28. januar 2014

Hue sorger...

I juleferien stødte vi på en hue som pernilles bedste veninde har... Den ville hun også gerne have og aftalen blev at hun så skulle bruge den hver dag! Nå men da vi var i biografen i ferien kom den ikke med hjem... Og biografen havde ikke fået den ind som glemte sager desværre... Så da vi næste gang kom forbi butikken var Pernille heldig og få den sidste lille hue med stjerne på.... Idag er den så forsvundet fra hendes garderobe i skolen til stor sorg og mange tårer til følge her ved sengetid... Sammen med beretningen om bedsteveninden der havde svigtet hende og leget med en anden idag.... Skidt med kun en bedste veninde så.... !!! Det talte vi lidt om , igen!  Og da pigerne var puttet fandt jeg Jersey resterne frem og syede to huer som jeg håber kan bruges, for de andre vi har  lager er for grimme og ulækre..... Håber leopard huen passer for den matcher da gummirøjserne med tyk sål som hun pt valser afsted i dagligt...    Og hundene er der vist ikke andre der har på skolen, så håber noget af det kommer til at varme hendes ører...

Gummistøvlerne er iøvrigt rigtig gode og en del af prisen gik til fattige børn i Bolivia eller lignende... De er af mærket Bisgaard og det synes jeg jo lyder godt!


25. januar 2014

Næsten klar parat...


Idag venter der sykursus forude.... 2 dage i træk med Nanna Martinussen fra www.howtodofashion.dk
Det har været planlagt siden engang i efteråret... Jeg har ikke forberedt mig meget, men vil gerne lave et mønster til en tunika der også kan forlænges til en kjole, noget med v-hals der sidder ind  brystet og løsere ned over maven..... Det skal være i fast stof og jeg slæber selvfølgelig en bunke med fra lageret fordi jeg ikke er helt sikker på hvad jeg ender med at synes bliver pænt... Vi skal sy modellen i stout el. Prøvestof først og det er ikke sikkert jeg når at lave den i det rigtige stof i denne weekend... Men nu er der samlet grej sammen til næsten hvad som helst.... Ordnet i bokse og tasker.... Så mangler jeg kun et bad, tøj... Og vi skal smide tøjet mange gange, så Nanna har foreslået at vi kan optræde i undertrøje og strømpebukser, eller noget man kan prøve modellen ovenpå... Madpakken.. Den kommer til sidst...
Afgang om 1 time, ungerne er der ved at være liv i her, så mon ikke der skal lidt morgenmad på programmet først..... Nu har jeg jo haft en hel time for mig selv og gået og nusset med at finde det rigtige grej frem... Dejlig morgen indtil videre! 

God lørdag til jer alle... 



23. januar 2014

7 timer og 50 minutter

Det er dagens længde idag selv om solen ikke har magt til at trænge igennem det skyede...
Se selv her..

Så nu er der lyst 1 time og 11 minutter mere end ved vinter solhverv lige før jul... hvor dagen de fleste steder i Danmark er lidt kortere end 7 timer..


Billedet er lånt fra Karen Trelborgs Galleri, fordi jeg synes lyset i det er flot- det måtte godt lige lyse lidt op her på stedet !

Imorgen om en uge er dagen 8 timer og 22 minutter...

dejligt at glæde sig til :-)  og så kan jeg iøvrigt fortælle at jeg i forgårs så en kæmpe fugleflok komme baskende... går ud fra at de er på vej sydfra.... alt sammen gode tegn.. og kalenderen viser at vi er mere end halvt igennem vintermånederne nu..

19. januar 2014

Quiltelineal


Jeg er altså så glad for at lære nye værktøjer at kende... Denne gang er det quiltelinealen som er i brug... Jeg købte den i forbindelse med et sykursus for et par år siden, men den blev erstattet af en låne symaskine... Men lige i denne weekend er den på arbejde for der bliver syet lige rækker af sting efter sting på tæppet til Josefines værelse....  Det sværeste er at få stingene lige ned i samlingen mellem to lapper... Især når stoffet er så stort som dette og hænderne ikke kan styre tæppet præcist fordi det fylder og er tungt at rykke rundt... Men jeg tror det bliver fint når det er færdigt....



