm... Hun har gigt og farfar har ondt i ryggen, så de magtede det ikke selv igår. Imorgen kommer hjemmehjælpen igen, og jeg var glad for at kunne give en hånd. Da vi bagefter allesammen fik en kop kaffe gik snakken som sædvanligt, så det er ikke akut sygdom, men en reminder om at leve nu.... Og ikke vente til vi bliver pensionister, hun er kun 74 år...og magter ikke at fejre sin fødselsdag om en uge selv om det er rund!

 Så bagefter købte Dennis og jeg en ny seng..... Det har vi snakket om i mindst 4 år, men igår tog vi os sammen... Og jeg glæder mig.... Vi sover på et gammelt hakkebrædt som vi arvede da vi lærte hinanden at kende i 2005... Og jeg håber at jeg får mindre ondt i mine overarme af at ligge på siden fremover.... Havde vores beslutningsdygtighed mon noget med farmors helbred at gøre... .?

Nå tilbage til de kedelige opgaver i netbank mv.....

 Hav en dejlig dag!