Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juni, 2013

Rabarbartærter mini.... Smagt hos DSB..

Opskrift  på rabarbertærte som ligner den jeg fik hos DSB i går eftermiddags har jeg fundet på nettet.. Hvis man laver tærten i små tærteforme så behøver man ikke spise mere end en... Og se lige hvor fint dem fra cofoco er pakket ind til kaffen på toget....

Start på skolestart... Og lidt om inklusion?

Så startede karrieren som forælder til et skolebarn...  Der var informationsmøde i aftes for de 62 børn og deres forældre som skal starte samtidig med Pernille i 0. A, B og C!  Dagen før havde vi fået navne på fordelingen af ungerne og det er meget pudsigt men der er 2/3 drenge i alle klasser... Mærkeligt for i børnehaven var hun eneste pige fra årgang 2007. Nu bliver der 8 piger og 12 drenge i klassen...  Så hendes far kan godt begynde at planlægge at opsætte elektrisk hegn og smøre haglgeværet... Spøg til side... Det virker til at være en rigtig dejlig børnehaveklasse lærer hun får med mange års erfaring, dejligt!  Og i disse heldagsskoletider ja så starter Pernille med 6 daglige lektioner hvoraf der er en lektion dagligt med TRIM: hvilket i starten foregår på legepladsen.... Dejligt for Pernille.... Og så var der selvfølgelig meget fagsnak om inklusion.... Jeg forstår det ikke helt, men fra jeg gik ud af folkeskolen i 1983 til nu må der virkelig være blevet ekskluderet nogle børn, f

Kender du BSJ af Elizabeth Zimmermann

Når jeg nu ikke lige får lavet ret meget håndarbejde for tiden kan man jo gå jagt i fotoarkivet... Denne lille babyjakke kaldet Baby Surprise Jacket strikkede jeg for 5 år siden inden Josefine blev født- det er en meget fin lille model af strikkeguruen Elizabeth Zimmermann- mønstret kan findes her.  hvor der er rigtig mange fine versioner af denne jakke som kun skal syes meget lidt sammen til sidst... På billederne kan man rigtig se hvor stor en basse hende Josefine var da hun kom til verden :-) Men hun er nu stadig ikke så stor at hun ikke gerne vil ind og ligge på sine egen madras ved siden af min seng om natten af og til- også i nat ;-) Gab- og god dag i blog land! Jeg kan iøvrigt anbefale Elizabeth Zimmermanns strikebøger- de er hyggelig læsning... Trøjen herunder er lånt fra ravelry...her ses det tydeligt hvordan man skifter retning undervejs...

Æblet falder ikke langt fra stammen, eller noget....

Pernilles værelse en søndag aften... Hun har nok skiftet tøj 3 gange i dag og har også nået at tage to forskellige pyjamsbukser på for lidt siden, for det skal da se pænt ud... Jeg er næsten sikker på det pyntede i hende har sprunget en generation over og er nedarvet fra farmor;-)...  Men evnen til at stable op og sprede ud over alt er vist nedarvet i direkte linje... For i rummet ved siden af fik jeg da lige øje på min egen stak med vasketøj, der måtte vige pladsen på stativet til fordel for en ny våd portion... Ret godt stablet synes jeg... Iøvrigt så venter vi spændt på om tandfeen kommer i nat... Det er 5. Gang hvis hun dukker op.. Og det håber Pernille hun gør og jeg håber på at hun snart falder i søvn så tandfeen når det i aften..inden Ole lukøje rammer mig....

Luksusmorgen

Er for mig at have tid til at lave frugt grøntjuice selv, stempelkaffe, varm mælk og jordbær på havregrynene og så sidde roligt uden at jage af sted ud af døren og stresse rundt med pigerne. Idag skal vi til familiefrokost, og jeg må sige at det er dejligt at kunne vente med at køre til efter kl. 11 og ikke skulle ud af døren 3,5 time før...  God lørdag, jeg håber vi får det ud af dagen vi trænger til til...

Lydbøger og lidt for øjet...