17. januar 2014

Hverdagen indhentede os

Fredag morgen, januarmørkt og vådt, arbejdet bider både manden og mig i numsen, Josefine gav mig dog en hjemmebag igår fordi hun kastede op... Det håber jeg ikke sker idag, men har annulleret det møde jeg ikke fik forberedt til og kan se at den kommende tid kræver koncentration... Manden har haft mere end et døgn på Sjælland i forgårs og skal afsted igen i eftermiddag indtil lørdag til aftensmad og har lige meldt at han er nødt til at sidde ved sit skrivebord søndag for at følge op på noget der blev rykket for. 
Men lige nu er her lunt og hyggeligt og rolig morgenstund.... Og der er varm kaffe i koppen og pigerne skal vækkes.... Og vi kan tale lidt om englene som jeg engang fik mormor... De elsker at høre historier fra min barndom og jeg synes der et er dejligt at dele dem med dem...

God fredag til jer alle...

16. januar 2014

Snemandens nedtur


Mandag aften blev der i mørket trillet en stor snemand ved navn Oluf ude på vores terrasse...  Nu er han næsten rejst igen....
:-) ikke engang guleroden er tilbage.....




Og ja der er ikke blitz på her...

11. januar 2014

Hjertebanken

Min morbror døde af blodprop i hjertet i 2001.

Min mor fik en blodprop og efterfølgende hjerneblødning i hjernen forårsaget af hjertearytmi, som blev fundet under den månedlange indlæggelse efterfølgende i 2002.

Jeg har indimellem- ca en gang om måneden hjertebanken- uden anledning- altså ikke som da jeg var gravid... og det går som regel kun væk hvis jeg ligger mig ned lidt tid- så hopper det lige så pludseligt tilbage i normal rytme som det kom...

Josefine kommer og siger at hendes hjerte banker - uden at hun har løbet- og det gør det! Jeg har lige mærket efter...

Jeg talte med lægen om det til hendes 5-års undersøgelse. Han mente ikke hun kunne sige at det var hjertet hun kunne mærke. Men det kan hun! I Skovlyhusets børnehave talte de meget om kroppen- og om at man kunne mærke hjertet banke når man løb, var til krop og hop osv... Jeg lod mig slå til tåls med det han sagde, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved det.

Jeg talte også med lægen om min egen hjertebanken- han tog blodprøver og hvis jeg tilfældigt en dag var i nærheden af et apparat der kan måle det- når jeg uventet får hjertebanken - så¨skulle jeg kaste mig over apparatet- altså hos lægen i sundhedshuset eller noget.....

Man kan dø af det.... what to do..... må vist booke en ny tid hos en af de andre og være mere bekymret og insisterende! Og så må jeg vist lige pløje lidt igennem google også....

Indenrigshospitalets artikel om forskningsprojekt

Hjerteforeningen- det er vist her jeg skal starte med at læse lidt mere :-)

10. januar 2014

turen går til



Vi skal afsted, på en kort miniferie, i vinterferien, fut-fut- sydpå- vi skal gå ture, se på vand, huse og butikker, kanalrundfart hvis vejret arter sig, hygge og sove på hotel lige ved havnen og kun 2 km fra banegården... Storbyferie med børn- hvordan mon det bliver?
Byen kan vist af nogen kaldes en slags Venedig- mange andre fokuserer mere på nattelivet- og jeg har oftest kun kørt igennem med toget sydpå til den varmere del af europa...

Kan du gætte hvor vi skal hen?


OPDATERING ting at lave/se/opleve i Hamburg:


  • Spisesteder: Leon- italiensk-pasta. Oversigt andre spisesteder.

9. januar 2014

Ruller, limer og glatter, tap'er og ruller....

Og håber at det forbliver glat og lige, bare nogenlunde når det ryger igennem symaskinen... Det er første gang jeg ruller min quilt... Er spændt på om det kan håndteres ved symaskinen...


6. januar 2014

En knæplaid...

Ja det er godt nok en stor knæplaid.. For den når helt ned til tæerne og op over hovedet, men den varmer noget så dejligt... Og nu orker jeg ikke at hækle mere på den, jo måske lige en pæn kant for den sidste finish.. Men den skal være pæn og passe til det rå look.. Og så vejer hele molevitten godt 1,2 kg.... Desværre har jeg købt mere end den mængde imens jeg har hæklet på tæppet....






