mangfoldighed / forskellighed

Nogle gange forundres jeg over så forskellige vi er - bare her i vores lille smørhul Danmark. De seneste par dage har jeg oplevet flere tankevækkende eksempler på forskelle som markerer ting jeg normalt ikke lige tænker på- eller anser for unormalt- fordi at den måde jeg ser verden på jo er den mest normale....??

Nå men vi har lige spist torsdagsmorgenmad på job og snakken går:

  • Søren Ryge: En hader ham fordi det går for langsomt ?- en anden fordi han badede i en havesø med underbukser- hvem ønsker at se ham uden tøj ? Og så slog han muldvarpe ihjel med en spade? Og andre synes hans programmer er skønne fordi de bringer en tilbage til et tempo og ned i tid og til en tid hvor der ikke var så meget der jog os rundt... 
  • Claus Dalby: Han er lidt fimset og man får præstationsangst ifht egen have...
  • Blomsterberg- hendes negle er bare for meget og det hele for perfekt- og hvordan kan nogen finde på at optage det hele på dvd?
  • Plum- jamen så tag dog en bh på- ja hun mener det bogstaveligt fra jord til bord osv osv...
Jeg har mine egne favoritter- og de er da helt klart præget af min opvækst på landet i en landmandsfamilie og i et miljø hvor det at se godt ud, at tage sig ud osv- absolut ikke var i højsædet- sådan oplevede jeg det ihvertfald- det vigtigste var om man kunne få noget fra hånden og om man tog sig af hinanden, hjalp til og gav naboen en hånd- hvilket man selv var afhængig af fordi ellers kunne arbejdet ikke fuldføres i mit hjem heller. 
Det sidste blev jeg mindet om i lørdags til min mosters guldbryllup- hvor deres gamle venner og naboer- som også alle var fra landet fortalte om de bånd og venskaber der er i min moster og onkels kreds. Det var så dejligt at se at ud af de godt 120 mennesker der var til festen ja så var der så mange gode venner- utroligt- og de har været der for hinanden igennem mange år i tykt og tyndt... det står i skærende kontrast til det byliv min lille familie lever her hvor vi bor og pendler frem og tilbage dagligt.

Et andet eksempel på kontrasterne i mit liv er at jeg oplivet efter vores besøg hos Jeannett i weekenden fortalte på arbejde om at pigerne havde rørt ved en muldvarp- og så viste jeg billederne på Jeannetts blog frem..  Første reaktion- nej hvor er hun modig- det turde jeg ikke- sagt af en mand på 58 år... en anden reaktion var: Nu vaskede de vel fingre- sagt af en kvinde på 64 som går meget op i have og laver havearbejde selv.
Og da jeg fortalte om at man hos Jeannett joker med at den kan spises til aften- ja så kom der reaktion om at det ville være noget for Nikolaj Kirk- der hvor han laver mad af alt muligt som de skyder i naturen..

Hvorfor er det at jeg bider mærke i disse forskelle lige pt ? Føler mig lidt malplaceret i miljøet ind imellem? Jeg har jo et helt klart billede af hvad der er den rigtige og den forkerte opfattelse af tingene- og er det fordi jeg bliver ældre at kontrasterne bare står klarere og føles mindre acceptable - eller hvad?



Kommentarer

  1. Hvor er det godt skrevet. Jeg er helt klart på din side. Jeg tror at det at mange brokker sig/har meget markant holdninger omforskellig ting bunder i en slags misundelse. Det er da så fedt at dine døtre har rørt ved en muldvap for det kan man jo ikke bare gå i zoo og købe den oplevelse. Det samme med Søren Rye og Plum, de tør skille sig ud fra mængden og gøre noget "godt gammeldags noget godt".
    Jeg mener selv livet er for kort til blok og vælger selv at se det positive i ting.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vera- jeg kunne bare mærke at fordi jeg selv bliver så rolig og glad i maven af at se Søren Ryge så irriterede det mig at havekvinden ikke ku' ha' ham...

      Slet
  2. Ja, hvor er det bare et godt indlæg. Der er bare forskel på om man er fra land eller by. Jeg er selv fra landet og vi har måske en tendes til ikke at være så selvhøjtidelige eller ?. Johannes Møllehave har engang skrevet " vi er rigtig gode til at være fraværende i det nærværende", måske det passer på "bys-børnene" :-) Håber ikke jeg har stødt nogen, for det er ikke meningen. Kh Iben

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Iben- du har ikke stødt mig :-)der skal jo være plads til forskellene- men hold da op der må være store forskelle i nogle af verden store folkerige lande.. By og land i Kina f.eks...og tak fordi du læser med :-)

      Slet
  3. Måske er det anderledes for dem, der altid har været bymennesker og altså ikke er tilflyttere? Måske er det mere kompleks end som så? Jeg er bymenneske og er vild med søren Ryge :-) Mine drenge er opvokset på Vesterbro. Den ene er langt fra naturen, den anden vil være biolog. Jeg elsker byen, men længes efter bølgebrus. Måske er det ikke så enkelt, det med at opdele folk i kasser.. Vi er bare alle så forskellige og det er jo egentlig mægtig dejligt, syns jeg :-)

    SvarSlet
  4. Ja Rikke- vi er alle meget forskellige- og der var også store variationer ved kaffebordet :-) jeg reagerer faktisk mest på at der ind imellem kommer nogle udsagn der ikke levner plads til forståelse for forskelligheden, ikke kun den jeg kommer med men også den som andre af mine kollegaer står for- og når det så er mennesker man holder af og som er belæste og berejste osv- ja så bliver jeg lidt ærgerlig- for lige den snæversynede kasse havde jeg ikke indset var der.. men du har jo helt ret i at det handler om hvilke oplevelser man selv har haft med sig- og der tænker jeg nogle gange at jeg selv bliver mere fast i mine holdninger med alderen- og ikke længere så åben for nyt :-)

    SvarSlet
  5. Hvor kan jeg følge dig i dine tanker. Vi mennesker er vildt forskellige, og jeg tror at jo ældre vi bliver, jo mere fokuserede bliver vi på vores forskelligheder. Nogle gange kan jeg blive ganske usikker og nervøs for eget "jeg" fordi jeg langt fra er enig med omkringsiddende kolleger (eller radioværter som der bliver lyttet til i bilen til og fra arbejde), men tænker så lidt når der falder ro på i maven igen, at netop vores forskellighederne er med til at gøre os til de perfekte individer vi jo er, og vi skal være stolte af ikke at ligne alle andre. Selv sluger jeg gerne udsendelserne med både Ryge og Plum, bøgerne med Blomsterberg og Dalby står på hylderne til inspiration, fordi de er nogle dygtige teknikere, men vi skal suge til os, og lade os inspirere af det vi lige præcis kan bruge og luge alt det andet ud... Puh, det var en længere smøre, håber du kan finde hoved og hale :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ketty- Tak fordi du delte dine tanker med mig- det er rart at vide at man ikke er den eneste der kører rundt i lidt af hvert oveni... :-) Men ja forskellighederne gør jo det hele varieret og ikke så kedeligt :-)

      Slet

Send en kommentar