Har I mon set at P4 igen igår deler gratis lydbøger ud til os... Klik ind på dr og vælg P4 så kan du hente den nyeste krimi fra Anna grue om den skaldede detektiv Dan... Den er der til afhentning indtil imorgen hvor en ny bog kommer op.... Jeg synes det er en dejlig sommergave at P4 deler ud til lytterne... Men nu er jeg også mest P4 og radio24syv lytter.... Jeg kender iøvrigt den skaldede detektiv fra et par andre af forfatterens bøger og jeg var fint underholdt, så det gælder sikkert også denne gang... Og så får I lige et lille nærbillede af sidste lørdags mikro oplevelser for øjnene og ikke for ørerne...

Lilla og grønt

Er de to farver ikke bare skønne sammen... 

Nye køretøjer...

Grundlovsdag blev brugt til at surfe  nettet efter brugte pigecykler da pigernes ben pludselig! Er blevet for lange til de gamle... Så her er de med hver sin udgave af den tyske cykel puky som skulle være af fin kvalitet... Pigerne er godt tilfredse og vi er glade for ikke at skulle samle cykel selv... For så ville de ikke komme ud at køre i denne uge... Og nu til en aften gå- cykeltur..

Nyt strikketøj på bedding...

Dagen idag er blevet godt brugt: jeg har været nord for hovedstaden til et møde fra frokosttid og frem. Heldigvis betød det at jeg kunne køre i menneskelig tid imorges. Da de arbejdslige pligter var ovre skulle der lige provianteres til de 3,5 times kørsel retur.  Og jeg måtte lige stikke hovedet ind i boghandlen når jeg nu var på udgang fra børnehentning og aftensmad og heldigvis var der et ex. af Anette Danielsens bog Strik med stumper...  Så nu er garnlageret gennemgået for single nøgler, som der da lige er en del af.... Jeg har også fundet strikkepindene i flyttekasserne (dem med mine kreasager venter stadig på udpakning) så nu skal der laves strikkeprøve...  Det er da bare en perfekt start på at vi har en fridag imorgen, ikke?  Som man siger her i Randers, ikke?...:-)

Hvem sagde fodboldmor?

Indtil i fredags havde jeg aldrig hørt om pigeraketten før... Men det er et landsturnerende arrangement af DBU.... Banen her er fyldt op med forskellige aktiviteter for piger 5-12 år... Og indtil videre ved jeg kun at Josefine synes det er sjovt og Pernille lige havde behov for hjælp med et snørrebånd. De har ihvertfald lært nogle kampråb... Og er sikkert godt trætte når vi kommer hjem efter mere end 2,5 times spænen rundt... Solen skinner og jeg har strikketøj med og jeg vil bakke op om alt det der skal til for at pigerne får bevæget sig... Man mærker at deres gamle børnehave havde fokus på meget bevægelse og at der nu er andet der fylder i ny børnehave og SFO.   Pige raketten kommer over hele landet og jeg tror det kommer hvert år, så måske jeres piger har lyst til udfordringer på græsset?

spor i landskabet

Kender du "Spor i Landskabet" ? De her mindre ruter fordelt over store dele af landet hvor private grundejere er gået med til at offentligheden må færdes på deres ejendom- faktisk et herligt skridt for at tilgængeliggøre de mange skønne private arealer der findes derude. Min far var jo landmand- så ejendomsretten er jeg vokset op med som ukrænkelig- man går bare ikke ind på anden mands grund uden at have fået tilladelse- Men med sporene i landskabet er det ok... og det har vi benyttet os af i weekenden- hvilket mine næste indlæg kommer til at handle om.. Men allerførst vil jeg lige gøre opmærksom på at der er " Sporenes dag 2013 " d. 9/6-2013. Kig på deres hjemmeside om der er spor i din nærhed. Lørdag gik vi her... og Søndag her.. .. jeg har fortælling og foto fra begge dage- min tid skal bare lige kombineres med pc- ipad og kamera.... og nu skal der bestiles noget- hav en dejlig mandag!