For tiden går jeg og tumler med nogle tanker om der er noget vi kan gøre for at hjælpe Josefine i hendes udvikling. Hun er langsynet og er nu på sit andet hold briller- med meget lavere styrke end for et år siden- så heldigvis ændrer det sig- men vi opdagede det fordi hun snublede over alt- og var "dårlig" til at ramme når hun hældte vand op mv..
Desuden har hun haft dræn i 2 gange- da hun var 1 og 2 år- men det er ovre nu :-) Vi går til kiropraktor afledt af den skævhed hun fik ved fødselen (hun blev forsøgt taget med sugekop 12 gange førend hun endte med at blive hevet ud med tang efter et meget langt fødselsforløb og hun vejede over 4,5 kg så vi var alle glade blot for at vi kom hjem i god behold efter noget tid...
Der kom dog nogle kommentarer fra de gamle sygeplejersker på sygehuset om at man havde været meget hård ved babyen- det tog jeg mig nært fordi jeg havde gjort alt hvad jeg kunne under fødslen, men hun var så skæv og hævet i hovedbunden at de åbenbart fandt det usædvanligt- hvad ved jeg- Pernille kom til verden med kejsersnit da hun vendte omvendt... Nå men skævheden i nakken kan muligvis påvirke nervesystemet og kiropraktoren mener det handler om det der hedder
Kiss Kidd syndrom (som vore egen læge iøvrigt ikke anser for at være værd at gøre noget ved!)
Det der plager mig pt. er at hun nu har gået uden ble siden sommerferien 2011- men har mange tisseuheld- det er blevet flere i løbet af vinteren.
I ferieugen lige før påske var der kun et da hun var meget træt- men på en almindelig dag i børnehaven kan der godt komme to hold vådt tøj med hjem- og så skal man altså have mange flyverdragter på lager- hvis man ikke kan nå at vaske og tørre 2 sæt dagligt....
Jeg har håbet at det handlede om at det var svært at få alle de der tøjlag af- men nu hvor der ikke er så meget tøj der skal af ( der er ingen cowboybukser med lynlås til hende!) er det det samme.
Igår var hun med mig på arbejde på grund af øjenbetændelse- og gik fint på toilet og sagde til osv- men da vi kom hjem hoppede de begge helt overgearet rundt og tumlede i vores seng- og ved sengetid opdagede vi en sø i dobbeltsengen...
Når hun er optaget af andet er det som om hun ikke mærker tissebehovet- og nogle gange slipper hun holdet når hun står foran toilettet- så det lander på måtten der- eller lige foran døren. Altså som om hun ikke kan styre kroppen.. Hun kan godt sige at hun skal på wc, og at jeg skal gå med- og så farer vi afsted- men hun kan også løbe forbi toilettet og løbe forvirret (ukoncentreret) rundt og spilde tiden med at sige at hun skal tisse inden hun så tisser ved siden af wc'et... når hun er puttet (med ble) om aftenen kan hun godt selv stå op inden hun falder i søvn og tisse og gå i seng igen og trække bleene op- og om morgenen er noget af det første der sker efter at vågne langsomt- at hun sætter sig på wc og trækker bleen ned...
Hm... nå men jeg kigger på nettet og leder efter om der ud over fortsat kiropraktik til løsning af nakke og lænd er noget vi kan gøre ifht at hun bliver bedre til at føle sin krop og agere efter det hun føler.
I vuggestuen var der en ergoterapeut tilknyttet- og der blev sat ord på at hun har sansemotoriske forstyrrelser- men i efteråret fik vi at vide at hun vurderede det hele superfint og ville slutte sagen hvis ikke vi gav lyd nu ½ år efter- og det har jeg så gjort- så jeg håber vi kan komme videre ad den vej. For selv om hun stadig er en tumler er der sket store fremskridt- men lige nu er der bare nogle klokker der ringer i mit baghovede- havde håbet de blev væk...og vi må se om der kan trænes noget mere.. Jeg skal vist have en aftale med børnehaven en dag også...
Men har du lyst at se på nogle kugledyner, kædedyner og puder så kig på den
her side- måske dit barn har svært ved at sove og en sådan dyne kunne hjælpe :-)
Iøvrigt så kommer Josefine ofte ind til os om natten- men nu har vi lagt en madras ved siden af vores seng- med dyne og pude klar til besøg og der ligger hun sig af sig selv og mærker at jeg er ved siden af- og jeg registrerer blot at hun kom ind- og så sover jeg videre- jeg får min søvn og hun får tryghed.
Indtil for et par måneder siden havde hun hver morgen behov for at sidde på mit skød og vågne og blive holdt om- men det er væk nu.
Men hun har generelt haft et langt større behov for fysisk nærhed end Pernille. Pernille trækker sig derimod ind i sig selv og kommer nemt til at føle sig afvist- Josefine giver udtryk for behovet ved skrig og skrål.... hm- hvis behov efterkommer man så først.. tjah- den larmer mest får først ikke :-) og den anden får mindst eller ingenting... Suk..
I øvrigt er der også en gruppe på Facebook der hedder
Netværk for sansemotoriske/ sensitive børn. Her skrives der om mange ting som er godt at følge med i hvis man er bekymret i den retning.