meningen med livet- hvornår er man lykkelig ?

Advarsel: Langt ordrigt indlæg på vej!! Uden lækre kreadetaljer eller DIY eller giveaways ;-) og heller ikke sponseret af nogen- desværre...

Hm... læste lige lidt blogs hist og pist... og kom til at tænke på en bid af et radioprogram for et par måneder siden- er det vist ved at være- time runs FAST!!...

Det var noget med at vi i perioder af vores liv tænker meget over meningen med livet- det er oftest i de perioder hvor man ikke lige kan få øje på den- meningen med livet altså...
Taget ud af kontekst; men husker lige pludselig  den gang veninde 1 med børn, fik sagt til  veninde 2 uden børn og uden forplantningsevne- "meningen med livet er at forplante sig"- det talte de så om over rødvinen resten af aftenen- men jeg husker kun at jeg tænkte- åh nej- nu blev veninde 2 ked af det... (Det er nok 13 år siden- og ind imellem ses vi alle stadig :-))

Men måske er det sandt- at vi kun føler meningen med livet når vi forplanter os- at al den øvrige tid kun skal gå- gerne med noget andet der fylder og giver en eller anden mening - det ved jeg ikke helt om jeg er enig i- indtil jeg fyldte 38 år var min indstilling til det med at få børn- at fik jeg det var det ok- men fik jeg ingen var det også ok- men jeg skulle ihvertfald ikke have dem med eksen- som jeg var sammen med fra jeg var 33- 37....

Men tilbage til radioprogrammet..." Livet leves lykkeligst når man lever det"- og ikke tænker så meget over det- og jeg skal da love for at jeg pt får levet livet så- måske lige lovlig meget for der er da godt nok for få sjove ting puttet ind i mit program pt- for mange opgaver på arbejde- lavede en to do liste i morges vedr. 12 byggesager med ialt 33 punkter på..... jeg er nu igennem 1½ pkt selv om jeg har siddet uforstyrret herhjemme hele dagen..... så der er længe til at jeg oplever komplet lykke der... og lige om lidt skal pigerne hentes- så går livet med det....

hm.... hvad ville jeg med indlægget... blev bare fanget af et blogindlæg om fødselsforberedelse og noget om at hende der underviste der ikke kunne svare på spørgsmålene... sådan var jeg også inden jeg fik børn- alt skulle helst op i statistikker og måles og analyseres - det har jeg ikke tid til mere- og den del af mig der skal bruges til det har rigeligt at gøre på jobbet- og den del af mig der går til ungerne har rigeligt at gøre med at affinde sig med at vores primære succeskriterie her i familien allerede efter 1½ år som forældre (sådan ca. da vi fik nr II) blev fraværet af for mange skrig... pt vælger jeg også de nemme løsninger - men da jeg kørte pigerne i børnehaven idag- sang/sagde Josefine: Moar- jeg elsker dig- under den hvide bro... og jeg sagde- jeg elsker osse dig- og dig Pernille...

Kommentarer

  1. Det er tankevækkende, at vi skal have børn, før det går op for os at alt andet er fuldstændig ligegyldigt.. Jeg må give din veninde 1 ret... (ville dog nok ikke have sagt det så direkte, veninde 2 forplantningsevne taget i betragtning)...
    Omkring det med at måle, analysere og få svar på alting - og tænke over alting - så har 3 års søvnmangel heldigvis gjort én god ting for min hjerne; mit nye ikke-tænke-så-meget-mantra er blevet "det er ikke alt, jeg behøver forstå" ...

    Og smut så ud og hent to af de store meninger med dit liv :-))

    Knus Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pernille :-)god weekend- vi skal skære i græskar!

      Slet
  2. åh, altså! Den der kære mening med livet, som der altid bliver plads til at reflektere over midt i den brune sovs (der nogen gange fylder DET HELE)
    Men jeg tror bare det er rigtig sundt lige at tage den der tænker ... Når der så er sagt, synes jeg nogen gange, at det er nemmere at definere, hvad meningen med livet IKKE er! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var faktisk ud fra den definition jeg skiftede job sidst.... men må indrømme jeg er blevet mere trygheds søgende siden. De kendte men anstrengende rutiner på jobbet er sikrere pt end det ukendte.

      Slet
  3. Sikke et fint indlæg, og ingen tvivl om at det er en stor glæde at have fået barn. Og jeg tror på, at meningen med livet er at leve det, og gøre det der gør en glad. Det er der heldigvis rigtig meget der gør, også en masse der ikke involverer barnet. Og det kan jeg nok skrive, fordi min datter næsten er 17 år, og bor hos sin far nu. Da hun var lille var hun det bedste i hele min verden, på den der total-kærlighedsagtige måde, og jeg forgudede hende, vi var meget tætte. Nu er der en stor varm kærlighed og stolthed over det menneske hun er blevet:) Og heldigvis lever hun sit liv og bliver grebet af det, ligesom jeg bliver grebet af mit liv:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu heller ikke fordi jeg mener at børnene skal være ens livsmål, men de er hvertfald med til at fylde timerne så meget ud at livet leves alle døgnets timer, ind imellem kunne det være rart med luft og energi til at nyde det arbejde med dem lidt mere. Og lige om lidt er de deres egne store mennesker som lever egne liv og det kan man så glæde sig over at se på og deltage i.

      Slet
  4. Jeg tror meningen med livet og lykken er individuel. Handler meget om vores tankesæt og måde at anskue tingene på. Det er i hvert fald min overbevisning. Og jeg føler mig meget lykkelig i hverdagen - også i stress og jag, kaos og orden, glæde og det mindre sjove. Jeg prøver at lære noget af det hele hver dag og at få det bedste ud af det. Det er mening for mig! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Liv, hvis du kan finde noget at lære i det meste så mener jeg du er et heldigt og dygtigt menneske. Og hvis man så også kan give den evne videre til sine børn så ville jeg være superstolt.

      Iøvrigt så sætter jeg stor pris på alle jeres kommentarer til mine mere tænksomme og langsomme indlæg:-) mange tak skal I have!

      Slet
    2. Hvis jeg kan... det KAN jeg - og det kan alle! Men naturligvis kræver det øvelse og vedholdenhed. Jeg har haft mange år at øve mig i ;-) Og jeg øver fortsat hver eneste dag! :-)
      Knus, Liv

      Slet

Send en kommentar