Aftenen har jeg tilbragt i dejligt strikkekvinde m/k selskab hos Mona i Hobro... Hun har den skønneste udestue jeg nogensinde har oplevet, med oliventræer, stearinlys og udsigt til havnens lys... Tak for at jeg må være med til det! Og tak for at kunne dele håndarbejdet med jer, det er dejligt inspirerede!

Godt hjemme igen gik manden og jeg en hurtig aftentur, mens pigerne sov sødeligt... Så aftenens walk rapport nr 6 blev på 30 min..... 

5. januar 2014

Ikke halvvejs, men næsten..

Alle lapperne til pasteltæppet er nu syet sammen, og så mangler det svære.. At få limet de tre lag sammen og få det quiltet uden det bliver rynket... Skal lige finde ud af hvad jeg skal have. Som mellemlag...





Pernille manglede et flag at lege med idag, og så fik hun prøvet at sy på symaskine. Hun holdt selv stoffet det meste af tiden og trykkede på pedalen hele vejen... Josefine kørte fuld gas mens jeg holdte stoffet som lev til hjerte bogmærket... De skal da have håndarbejdet ind fra små af, har forsøgt at lære Pernille at bruge en strikkelise, men jeg mangler tålmodigheden ifht at hjælpe hjælpe og hjælpe... 

I eftermiddags fik vi indløst julens gavekort fra morfar og mormor på årskort til Randers regnskov, vi ville gerne have været ud at gå i danmarksparken og se kantinerne, men den åbner først til påske... Til gengæld rørte pigerne ved en klapperslange og en lille abe småbed dem i fingrene... Godt det ikke var krokodillen..


Walk 'n rapport nr. 4 og 5: 50 og 40 minutters gang og strik på et halsrør i ret.... 

OG lige m lidt vil jeg læse lidt krimi... I sengen...



3. januar 2014

Fredags mojo....

Inspireret af fredagens genbrugsfund i form af et fint juniorbetræk er der nu skåret og lagt lapper ud over hele spisebordet. Betrækket skal blive bagside af et sengetæppe på 100*200 cm. Det kan dække den ene seng i josefines køjeseng... Satser på at få banerne syet sammen i weekenden :-) en stor del af lapperne havde jeg skåret i forvejen, da jeg længe har ville lave et pastelfarvede tæppe. 


Aftenens walk 'n knit rapport nr 3: 
Jeg går lige om lidt, men uden strikketøj i aften, og nok kun en halv time, for er lidt træt i fødderne efter at havde stået og klippet og fordelt lapper de sidste par timer eller tre...

Fortsat god fredag aften! Det er weekend! 


2. januar 2014

Walk 'n knit rapport 2: For kålhøgen eller......

Hovmod står for fald.

Jeg kom også ud at gå i aften, 66 minutter blev det til og  retrillestrik i en mængde så der nu skal ske noget andet iht opskriften,og jeg kan altså ikke samle masker op i rask gang... Og jeg fandt også ud af at når der manglert stibelysning, som i helt sort kan jeg godt strikke, men ikke undgå at træde i huller og vride om.... Troede ellers jeg var så sej til det allerede på dag to... Nå men heldigvis er strik repetativt og smerten i foden forsvandt mens jeg talte masker.... I morgen tidlig er det en helt anden sag, skulle måske lægge lidt is på her i sofaen....  

Mon kålhøgen staves sådan, og hvad mon det kommer af? Indlægget her er lavet på en ny gadget dims, en yoga tablet og jeg er endnu ikke dus med den, men dens ordbog er allerede en bedre ven end i iPadden.....

1. januar 2014

Walk 'n knit rapport 1

Status: 33 retrille rækker til kraven på harvest... gang 60 minutter, nogle af dem iført fingerløse vanter, til sidst fik jeg dog varmen og måtte smide huen også.
Garnet hænger fint i en lille pose på venstre arm mens jeg går og strikker. Og det fungerer også i næsten helt mørke...

Lad os se hvornår næste rapport dukker op.. skulle gerne ud og gå hver dag...